09. november 2020

Debatindlæg: Sådan sikrer vi en mere balanceret elevfordeling i folkeskolen

En balanceret elevfordeling i folkeskolen er et fælles ansvar. Der er behov for en national drøftelse af, hvordan kommunerne får det bedst mulige udgangspunkt for at løfte opgaven, skriver Thomas Gyldal.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Folkeskolens sociale motor bygger i høj grad på fællesskab.

De nære fællesskaber i klassen, på årgangen og tværs af skolen. Men også det kulturelle fællesskab af erfaringer og reference vi har som samfund og som styrker sammenhængskraften.

Derfor gør det indtryk, når tal fra OECD viser, at Danmark er et af de lande, hvor børn med indvandrerbaggrund er mest koncentreret på bestemte skoler. 

Det er uacceptabelt, at der er så stor forskel på elevernes faglige bagage alene begrundet i, hvor de bor, og hvilket skoledistrikt de hører til.
Thomas Gyldal Petersen

Bekymringen vokser, når de seneste PISA-tal viser, at elever med indvandringsbaggrund i gennemsnit scorer 32 point mindre i læsning, 40 point mindre i matematik og 27 point mindre i naturfag, hvis de går på skoler med mere end 50 pct. indvandrerelever, end hvis de går på skoler med højst 20 pct. Altså et fagligt efterslæb svarende til op imod et års skolegang. Og det gælder vel at mærke, når der er taget højde for elevernes baggrund.

Det er uacceptabelt, at der er så stor forskel på elevernes faglige bagage alene begrundet i, hvor de bor, og hvilket skoledistrikt de hører til.

I indlægget her vil jeg sætte lys på problemet og understrege behovet for nye og bedre løsninger end de nuværende. 

En vidtgående løsning

På gymnasieområdet drøftes det, hvordan vi sikrer en balanceret fordeling af elever. Dén drøftelse bør vi også have på folkeskoleområdet.

Pilen peger selvfølgelig først og fremmest på os selv i kommunerne.

Det er et ansvar, vi vedkender os. Men tallene peger på, at selv med ekstra ressourcer og en fokuseret indsats fra dygtige og engagerede lærere, pædagoger og ledere er det en meget vanskelig opgave at sikre, at alle elever får den ballast med i livet, vi gerne vil give dem, når elevsammensætningen er for skæv.

Der er behov for en national drøftelse af, hvordan kommunerne får det bedst mulige udgangspunkt for at løfte opgaven. Det handler bl.a. om, at regler og rammer i folkeskoleloven ikke unødigt spænder ben for kommunernes bestræbelser for at sikre en balanceret fordeling af elever på tværs af skolerne.

I dag skal der fx være ét separat, geografisk sammenhængende skoledistrikt for hver enkelt skole. Det betyder nogle steder, hvor man har større udsatte boligområder, at det eneste alternativ til en eller flere skoler med en etnisk og socialt skæv elevsammensætning kan være at lukke en række skoler og slå dem sammen til én stor skole med flere afdelinger.

Det er en meget vidtgående løsning, som måske ikke er den optimale i den lokale kontekst. Derfor er der brug for mere fleksible redskaber. 

Hvis man nu blødte reglerne for skoledistrikter op, så de ikke behøvede at være geografisk sammenhængende, eller man under særlige omstændigheder kunne lave fælles skoledistrikt for flere skoler, ville kommunerne få bedre muligheder for at tage hånd om udfordringen på den måde, der passer bedst til de lokale omstændigheder.

En anden løsning kunne være at skabe bedre muligheder for lokale tiltag med ’integrationspladser’, hvor man reserverer pladser i forbindelse med frit skolevalg til minoritetsbørn, der ønsker at søge mod attraktive skoler med stærk social balance.

En fælles opgave

Første skridt mod en løsning på problemet med opdelte skoler med for ringe resultater er, at vi anerkender udfordringen.

Næste skridt er viljen til at handle og træde nye stier for at komme et bedre sted hen.

Distriktsændringer, skolesammenlægninger og lignende er store beslutninger, der berører mange mennesker på en direkte og meget mærkbar måde, der ofte helt naturligt fremkalder store følelser. Der er vanskelige beslutninger for kommunalbestyrelserne.

Derfor er der behov for, at vi også nationalt står sammen og viser, at det er en fælles prioritering at bevare fællesskabets skole.

En folkeskole, hvor vi møder hinanden på tværs af det, der ellers kan skille os. En skole, hvor alle får de bedste muligheder videre i livet, uanset hvilken familie og skoledistrikt, de er født ind i.

KL opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at igangsætte et arbejde, der skal sætte ny ramme og retning for kommunernes arbejde med elevsammensætning i folkeskolerne med respekt for lokale løsninger.

Ingen kan løse denne opgave alene, heller ikke kommunerne. Hvis vi skal udfordringerne til livs, kræver det, at alle parter om folkeskolen inddrages i at finde holdbare løsninger. Vi har ikke råd til at vente længere.

Debatindlægget er bragt den 9. november 2020 på Skolemonitor