20. oktober 2020

Debatindlæg: 10-årsplan for psykiatrien skal sætte menneskers hele liv i centrum

Afsættet for den kommende 10-årsplan for psykiatrien bør være, at mennesker med psykisk sygdom skal opleve livskvalitet på lige fod med alle andre. Det kræver, at regeringen prioriterer socialpsykiatrien, skriver formand for KL’s socialudvalg Ulrik Wilbek i et debatindlæg på Sundhedsmonitor.

Af Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg

Flere mennesker med en psykisk sygdom skal have en uddannelse ud over grundskolen, og flere skal hjælpes til at forsørge sig selv. Flere skal have støtte til et liv i egen bolig frem for på et botilbud. Mennesker med både psykisk og somatisk sygdom skal modtage en hjælp, der adresserer alle deres problemstillinger. Og mennesker, der har brug for et botilbud, skal have de bedste rammer og støtte til at leve deres liv.

Vores mål er kort sagt, at mennesker med psykisk sygdom skal opleve livskvalitet på lige fod med alle andre. Dét bør være afsættet for arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. Det handler om at have ambitioner – for mennesker og deres hele liv.

En grundforudsætning for at hjælpe mennesker i den kommunale socialpsykiatri er, at vi møder dem på deres præmisser og hjælper dem forskelligt.
Ulrik Wilbek

I den kommende tid vil vi derfor fra kommunernes side have vores opmærksomhed stift rettet mod, at regeringen og Folketinget med 10-årsplanen for psykiatri investerer i den kommunale socialpsykiatri til voksne og i den kommunale indsats til børn og unge med psykisk mistrivsel. Det skal muliggøre, at vi får oprustet den del af indsatsen, der foregår dér, hvor borgerne opholder sig størstedelen af tiden; nemlig i deres hjem og lokalsamfund. 

Udviklingen skal vendes

Der er de seneste mange år kommet langt flere borgere med psykisk sygdom, som har behov for hjælp og støtte fra kommunalt hold såvel som fra behandlingspsykiatrien. Det er sket parallelt med en udvikling i sundhedsvæsnet, hvor patienterne udskrives tidligere med større behov for kommunale indsatser. I kommunerne er vi enige i, at borgerne så vidt muligt skal hjælpes med udgangspunkt i deres eget hjem. Men udviklingen skal ske planlagt, så vi er sikre på, at kommunerne har rammerne til at levere en god indsats til borgerne. Vi skal nemlig sikre, at den enkelte borger får den rette behandling, at der er et system, der tager over, når behandlingssystemet slipper, og ikke mindst, at borgerne oplever at indgå i et sammenhængende forløb.

Det billede skal vi have vendt nu. Vi skal styrke rammerne for, at mennesker med psykisk sygdom får de bedste muligheder for at blive raske og leve et liv med størst mulig livskvalitet og samfundsdeltagelse, og få skabt sammenhæng og et kvalitetsløft i både regionale og kommunale tilbud, sådan som vi også i fællesskab med mange andre organisationer påpegede i ’Psykiatriløftet’. Det har vi en enestående mulighed for at gøre med den kommende 10-års plan for psykiatrien, og den mulighed skal vi sammen gribe. Her vil jeg komme med nogle forslag til, hvor vi skal sætte ind.

Børn og unge skal have bedre muligheder for tidlig indsats

De seneste år har vi set en eksplosiv stigning i antallet af børn og unge med psykiske lidelser som eksempelvis angst og ADHD. Det er en bekymrende udvikling, som vi skal i fællesskab med de andre aktører på området skal have fokus på.

Et af de steder, vi kan sætte ind, er at sørge for, at børn og unge tilbydes hjælp og støtte, inden deres problemer vokser sig så store, at de har behov for specialiseret hjælp. Derfor ønsker vi i kommunerne at skabe nem adgang til lettere behandling for psykiske vanskeligheder. Det skal ske i tæt kobling til de øvrige kommunale indsatser, fx skolen, PPR og familiebehandling, og den praktiserende læge og børne- og ungdomspsykiatrien.

Vi foreslår derfor, at udvidelsen af den eksisterende psykologordning til børn og unge sker i regi af den kommunale indsats. Her har vi i forvejen kendskab til alle børn og unge, der færdes i de kommunale institutioner. Paletten af indsatser kan derfor med den rette økonomi og kompetencer udvides med lettere behandling til børn og unge med psykiske vanskeligheder.

Et gedigent løft af den kommunale socialpsykiatri

Flere voksne oplever samtidig med den psykiske problemstilling også sociale problemer, sundhedsproblemer, misbrug, opmærksomhedsforstyrrelser og svigt. KL’s analyser viser, at der fra bare 2015-2018 kom 5.000 flere voksne til de kommunale bo- og bostøttetilbud, hvoraf langt de fleste har psykiske eller kognitive vanskeligheder.

Kommunerne har de senere år stort set af egen drift og med nogle satspuljeprojekter oprustet og udviklet den kommunale socialpsykiatri. Og vi har med det fælleskommunale initiativ Fælles Faglige Begreber lagt fundamentet for, at vi i fremtiden får viden om virkningen af de socialpsykiatriske indsatser.

Udviklingen har nok skabt forskelligheder kommunerne imellem, men de grundlæggende og lovpligtige indsatser findes i alle kommuner og tilbydes i samarbejde med og mellem kommuner, private og selvejende tilbud og regionale tilbud. Men skal vi kunne følge med udviklingen, er der brug for større kapacitet i form af hænder og kompetencer i kommunerne. Med andre ord - et gedigent løft af den kommunale socialpsykiatri. 

Mennesker med psykisk sygdom skal hjælpes forskelligt

En grundforudsætning for at hjælpe mennesker i den kommunale socialpsykiatri er, at vi møder dem på deres præmisser og hjælper dem forskelligt. For mennesker hverken kan eller skal passes ind i bestemte kasser. Som kommuner skal vi indgyde håb, afdække potentialer og tilbyde hjælp og rammer, der gør, at mennesker med psykisk sygdom kan udvikle sig selvstændigt og så vidt muligt komme sig fra eller leve med deres psykiske sygdom. Og vi kan gøre endnu mere, end vi gør i dag.

Der er masser af potentiale og udvikling i gang, men skal vi for alvor rykke, kræver det en investering i de kommunale indsatser, så vi kan støtte borgerne bedst muligt og sikre nogle gode koblinger til det behandlende sundhedsvæsen. I kommunerne er vi klar til at løfte, hvis forudsætningerne kommer på plads.

Debatindlægget er bragt på Sundhedsmonitor den 20. oktober 2020