09. marts 2020

Coronavirus: Spred vigtigt budskab og beskyt ældre og svage

Hjælp med at dele et meget vigtigt budskab om coronavirus til danske borgere: Undgå fysisk kontakt med ældre og svage borgere, hvis du er det mindste sløj. Det er afgørende, at vi sammen beskytter dem, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af virussen.

I samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet har KL produceret en film med sundhedsministeren og en oplysningsplakat målrettet pårørende og nærmeste netværk til vores ældre og svage medborgere.

Hovedbudskabet i filmen og på plakaten er, at vi skal gøre en ekstra indsats for at passe på vores ældre og svage medborgere i denne tid, hvor en del danskere kan være smittet med coronavirus. Det kan have store konsekvenser, hvis de bliver ramt af virussen.

Opfordringen i materialet er, at man skal begrænse fysisk kontakt med ældre og svage, hvis man er det mindste sløj. Den bedste omsorg lige nu er at vise omtanke.

Spred budskabet

Det er meget vigtigt, at budskabet når hurtigt og bredt ud, så vi inddæmmer smitten og undgår, at den rammer vores ældre og svage medborgere.

Vi håber, at I vil dele budskabet på alle relevante platforme som hjemmesider, sociale medier eller infoskærme i fx Borgerservice.

Oplysningsplakaten er lavet i formater, så den kan printes ud og hænges op på kommunale arbejdspladser, ældrecentre, biblioteker osv. – steder, hvor borgerne kommer. Samtidig findes den i formater, som kan deles på sociale medier.

Download oplysningsplakaten til print

Find og del videoen fra KL's facebookside

Yderligere oplysninger om coronavirus

KL følger situationen meget tæt og er løbende i kontakt med de nationale sundhedsmyndigheder om COVID-19.

Find mere information om coronavirus COVID-19 på kl.dk

Læs de seneste oplysninger fra myndighederne om coronavirus (COVID-19) på coronasmitte.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Oplysningsplakat til print

  • JPG

    Oplysningsplakat til infoskærm-1920x1080

  • JPG

    Oplysningsplakat til hjemmeside - 2480x3508

  • JPG

    Opslag til sociale medier - 2500x2500

  • JPG

    Oplysningsplakat til coverbillede på Facebook