10. september 2020

Debatindlæg: Rekruttering og kompetenceudvikling er afgørende for en styrket ældrepleje

Vi skal lykkes med at rekruttere og fastholde flere i ældreplejen, ellers bliver det umuligt at sikre, at de ældre for den pleje, de har brug for og fortjener, skriver Jette Skive i et debatindlæg.

Af Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Jeg tror, vi er mange, som blev dybt berørte, da vi så udsendelsen ”Plejehjemmene bag facaden”. Og med god grund. For mig personligt har den sat dybe spor og afkrævet øjeblikkelig handling. Vi var vidne til en menneskelig forråelse og faglig adfærd, som på ingen måde lever op til de forventninger og ønsker, kommunerne har for en værdig ældrepleje. Hverken i min egen kommune eller i landets 97 andre. Derfor er vi også nødt til at spørge os selv: Hvad kan vi gøre bedre, så vi undgår lignende sager i fremtiden? Og hvilke løsninger skal vi satse på?

Der findes ikke ét quickfix på de udfordringer, vi står over for i ældreplejen. Det er en proces, der kræver tid, og som indeholder flere forskellige tiltag.

Heldigvis er der rigtig meget godt, vi kan bygge videre på, for hver dag yder dygtige medarbejdere og kompetente ledere på vores plejehjem over hele landet en stor indsats for at give borgerne omsorg og skabe trygge rammer for dem og deres pårørende. Men der er også steder, hvor der er brug for, at vi lægger vanetænkningen til side og giver plads til nye – og andre – måder at gøre tingene på i vores ældrepleje.

Vigtigt første skridt

Derfor er jeg også rigtig glad for, at de centrale parter på området i slutningen af september samles til et ældretopmøde, hvor vi skal tage de første skridt frem mod en styrket ældrepleje.

Det er vigtigt for os, at topmødet fører til reel handling og ikke blot fine ord på glitret papir.
Jette Skive

Men uanset alle bestræbelser på at skabe større kvalitet og mere værdighed, så er der en væsentlig udfordring, hvor alle 98 kommuner arbejder benhårdt med at finde løsninger, og det er rekruttering og fastholdelse. Hvis ikke vi lykkes med den opgave, bliver det umuligt at sikre, at de ældre for den pleje, de har brug for og fortjener.

Store medarbejderårgange står til at gå på pension inden for en kort årrække, og derfor er det et lyspunkt, at vi efter flere år med et vigende elevoptag på SOSU-uddannelserne for første gang ser en lille stigning i antallet af elever i kommunerne. Det er en stor sejr og helt afgørende, at vi fortsætter med de virksomme rekrutteringsindsatser. Men optag af elever skal endnu højere op for at kunne følge med i efterspørgslen på området i de kommende år.

Samtidig skal vi arbejde hårdt og kontinuerligt for, at færre falder fra uddannelserne. I dag er det ca. hver tredje, der falder fra i overgangen fra skolen til den første praktikperiode. Her skal der sættes ind, for hver elev vi mister, er hænder, hoveder og hjerter, som ellers havde meldt sig til at gøre en forskel for ældre og syge borgere.

Lang række rekrutteringsinitiativer

Kommunerne er i fuld gang. Allerede i 2018 kom KL med 38 konkrete rekrutteringsinitiativer og året efter en seniorpolitik med initiativer målrettet fastholdelse af seniorer. Disse initiativer arbejder vi nu for at indfri. Fx har vi sammen med de faglige organisationer igangsat ”Fuldtid i kommunerne”, der skal motivere flere ansatte til at gå op i tid eller på fuldtid. Og her er der noget at hente, for over 80 pct. af SOSU’erne er i dag på deltid. Målet er både flere hænder, bedre ligestilling og en øget livsindkomst. Samtidig har vi i taskforcen ”Veje til flere hænder” i samarbejde med regeringen og Danske Regioner også spillet ind med anbefalinger, der nu skal have liv i praksis.

Som praktiksted har kommunerne en varig og central rolle i SOSU-uddannelsen. Og vi har et medansvar for, at frafaldet nedbringes, og at SOSU-elever får en god modtagelse, faglig og kollegial understøttelse på arbejdspladsen. Uddannelsesopgaven på området er med tiden blevet mere kompleks og ressourcekrævende. Det skyldes især udviklingen af det nære sundhedsvæsen, stigende krav til fagligheden, volumen af elever samt andelen af elever med sproglige, sociale og/eller faglige udfordringer. Praktikopgaven er derfor stor, og mange kommuner er i gang med konkret professionalisering af opgaven. 

Praktikfunktionen skal styrkes

Derfor er vi i kommunerne også klar til at styrke praktikfunktionen yderligere. Men det forudsætter, at der fra Christiansborg afsættes permanente midler til opgaven. Der er behov for en anerkendelse af, at medarbejderne ikke både kan løse egne opgaver og være vejledere, uden at det også tager tid. Det er en stor og kompleks opgave at oplære og uddanne kommende fagpersoner – en opgave vi ikke tager let på. 

Rekruttering og kompetenceudvikling er afgørende, men kan selvsagt ikke stå alene. Vi skal også opruste på samarbejdet med de pårørende, og TV2’s dokumentar viste også, at det er enormt vigtigt, at vi sikrer, at der på arbejdspladserne er en kultur, hvor man har læring i fokus, hvor der er rum til den faglige sparring og refleksion over opgaven, hvor supervision bliver helt naturligt, og ikke mindst hvor uheldig adfærd italesættes.

Det og meget mere ser vi frem til at drøfte med parterne på Ældretopmødet. Det er vigtigt for os, at topmødet fører til reel handling og ikke blot fine ord på glitret papir.

Debatindlægget er bragt på Altinget Ældre den 8. september 2020