22. juni 2020

Debatindlæg: Lad os tage samtalen om, hvad vi vil med folkeskolen frem for at trække de gamle kæpheste frem igen

Folkeskolen er for vigtig til forhastede konklusioner om ændringer af enkeltelementer i kølvandet coronakrisen. Vi skal lære af krisen, men vi skal gøre det klogt, skriver Thomas Gyldal Petersen og Jens Ive i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen og Jens Ive, formand og næstformand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

De seneste par måneder er der blevet vendt op og ned på samfundet. Det gælder også folkeskolen. Rutiner og vaner er blevet revet op med rode, og både ledere, medarbejdere og elever er blevet tvunget til at kaste sig over opgaver, de ikke anede, de kunne klare.

Nu bevæger vi os stille og roligt henimod en tid, hvor vi kan begynde at evaluere på de mange tiltag på landets folkeskoler. Og der er nok at tage fat i: Udeundervisning, mindre børnegrupper, digitale muligheder, tværfaglige undervisningsforløb, nye typer samarbejder på tværs af medarbejdere, ledere og forvaltning. Der kan føjes mange flere til listen. I KL er vi allerede i fuld gang med at indhente erfaringer fra kommunerne. De tilbagemeldinger vil vi bruge til at tage dialogen med parterne på området og til at spille ind i den samlede evaluering, som Børne- og Undervisningsministeriet sætter i gang.

Vi vil gerne advare mod fristelsen til at drage hurtige konklusioner i forhold til, hvilke konsekvenser coronakrisen bør få for den måde, vi indretter vores folkeskole på.
Thomas Gyldal Petersen og Jens Ive

Allerede nu står det tydeligt, at vi har en folkeskole, der kan omstille sig med rekordfart, og som har medarbejdere og ledere, der leverer en imponerende indsats selv under særdeles vanskelige forhold. Og hvor den understøttende hånd i ryggen fra forvaltningen er afgørende for at lykkes. Perioden har også vist os, at alle de gode intentioner i folkeskoleloven om en sammenhængende skoledag med varierende undervisningsformer og udeliv giver mening for både børn og medarbejdere, når de bliver realiseret. 

Tiden er ikke til forhastede konklusioner

Vi vil dog gerne advare mod fristelsen til at drage hurtige konklusioner i forhold til, hvilke konsekvenser coronakrisen bør få for den måde, vi indretter vores folkeskole på.

Allerede før corona hørte vi rigtig meget om, hvad der skal ud af folkeskolen; Ud med den understøttende undervisning, ud med de nationale test, ud med digitale læremidler, ud med de børn, der har særlige udfordringer. Og vi kan allerede se, hvor fristende det er at trække de gamle kæpheste af stalden og fokusere på enkeltelementer. Men det er tiden altså ikke til.

I stedet har vi behov for en samtale om, hvad vi egentlig vil med vores folkeskole – med fællesskabets skole. Hvad ønsker vi for elevernes skolegang? For deres dannelse og uddannelse i folkeskolen? Hvordan klæder vi børn og unge på til at mestre livet, herunder til at gennemføre en uddannelse og finde et ståsted på arbejdsmarkedet? Er vi gode nok til at udvikle elevernes evne til at samarbejde, tænke nyt og blive myndige borgere i en verden, der hele tiden forandrer sig? Og hvordan gør vi folkeskolen til et sted, hvor børnene lærer at tage ansvar for fællesskabet?

Det er i det lys, vi skal se på og trykprøve erfaringerne fra coronatiden.

Kommunerne sætter sig gerne for bordenden

Og hvis vi ikke kan leve op til de ønsker for fællesskabets skole med den nuværende formålsparagraf og folkeskolelov, så skal vi naturligvis se på, om der er behov for ændringer. Vores bud vil være, at rigtig meget allerede kan lade sig gøre inden for de eksisterende rammer i lovgivningen, der jo bl.a. indeholder mulighed for en lokal tilpasning af skoledagen.

Så lad os få samlet op på de erfaringer, vi har fået i løbet af coronakrisen. Som ansvarlige for den lokale folkeskole sætter vi os meget gerne for bordenden sammen med ministeren. Vi skal både se på det, vi har vundet, og som vi bør tage med videre, og vi skal forholde os til, at noget er gået tabt, som skal genfindes.

Men vi skal ikke drage forhastede konklusioner om enkeltelementers beståen eller forlis. Det er folkets skole alt for vigtig til.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 21. juni 2020