12. juni 2020

Inddrag kommunerne i aftale om opkvalificering

Opkvalificering af ledige er et vigtigt redskab i værktøjskassen, når vi skal have gang i beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen. Med et nyt udspil peger KL på 4 barrierer for opkvalificering, som arbejdsmarkedets parter i fællesskab bør finde en løsning på.

”Vi skal fjerne barriererne sammen.”

Sådan lyder det i et nyt udspil fra KL om opkvalificering i kølvandet på coronakrisen.

Med udspillet opfordrer KL regeringen til at indgå en 4-partsaftale om bedre og mere målrettet opkvalificering. Udspillet kommer i forlængelse af regeringens udspil til opkvalificering, hvor der lægges op til en hurtig politisk proces i Folketinget.

”Vi har under covid-19 set, hvordan den danske model har været en styrke og holdt hånden under vores samfund, arbejdspladser og velfærd. Den vej skal vi fortsætte ad, når det handler om, hvordan vi får genoprettet vores økonomi og skabt nye arbejdspladser. Derfor skal vi sætte os sammen – regeringen, arbejdsgivere og -tagere og kommunerne - om at få aftalt, hvordan vi bruger opkvalificering af ledige som et effektivt redskab, der styrker den enkelte og den danske vækst. Det kan ikke løses alene fra Christiansborg,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I udspillet peger KL på 4 barrierer, som der skal findes løsninger på:

  • De lediges motivation for opkvalificering: Motivation handler ikke kun om at få flere midler mellem hænderne, men også om at kunne se sig selv på skolebænken igen, og at der er de rette tilbud tilstede i uddannelsessystemet.
  • Der skal investeres klogere i opkvalificering: Det er ikke nok at tilføre flere midler til opkvalificering. Det skal også sikres, at midlerne bruges effektivt og på en måde, der afspejler behovene på det lokale arbejdsmarked og forudsætningerne hos den enkelte ledige, og dette uanset om vedkommende er forsikret eller ikke-forsikret ledig.
  • For komplekse ordninger. Hverken ledige, sagsbehandlere, skoler eller virksomheder kan gennemskue systemerne på grund af for mange regler, puljer og proceskrav.
  • For upræcise vurderinger af arbejdsmarkedets behov: Der er brug for valide prognoser for den rette opkvalificeringsindsats og hvilke fag og brancher, det vil give mening at opkvalificere til, så vi sikrer, at opkvalificering sker med et jobrettet fokus og ikke blot bliver opkvalificering for opkvalificeringens skyld.

Jobcentrene er et naturligt omdrejningspunkt

I udspillet angiver KL også en række løsninger på de 4 barrierer. Bl.a. bør udgifterne til opkvalificering i en periode afregnes via direkte refusion frem for via puljer. Derudover bør der tilføres midler til jobcentre og a-kassers arbejde med motivering, man bør – i en tidsbegrænset periode – suspendere krav til ledighedslængder, målgrupper og positivlister, og endelig bør samarbejdet mellem jobcentre og erhvervshuse styrkes, så der kan udarbejdes mere valide prognoser for arbejdskraft- og opkvalificeringsbehov.

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen er landets jobcentre et helt naturligt omdrejningspunkt for indsatsen.

”I jobcentrene har vi i forvejen den tætte kontakt til de ledige. I fællesskab kan vi beslutte, hvordan den bedste vej ind på arbejdsmarkedet ser ud, og vi kan arbejde med motivationen for at gå i gang med en uddannelse. Her tror vi på, at der skal mere til end blot flere penge på bordet. Samtidig er det i kommunerne i samspil med de lokale virksomheder, at man kender behovet for arbejdskraft og kan koble dette til både uddannelsesbehov og til efterfølgende rekruttering til job. Derfor bør landets jobcentre tænkes meget mere ind i hele arbejdet med, hvordan vi får gang i beskæftigelsen igen i kølvandet på coronakrisen,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

  • PDF

    Pejlemærker for jobrettet opkvalificering.pdf