07. maj 2020

Debatindlæg: Et ændret arbejdsmarked kræver nye løsninger

Coronakrisen har slået rødder i dansk økonomi, og det slår hårdt igennem i ledighedstallene. Ledigheden er steget hurtigere end under finanskrisen, og der er desværre ingen grund til at tro, at vi har set toppen endnu. Vi har brug for helt nye beskæftigelsespolitiske tiltag for at klare os igennem.

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Krisen har på ultrakort tid ført til, at den største udfordring på det danske arbejdsmarked ikke længere er at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men antallet af mennesker uden job og med en usikker fremtid. Omkring 50.000 danskere er blevet ledige, siden krisen ramte.

 Det tal taler for sig selv. Der er brug for handlekraft og nye beskæftigelsespolitiske tiltag – både på den helt korte, og lidt længere, bane, så vi bedst muligt kan understøtte det danske arbejdsmarked.  

Beskæftigelsesindsatsen skal genåbnes

Derfor skal vi først og fremmest have genåbnet beskæftigelsesindsatsen i hele landet. Jobcentrene skal holde jobsamtaler. Praktikker og løntilskud skal i gang. De ledige skal igen stå til rådighed. Alle redskaber skal med andre ord i spil igen.

 Langt de fleste kommuner har i løbet af de seneste syv uger holdt gryden i kog med samtaler over Skype og kreative virtuelle løsninger. Det har både de ledige og virksomhederne været glade for. Derfor mener vi også, at en genåbning kan gøres på forsvarlig vis, fordi en stor del af indsatsen kan håndteres virtuelt og med afstand til hinanden. Det kræver dog, at ledige og sagsbehandlere fortsat frigøres for en del af de mange krav, der dominerer indsatsen, fx at jobsamtaler skal ske ved personligt fremmøde.

Ledige skal matches med virksomheder

Dernæst er det vigtigt, at vi bruger anledningen til at få flest muligt ledige rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det gør vi mest effektivt ved at investere massivt i opkvalificering af de ledige. Vi skal være helt sikre på, at de har det, som virksomhederne efterspørger.

Det gælder især de mange nye ledige, der overvejende er ufaglærte og skal klædes på til at skifte branche og håndtere helt nye arbejdsopgaver. Nogle skal fx have helt basal undervisning i matematik, dansk og digitale færdigheder. Men vi skal også bruge anledningen til at få opkvalificeret de langtidsledige og udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det gør vi bl.a. ved at sikre, at de forskellige puljer og ordninger til opkvalificering er tilgængelige for alle ledige. Det er ikke tilfældet i dag.

Bedre vej til arbejde for de nyuddannede

En anden stor gruppe, som coronakrisen risikerer at ramme hårdt, er de mange tusind unge, som lige nu er ved at færdiggøre deres uddannelse. De kan ende som en corona-generation af ledige, fordi krisen forhindrer dem i at komme ind på arbejdsmarkedet. Det har vi ikke råd til som samfund.

 Vi har for længe været for dårlige til at se uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik i en sammenhæng. Det er der ikke plads til i den nuværende situation. Derfor opfordrer KL til, at alle parter kaldes sammen på tværs af beskæftigelsesområdet og uddannelsessektoren, så vi sammen kan udvikle tiltag – nogle måske midlertidige – der får hjulpet alle nyuddannede godt på vej ind på arbejdsmarkedet.

En hjælpende hånd til udsatte

I krisetider er det langt mere udfordrende for udsatte borgere og langtidsledige at få foden inden for på et i forvejen presset arbejdsmarked. Derfor må vi ikke glemme denne gruppe, når vi skal have gang i økonomien igen. Vi skal holde fast i, hvor vigtigt det er for den enkelte og den fælles kasse, at flest muligt kommer med i arbejdsfællesskabet.

Derfor er der også brug for, at regeringen sikrer initiativer og investeringer i den kommende tid målrettet borgere med komplekse problemer, der har brug for særlige og meget individuelle forløb kombineret med virksomhedsrettede tilbud. Den helhedsorienterede indsats til dem må ikke gå tabt i coronakrisen.

Fleksibilitet til virksomhederne

Især virksomhederne skal trække Danmark ud af krisen, og til den opgave har de brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi gøre de virksomhedsrettede ordninger mere fleksible i en overgangsperiode. Det kan fx være ved at se på kravene for, hvor længe man skal have været ledig, eller hvem der kan deltage i jobrotation. En større fleksibilitet skal understøtte, at flere nye ledige skifter branche, og sikre, at både unge og udsatte kan få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Så opskriften er klar: Så lad os få gang i jobcentrene igen. Lad os få fokus på opkvalificering og de nyuddannede. Lad os sikre en hjælpende hånd til de udsatte ledige og ikke mindst en større fleksibilitet til virksomhederne. Sådan får vi gang i hjulene igen. Vi har brug for politisk handling nu, så det arbejdsmarked, der indtil for ganske nyligt var i topform, ikke får endnu flere skrammer.

Debatindlæg bragt i Altinget Arbejdsmarked den 7. maj 2020.