07. maj 2020

Debatindlæg: En solid boligaftale er både grøn og social

Det er en vigtig opgave, når Folketinget sætter sig til bordet for at forhandle en ny boligaftale. Vi mener, at aftalen skal stå på flere ben. Der skal blandt andet være fokus på flere sociale tiltag, og der skal tænkes grønt,

Af Leon Sebbelin, Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og Thomas Adelskov, Formand for KL’s Socialudvalg

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi længe har set frem til en ny boligaftale. Derfor er det kun positivt, at regeringen den 1. maj lancerede deres udspil. At det så samtidig tegner til at blive et grønt et af slagsen, hvor Landsbyggefondens kommende indtægter kan komme i spil, kan vi kun nikke anerkendende til.

Det vil være 30 mia. kroner, som kommer til at gøre en forskel i forhold til både grøn omstilling og en øget beskæftigelse. I KL mener vi, at renoveringen bør ske på tværs af landet, så midlerne kommer til at virke der, hvor behovet er størst.

Vi må ikke tro, at blot vi tænker grønt, så er det hele klappet og klaret. For KL er det vigtigt at understrege, at en ny boligaftale i høj grad også bør have et socialt fokus.

 

En femtedel bor i almene boliger

Tidligere boligaftaler har i høj grad været målrettet de udsatte boligområder, og særligt efter parallelsamfundsaftalen fra 2018 har der været sat fokus på udviklingen i de områder, som stod på regeringens ghettoliste.

Kommunerne arbejder målrettet på at implementere parallelsamfundspakken, herunder omdanne hårde ghettoer og forebygge nye. Det er dog vanskeligt at styre den sociale udvikling med ghettolistens korte tidsfrister og kriterier.

De almene boliger har dog en særlig forpligtelse i forhold til at sikre billige boliger til dem med lav indkomst

Det er vigtigt at have et vågent øje på udvikling i boligområderne på ghettolisten. Især i kølvandet på coronakrisen og den deraf følgende ledighed. Det er dog også vigtigt at understrege, at sociale udfordringer ikke kun begrænser sig til områderne på ghettolisten. Derfor skal den nye boligaftale sigte bredere og have hele boligsektoren med.

En femtedel af landets befolkning bor i dag i almene boliger, og der er således beboere med både høj og lav indkomst. De almene boliger har dog en særlig forpligtelse i forhold til at sikre billige boliger til dem med lav indkomst. Lige præcis den opgave bør en ny boligaftale være med til at understøtte. Det må ikke være sådan, at når først boligerne er blevet renoveret, så stiger huslejen så meget, at det ikke længere er til at betale for beboere med en lav indkomst.

En måde at gøre det på kan eksempelvis være, at renoveringerne har fokus på at nedbringe driftsomkostningerne for beboerne, så de opnår en lavere varme- eller elregning. Det er klart, at der i nogle tilfælde kan være behov for en gennemgribende renovering, men udmøntningen af Landsbyggefondens midler må ikke medføre et stort fald i antallet af de billigste boliger.

 

Flere billige boliger

Og når vi nu er ved det, så kan vi lige så godt fortsætte ad det spor. Antallet af billige boliger er faldet, og det er svært for kommunerne at finde boliger til de allermest udsatte borgere. Befolkningstallene stiger i de store byer, og det samme gør efterspørgslen efter boliger. Samtidig har flere udsatte borgere også oplevet et fald i betalingsevnen, hvilket gør det ekstra vanskeligt at finde en bolig, som de kan betale.

Alt det er med til at udfordre den rolle, som den almene boligsektor har i forhold til at sikre billige boliger til flere samfundsgrupper – også udsatte borgere. Faktisk kan det medføre, at hvis der ikke er billige boliger i byerne, så vil der kun være plads til udsatte grupper i andre dele af landet.

Derfor har vi i KL et ønske om, at der skal være bedre muligheder for at opføre små og billige almene boliger, hvilket vil kræve ændrede regler. Så når Folketingets partier forhandler om en ny boligaftale, så bør det være med i overvejelserne, om der kan justeres på den model, der fastsætter huslejen for de mindste boliger, så det er praktisk muligt at bygge nye små boliger med en husleje, som er til at betale med en lav indkomst.

 

En god social udvikling kræver understøttelse

Med boligaftalerne afsættes almindeligvis midler til boligsociale indsatser. I forbindelse med parallelsamfundsaftalen blev der igen afsat en bevilling til at drive boligsociale indsatser. Bevillingen var dog mindre end de foregående år og i udgangspunktet forbeholdt ghettolistens boligafdelinger.

KL vurderer, at der i den foreståede boligaftale er behov for at sætte flere midler af til boligsociale indsatser – så der i højere grad kan arbejdes boligsocialt i områder, der pt ikke er på ghettolisten. 

De boligsociale indsatser er ét af flere greb til at forebygge at nye ghettoer opstår. Et greb, som en række kommuner står til at miste, fordi deres boligområder lige præcis ikke er faldet for ghettolistens kriterier. Til gengæld ligger de måske på vippen til at ryge ind på ghettolisten ved næste opgørelse - med store og dyre konsekvenser til følge. En risiko, der er øget i lyset af coronakrisens konsekvenser. De boligsociale indsatser drives af en bred vifte af aktører, som arbejder tæt sammen i de udsatte boligområder, og når krisen kradser, så er de med til at bygge bro til de kommunale tilbud, til myndighederne og det øvrige civilsamfund.

Så selvom den grønne tanke er vigtig i en kommende boligaftale, så må vi for alt i verden ikke glemme vigtigheden af fortsat at sikre billige boliger og at afsætte flere midler til en aktiv boligsocial indsats. Den balance vil KL have stor opmærksomhed på, at den kommende boligaftale indeholder. 

 Debatindlæg bragt i Altinget By og Bolig den 7. maj 2020.

YDERLIGERE MATERIALE