30. juni 2020

Debatindlæg: KL ønsker faglige standarder, men det forudsætter en national plan

Når Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, efterlyser en mere forpligtende udmelding fra KL om faglige standarder på rehabiliteringsområdet, er vi sådan set kommet med den – og har gentaget den i adskillige sammenhænge.

Af direktør Christian Harsløf.

  • Det skal frem mod 2022 aftales nationalt, hvordan behandlingen af borgere med kronisk sygdom og lettere psykiske lidelser omlægges. Det skal frigøre tid på sygehusene til den specialiserede udredning og behandling, samtidig med at det skal give borgerne nogle mere helhedsorienterede tilbud.
  • De nationale aftaler skal følges op af faglige standarder for at understøtte, at indsatsen løftes mere ensartet på tværs af landet.

Sådan lød anbefalingerne i KL’s forslag til en sundhedsreform fra november 2019.

Så når Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, i et indlæg i Politiken Sundhed efterlyser en mere forpligtende udmelding fra KL om faglige standarder på rehabiliteringsområdet, er vi sådan set kommet med den – og har gentaget den i adskillige sammenhænge.

Nu er der brug for en national plan.

Arbejdet med en sådan sundhedsaftale har – med rette – stået stille, mens samfundet har kæmpet mod en verdensomspændende sygdom, men nu er tiden til at få det arbejde i gang igen.

Vi vil tage afsæt i erfaringerne fra hjerterehabilitering

I kommunerne er vi klar til at arbejde ud fra faglige standarder og med systematisk dataindsamling. Vi har brug for at kende kvaliteten af det, vi gør. Det har vores samarbejdspartnere og borgerne også. Og der er masser af data lokalt i kommunerne, som der hver dag tages afsæt i.

Der er derfor ikke – som Anne Kaltoft omtaler – tale om, at patienten bliver sendt ud til en sort boks, men snarere en boks, der skal ryddes op i, så data kan bruges på tværs af kommunerne. Det er vi godt i gang med. Fra årsskiftet har vi derfor kunnet stille klassifikationer til rådighed på rehabiliteringsområdet.

På netop hjerteområdet ser vi, at flere og flere kommuner indberetter kvalitetsdata i takt med, at de overtager den ikke-medicinske del af rehabiliteringsopgaven fra sygehusene. Kommunerne i Region Midtjylland har siden 2017 registreret data til deres egen database HjerteKomMidt, og kommunerne i Region Syddanmark følger snart efter.

Erfaringerne fra de midtjyske kommuner viser, at kvaliteten er på niveau med kvaliteten på sygehusene, og at flere borgere følger et rehabiliteringsforløb, fordi det nu foregår i deres nærmiljø. Tilmed er udgiften i kommunalt regi lavere end på sygehuset.

Det er KL’s forventning, at flere kommuner vil komme med de kommende år i takt med, at kommunerne overtager hjerterehabiliteringen fra sygehusene. Erfaringer fra dette arbejde vil bl.a. indgå i KL’s arbejde med et oplæg til kommunal kvalitetsmonitorering.

Der er brug for en bæredygtig tilgang til kvalitetsdata

KL har igangsat forskellige initiativer for at skabe et godt grundlag for kommunernes arbejde med fælleskommunale data. Vi ønsker at arbejde med data, som giver mening for medarbejderne og ikke mindst borgerne. Vi ønsker for alt i verden ikke unødige registreringer blot for registreringernes skyld.

Derfor er en vigtig del af opgaven at få afdækket, hvordan vi tilgår kvalitet, og hvordan vi bedst samarbejder med et sundhedsvæsen, som anskuer borgeren ud fra diagnoser. I kommunerne møder vi typisk borgeren ud fra en bredere tilgang end sygehusene i og med, at borgerne ofte har flere sygdomme. Og hvor de sociale og arbejdsmæssige forhold også har en stor betydning for borgerens helbred og trivsel.

Vi har derfor – som Anne Kaltoft også nævner– sat et arbejde i gang, som skal give os et fundament for, at vi kan etablere en systematisk indsamling af data til kvalitetsudvikling. Planen er, at der skal ligge et oplæg til en model i starten af 2021.

Vi kan ikke love, at fælleskommunale data er lige om hjørnet, men vi arbejder på, at det i løbet af de kommende år bliver muligt.

Hvis vi skal i mål, er der brug for en national sundhedsaftale, og vi ser frem til at indgå i dialogen med regeringen om netop denne aftale. Og der er ingen tvivl om, at et vigtigt emne netop bliver faglige standarder og en kvalitetsplan. Fra kommunernes side er vi klar til at byde ind med konkrete løsninger.


Debatindlæg bragt i Politiken Sundhed den 29. juni 2020.