08. september 2020

Gyldal: Skolerne skal have mere frihed

Afskaf kvalitetsrapporterne, de nationale måltal og Fælles Mål, som vi kender dem i folkeskolen i dag. Og erstat unødvendig styring med en mere tillids- og dialogbaseret ramme for styring af folkeskolen.

Mindre fokus på at regulere, hvordan lærere, skoler og kommuner konkret løser opgaven og større fokus på, hvad vi vil have ud af skolen.

Det mener Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, bør være ledestjernen for arbejdet med kvalitet i folkeskolen. Han peger derfor på, at man skal give skolerne mere frihed ved blandt andet at afskaffe de nationale måltal, Fælles Mål og kvalitetsrapporterne.

”Lige nu kører der en heftig debat på skoleområdet, hvor fællesnævneren synes at være at afskaffe så meget styring som muligt. Og jeg er da helt enig i, at unødvendig styring skal elimineres, men i stedet for at fokusere på at fjerne mest muligt, foreslår vi fra KL’s side, at vi fokuserer på at erstatte den unødvendige styring med en mere tillids- og dialogbaseret ramme for styring af folkeskolen. Vi skal spørge os selv: ”Hvad skal vi have ud af skolen?” Og ikke: ”Hvilket tal kan vi sætte hak ud fra på tjeklisten?”,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

”Vi skal finde de kloge balancer i forhold til styring og ledelse lokalt. Balancer, som giver skolerne frihed samtidig med, at de profiterer af at være en del af et sammenhængende skolevæsen og oplever forvaltningen som en støttende hånd i ryggen. For uanset hvad, skal det kommunale fællesskab tage ansvar for kvaliteten i det samlede skolevæsen og sætte retning for området. Dét skal vi holde fast i. På den måde kan de fagprofessionelle koncentrere kræfterne om undervisning, pædagogik og relationsarbejde i et fagligt miljø, de skaber med kolleger og skoleledelse. Forvaltningernes opgave er at støtte de lokale, decentrale enheder, så vilkårene for god skole styrkes med udgangspunkt i lokale muligheder og politisk defineret retning.”

Konkret foreslår KL derfor, at:

  • De nationale måltal afskaffes og erstattes af en forpligtende ramme mellem skolens parter om årligt at drøfte kvaliteten i skolen baseret på evalueringsresultater og forskning og samarbejde om, hvordan man hver især vil følge op.
  • Kvalitetsrapporterne, hvor kommunen i dag skal drøfte og følge op på rapporterne ud fra bestemte parametre og med bestemte intervaller fastlagt af Christiansborg, afskaffes. I stedet skal den enkelte skole og kommune have større indflydelse på, hvordan kvaliteten på skolerne og arbejdet med at udvikle den skal beskrives.
  • Fælles Mål afskaffes og erstattes med en ramme, der beskriver det overordnede, faglige indhold og forventninger for undervisningen i stedet for en lang række mål i tjeklisteform.

Kompetencer frem for tal

”Der skal være større fokus på og tillid til, at man lokalt arbejder kvalificeret og engageret med at løse opgaven bedst muligt. Det handler om at skabe råderum til at bruge sin faglighed – blandt fagprofessionelle, på skoleniveau og kommuneniveau. At skabe god skole er en kompleks opgave, der i højere grad fortjener fokus på, hvordan vi aktivt flytter os lokalt end opstilling af passive ranglister,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Han peger helt konkret på, at man fx ift. Fælles Mål er blevet alt for fokuseret på tal og tjeklister.

”Lad os tage et fag som fysik/kemi. Her kan et Fælles Mål være, at eleverne skal kunne undersøge enkle reaktioner mellem stoffer. Men er det egentlig det, der er det vigtigste – i det lange løb? Med den nye tilgang vender vi det på hovedet og siger, at eleverne skal lære at anvende den naturvidenskabelige metode, tænke kritisk, samarbejde og løse komplekse problemstillinger om fx bæredygtighed. Dét er dannelse og kompetencer, som vi gerne vil have, at de unge tilegner sig – og som både samfund og arbejdsmarked efterspørger."