28. september 2020

Debatindlæg: Afbrænding af affald handler om meget mere end at komme af med skidtet

Den danske affaldsforbrænding hænger i dag tæt sammen med forsyningssikkerheden, forbrugerpriserne og miljøet. Her er KL’s plan for arbejdet frem mod årsskiftet

Af Laila Kildesgaard, direktør i KL

I dag er danskernes affald langt mere end plastikposer med gammel mad og brugt emballage. Affaldet, indsamlingen og behandlingen af det, handler først og fremmest om danskernes sundhed, ressourceudnyttelse og fremtidens forsyningssikkerhed. Affald er nemlig en del af et komplekst samspil, som kommunerne er hovedaktør i, hvor mange hensyn skal balanceres.

KL er enige med aftalepartierne om, at vi skal genbruge og genanvende meget mere. Vi skal blive bedre til at sortere affald og skal brænde mindre af.

Men energiudnyttelsen af affald kan ikke ses isoleret, fordi det er en del af et kredsløb. Et kredsløb, der sikrer, at det affald, der stadig ikke kan genbruges eller genanvendes, ikke smides på lossepladser, men udnyttes på den mest klima- og miljøvenlige måde, nemlig ved at udnytte energien i affaldet.

I Danmark har vi tilmed udviklet et kollektivt fjernvarmenet, hvor affald bliver til varme og el i danskernes hjem. Samlet set er den danske løsning altså et kinderæg, der både gavner forsyningssikkerheden, forbrugerpriserne og miljøet. Tager man én del ud, får det betydning for resten af kæden. KL og kommunerne ser derfor det samlede affaldsområde, herunder udnyttelsen af affaldsenergien, som kritisk infrastruktur.  

KL påtager sig en svær opgave

Men der er heller ingen tvivl om, at vi skal brænde mindre affald af i fremtiden. Derfor ville KL allerede i foråret 2020 tage ansvar og tilbød regeringen at indgå en aftale med både klima – og miljøministeren om affaldsområdet, herunder en markant CO2-reduktion gennem mindre forbrænding.

Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet er KL blevet bedt om at løse opgaven på en måde anvist af aftalepartierne, der ikke har fokus på en bestemt CO2-reduktion, men handler om et kapacitetsloft. Efter grundig overvejelse har KL påtaget sig opgaven om at reducere forbrændingskapaciteten. Ikke fordi opgaven er nem eller enkel, men fordi KL vurderer, at sådan en beslutning ikke skal baseres på hvilke anlæg, der først bliver købt af private aktører.

Vi går i gang nu og KL kan levere en foreløbig liste over anlæg, der kan lukke ved årsskiftet. Men der er brug for en politisk drøftelse frem til sommeren 2021, før en endelig liste ligger klar. 

Økonomien er afgørende

For KL er det afgørende, at det ikke bliver borgerne og den kommunale kernevelfærd, der skal betale regningen for, at forbrændingsanlæg skal lukke. Derfor skal kommunerne holdes fri for økonomiske tab og have dækket alle eventuelle tab ved nedlukning. 

Der vil også lande en regning hos borgerne, hvis vi ”bare” lukker. Derfor er det så vigtigt med en realistisk tidsplan, der også mindsker de strandede omkostninger mest muligt.      

Forsyningssikkerheden skal i fokus

Herudover kræver nedlukning af anlæg, at der etableres en model for, hvordan det forbrændingsegnede affald fordeles på de resterende anlæg og ikke udbydes. Det betyder, at de kommuner, der ikke i fremtiden har eget forbrændingsanlæg, bliver tilknyttet et nærliggende, fx som medejer. Ligeledes skal der findes et alternativt varmegrundlag de steder, hvor der lukkes anlæg – den pris skal med i regningen. 

Af hensyn til borgerne, økonomien, forsyningssikkerheden og den kritiske infrastruktur har vi altså takket ja til opgaven, og vi er allerede i fuld gang. Og det bliver helt sikkert noget, vi kommer til at diskutere meget mere. 

KL i dialog med alle aktører, kommuner, selskaber, affaldsforeningen og Dansk Fjernvarme om affald og energi og om, hvordan vi vil gribe opgaven an og spille sammen om løsningerne.

 

Debatindlægget er bragt på Altinget Forsyning den 28. september 2020.