03. december 2021

Debatindlæg: Her er 5 konkrete bud på en ny og mere ambitiøs læreruddannelse

I dette debatindlæg kommer KL, Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening og Danske Professionshøjskoler, med deres 5 bud på en mere ambitiøs læreruddannelse.

Af Caroline Holdflod Nørgaard, Gordon Ørskov Madsen, Thomas Gyldal Petersen og Camilla Wang, hhv. forperson v/Lærerstuderendes Landskreds, formand for Danmarks Lærerforening, formand for KL's Børne og Undervisningsudvalg og næstformand i Danske Professionshøjskoler.

Folkeskolen er én af vores samfunds allervigtigste institutioner. Og vi har i Danmark ganske stolte skoletraditioner, som har gjort vores land til et af de mest demokratiske, mest velstående og mest lykkelige lande i verden at vokse op i.

Men ingenting er perfekt, og det er den danske folkeskole heller ikke. Der er stadig for mange børn og unge, som ikke får lagt det faglige og personlige fundament, der gør, at de klarer sig godt gennem livet og finder fodfæste i tilværelsens mange demokratiske, sociale og kulturelle fællesskaber.

Selvom der også var mange positive elementer på læreruddannelsen, viste en evaluering fra 2018, at der er plads til en række forbedringer. Ambitionsniveauet var ikke højt nok, strukturen uhensigtsmæssig, og antallet af mål alt for mange. Derfor var det også glædeligt, da regeringen nedsatte en udviklingsgruppe bestående af os, som er tættest på udfordringerne i og omkring læreruddannelsen. Og som derfor også kan formulere løsninger, som vil virke, ikke bare på papiret, men også i praksis.

5 anbefalinger til en bedre læreruddannelse

Arbejdet er nu færdigt i form af 5 konkrete anbefalinger til en nytænkt og mere ambitiøs læreruddannelse.

For det første skal læreruddannelsen være mere ambitiøs og fagligt krævende. Som det er i dag slipper for mange studerende gennem studiet med en for ringe studieindsats, og ikke alle studerende oplever at blive mødt med høje forventninger. Vi foreslår derfor, at en ny læreruddannelse skal møde de studerende med højere forventninger om at indgå i forpligtende fællesskaber og indeholde flere krævende prøver, flere timer til både undervisning, træningssessioner og feedback.

For det andet skal vi have større sammenhæng mellem undervisning og praktik. Vi foreslår, at underviserne på professionshøjskolerne og lærerne i folkeskolen samarbejder tættere om undervisning, praktik og forskning. Og gennem øvelsesbaseret undervisning i vanskelige lærerfaglige situationer forbereder de studerende bedre til at træde ud i folkeskolen og løse opgaver som fx klasseledelse, inklusion, skole-hjem-samarbejde og undervisning på et højt didaktisk niveau. Der er også brug for, at det, der sker på professionshøjskolernes læreruddannelser, står i tættere forbindelse med udviklingen i folkeskolen.

For det tredje skal der være et tydeligere og forøget fokus på dannelse. Lærerfaglig dannelse, som den opøves i læreruddannelsen, må aktivt forholde sig til og understøtte skolens alment dannende rolle og formål, ikke mindst med fokus på kultur og demokrati, bæredygtighed og teknologi og meget mere. Vi foreslår derfor, at dannelse fremhæves i en ny og udvidet formålsbeskrivelse, og at dannelse skal gennemsyre hele uddannelsens indhold.

For det fjerde skal læreruddannelsen fremover indeholde en tydeligere progression og sammenhæng. Evalueringen viste, at den nuværende uddannelse indeholder for mange små moduler, som kan tages i vilkårlig rækkefølge, hvilket resulterer i manglende sammenhæng, dybde og progression. Vi anbefaler, at der indføres semestre, og at de studerende følges ad i stamhold og møder underviserteams, der kender dem.

Endelig for det femte anbefales det, at læreruddannelsen bygges op om friere rammer og færre mål, da evalueringen bl.a. pegede på at underviserne havde svært ved at nå dem alle og sikre dybdelæring og sammenhæng til andre fagområder.

Vejen frem for en ny og bedre læreruddannelse

Vi er overbeviste om, at vi med disse anbefalinger, politisk dialog og de fornødne investeringer, kan skabe den nødvendige sammenhæng mellem politiske beslutninger på den ene side – og viden og erfaringer fra hverdagens praksis ude i landets skoler og på læreruddannelsen på den anden.
Vi tror på, at vi sammen kan skabe en bedre læreruddannelse, men det forudsætter en politisk vilje til at give uddannelsen et markant økonomisk løft.

Vi har derfor en appel til politikerne på Christiansborg: Ligesom der er etableret alliancen ”Sammen om skolen”, så lad os også på tværs af partier og organisationer stå samlet om læreruddannelsen. Vi kunne kalde det: ”Sammen om læreruddannelsen”. Der er brug for et konkret samarbejde mellem alle de relevante parter om at forfølge og realisere en ny og bedre læreruddannelse, der skal bidrage til, at lærerne, som underviser vores børn, har de bedste forudsætninger for at lykkes med deres gerning.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 3. december 2021

×

Log ind