07. september 2020

Debatindlæg: Vi står side om side om alkohol og rygning

Andelen af danske unge der drikker og ryger er stadig alt for høj. Hvis vi for alvor skal gøre en forskel, skal kommuner, stat, foreninger, virksomheder mfl. stå sammen om forandring. To nye initiativer viser vejen.

Af Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Vi hører om det igen og igen. Rusture hvor alkohol og vilde druklege bliver gjort til samlingspunkt. Unge der til fest tænder en enkelt cigaret, der fører til et årelangt forbrug.

Rygning, og især druk, har stadig en kedelig dominerende rolle i den danske ungdomskultur med store sundhedsmæssige konsekvenser.

Et skadeligt forhold til både alkohol og rygning kan have stor betydning for, om de unge får det liv, de ønsker. Vi ved, at en stor del kan forebygges, og det er netop, det der er grundstenen i kommunernes arbejde.

Men hvis vi for alvor skal gøre en forskel i forebyggelsen og skabe bedre rammer for sundhed og trivsel, skal vi have alle relevante aktører i spil. Det er et fælles ansvar.

Derfor er det også glædeligt, at der nu er søsat to nationale initiativer, hvor en række aktører står sammen om at forebygge rygning og alkoholstorforbrug blandt børn og unge.

Forældrene skal på banen

En af nøglerne til at gøre noget ved alkoholkulturen er forældrene.

Vi ved, at hvad forældre gør har en enorm påvirkning på børns adfærd. Derfor er der behov for, at forældrene tager ansvar for deres børns festkultur, er tydelige og viser sig som rollemodeller.

Det har kommunerne arbejdet målrettet med igennem de sidste 10 år ved forældremøder, samarbejde med ungdomsuddannelserne og meget mere.

Noget kan tyde på, at indsatsen har virket, for de unge skoleelever drikker mindre i dag, end de gjorde for 5-10 år siden. Det er en positiv udvikling. Men der er stadig brug for en indsats.

Tid til lovgivning

Derfor anbefalede KL allerede i 2018, at man fremadrettet skal være fyldt 18 år for at købe alle former for alkohol.

Erfaringer viser nemlig, at lande der har højere aldersgrænser for salg af alkohol, har færre børn og unge, der drikker. Men der er endnu ikke sket en ændring, og derfor går KL nu sammen med 20 andre organisationer i initiativet ”DrukfriUngdom” for sammen at skabe opmærksomhed om behovet for en bedre alkoholkultur. Her er vi alle enige om, at en aldersgrænse på 18 år vil have en mærkbar effekt for de unges sundhed i fremtiden.

Ingen rygere i 2030

Det kan lyde harmløst at tænde et par cigaretter til en fest, men unges rygning er, efter mange års fald, desværre begyndt at stige igen. Det er meget alarmerende, for børn og unge er meget sårbare over for skadevirkningerne af tobak og nikotin.

Kommunerne har igennem lang tid forsøgt at forebygge, at børn begynder at ryge ved at skabe røgfri rammer, der hvor børn leger og er, dvs. i skolegården, på boldbaner og legepladser. Men der er fortsat brug for, at vi står sammen for at gøre en forskel.

Derfor er KL en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, der sammen med kommuner, regioner, virksomheder, interesseorganisationer og foreninger arbejder på at nå visionen om, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Partnerskabet har medvirket til, at regeringen og en række partier har vedtaget en national handleplan, der blandt andet betyder, at en røgfri hverdag bliver obligatorisk på alle skoler og ungdomsuddannelser. Det er et modigt og visionært initiativ, der vil få stor betydning for de danske unges helbred på sigt.

Samarbejde om forebyggelsen

De to nye initiativer er eksempler på, at mange aktører i samlet flok har gjort en forskel. Kommunerne gør en stor indsats, men vi kan ikke gøre det alene. Vi har behov for lovgivning, der støtter op, og for samarbejde med andre aktører, når vi virkelig skal lykkes med at løfte de store dagsordener.

Forebyggelse er noget, vi er fælles om.

Debatindlægget blev bragt på Sundhedsmonitor d. 7. september 2020