30. august 2021

Debatindlæg: Man kan ikke sige folkeskole uden også at sige SFO

Desværre bliver folkeskole og fritidstilbud for sjældent tænkt som en helhed, når der laves nye politiske aftaler. Det er også tilfældet i politisk aftale, der træder i kraft efter sommerferien.

Af Thomas Gyldal, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Folkeskolen og landets SFO og fritidstilbud hænger uløseligt sammen. Er børnene kortere tid i skole, skal de være længere tid i SFO’en og omvendt.

Men desværre bliver folkeskole og fritidstilbud for sjældent tænkt som en helhed, når man diskuterer skoledagens længde.

Det har især stor betydning for de mindste børn, som ikke selv kan køre hjem fra skole, og som bliver hentet af deres forældre på samme tidspunkt uanset skoledagens længde.

Sammen kan de to tilbud give børn og unge de bedste muligheder for dannelse, trivsel og faglige udvikling, og gøre dem nysgerrige på verden.  

Derfor er vi nødt til at se skole og fritidsordning i sammenhæng og diskutere, hvordan vi får mest ud af den periode børnene er der.

Men den nye politiske aftale, der skal tage hånd om det faglige efterslæb fra coronanedlukningerne, tager netop ikke højde for det.

Aftalen giver skolerne udvidede frihedsgrader, som de efter sommerferien kan bruge til at hæve fagligheden og trivslen. Blandt andet kan skolerne forkorte skoledagen - så længe kommunerne sikrer sig, at eleverne kan komme i SFO eller fritidstilbud i de timer, hvor skoledagen afkortes.

Men de penge, der frigives, når skoledagen forkortes, må ikke bruges på den øgede åbningstid i SFO og klub, som automatisk følger heraf. De skal bruges på indsatser i undervisningen. Der er ingen tvivl om, at det også kan være en rigtig god ide at bruge pengene til at styrke undervisningen, men aftalen betyder de facto, at mange kommunerne er nødt til at nedprioritere fritidsområdet, hvis man vælger af afkorte skoledage.

Så kan det godt være, at man på Christiansborg har lavet en pulje, hvor pengene bl.a. kan bruges på den øgede åbningstid, men når frihedsgraderne for folkeskolen gælder hele det kommende skoleår, og pengene fra puljen kun kan bruges i første halvdel, så er glasset altså stadig halv tomt.

Skoledagen som en helhed

KL er helt enig i, at det er vigtigt, at man lokalt kan sammensætte en skoledag, der passer bedst til netop deres elevgruppe – særligt set i lyset af mere end et års skolegang præget af Covid-19.

For som kommunalpolitikere har vi et ansvar for, at børn skal udvikle sig fag-ligt og socialt.

Men fritidspædagogikken har også en enorm betydning for børnenes trivsel og opbygningen af stærke fællesskaber. Her får børn gode venner. De møder voksne, der inspirerer og lærer fra sig. Og de er trygge og kan være med til at bestemme over deres tid.

Børnene skal møde voksne, der vil noget med dem. Voksne som har ambitioner på børnenes vegne, og mulighed for at udfolde dem.

Det handler om at kunne sætte børnene i centrum. Det skal man gøre i skolen og i SFO’en. Men det skal man altså også gøre fra politisk hånd.

Der er brug for, at man ser SFO, klub og skolen som en helhed i de fremtidige politiske aftaler om folkeskolen. Vi håber, at dette opråb vil skubbe på processen.

Det har vi allerede italesat over for børne- og undervisningsministeren og Folketinget, og det vil vi blive ved med.

Debatindlægget blev bragt på Skolemonitor d. 30. august 2021.