22. juni 2020

Debatindlæg: Hvis vi skal nå klimamålene, skal vi se effektiviseringer i forsyningssektoren som andet end økonomi

Det er vigtigt, at klimaambitionerne fylder i reguleringen af forsyningssektoren, skriver Jacob Bjerregaard, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg i et debatindlæg.

Af formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard

I 2016 fik vi en ny forsyningsstrategi med fokus på at høste økonomiske gevinster gennem effektiviseringer. I 2019 fik vi en ny klimaambition med et mål om reduktion af CO2-udledningerne med 70 pct. inden 2030.

Her i 2020 bør det være ambitionen, at de to smeltes sammen.

Lige nu ser det dog ud til, at man forsøger både at blæse og have mel i munden fra Christiansborgs side – både at ville den grønne omstilling og samtidig at forsøge at finde effektiviseringsgevinster for mange milliarder. 

I KL er vi helt enige i, at grøn varme til forbrugervenlige priser er en klar forudsætning for fremtidens forsyningssektor og herunder naturligvis også den kommunalt ejede del af den. Alle forbrugere i alle egne af landet skal kunne få opvarmet deres boliger til fornuftige priser. Fornuftige priser for forbrugerne, ja. Men også fornuftige priser for samfundet set i forhold til den større samfundsøkonomi. På kort og på langt sigt. For vi er nødt til at indstille os på, at den grønne omstilling koster – for os alle sammen.

Kommunerne er en stor spiller på forsyningsområdet, og det kommunale ejerskab giver netop mulighed for, at de enkelte forsyningsområder kan forpligtes til at medvirke til en større samfundsdrevet opgave.
Jacob Bjerregaard

Integrerede energisystemer

Der er forskellige veje mod målet om en omkostningseffektiv grøn omstilling, og vores velfungerende forsyningssektor og forbrugerne fortjener, at vi nøje undersøger, dokumenterer og drøfter de forskellige veje i forhold til regulering og vilkår, inden der træffes beslutninger, der enten ikke eller kun med meget store økonomiske konsekvenser kan gøres om.

Kommunerne er en stor spiller på forsyningsområdet, og det kommunale ejerskab giver netop mulighed for, at de enkelte forsyningsområder kan forpligtes til at medvirke til en større samfundsdrevet opgave. Kommunerne kan med deres øvrige myndigheds- og planlægningsopgaver bidrage til den udvikling.

Den mængde varme og energi, vi i dag får fra afbrænding af affald, bliver forventeligt mindre på sigt. Men det er vigtigt, at vi i mellemtiden sikrer, at den bruges fornuftigt og kanaliseres ud i fjernvarmen, indtil der er truffet de rigtige beslutninger og investeret i alternative kilder, så vi opretholder forsyningssikkerheden. Fremtidens forsyningssektor vil og bør bestå af integrerede energisystemer. Et bidrag til, at det kan ske, er at pålægge kommunerne at arbejde med den strategiske energiplanlægning.

Klimaambitionen bør fylde mere i regulering

Regulering af forsyningsvirksomheden kan og bør derfor tage højde for sammenhængene og lade klimaambitionen fylde. En moderne regulering skal understøtte klare mål om en omkostningseffektiv grøn omstilling af forsyningssektoren. Og sikre et samspil mellem de forskellige dele af forsyningssektoren. Det kan være i forhold til affaldsenergi, til overskudsvarme og til nye grønne produktionsanlæg i fjernvarmen.

Fjernvarmeværkerne og selskaberne er forskellige. I produktion, størrelse, alder og ejerskab. En økonomisk regulering skal tilpasse sig den virkelighed og de store investeringer, der er lagt i sektoren. Den skal sikre, at de værker med den dårligste ressourceudnyttelse og/eller de mindst klimavenlige løsninger effektiviseres. Det er som andre steder i forsyningssektoren svært at effektivisere på spritnye installationer og effektiv ressourceudnyttelse eller særligt klimavenlige tiltag. Det betyder, at der skal være rum for innovation og mulighed for investeringer i grønne produktionsanlæg. Tilrettelægges regulering på den måde, giver det sikkerhed for de investeringer, der allerede er foretaget, og for de selskaber, der står over for beslutninger om nye investeringer. Det vinder både klimaet, kunderne og samfundet på.

Derfor er det vigtigt, at klimaeffekten får en rolle, når vi taler samfundsøkonomi, og ikke-fossile kilder må have fortrinsret. Det er også derfor, regeringen foreslår, at der i de samfundsøkonomiske beregninger af projektforslag i fjernvarmesektoren kan ses bort fra fossile alternativer, herunder naturgas. Forudsætninger og metoder skal naturligvis diskuteres og dokumenteres, men retningen i regeringens fremlagte forslag er den rigtige. Det håber vi, at den bliver ved med at være. Den gamle forsyningsstrategi bør ikke per automatik hives op af skuffen. Regeringen bør i stedet satse på dialog om gode løsninger til at nå målet. Den dialog deltager KL meget gerne i.

Debatindlægget er bragt på Altinget Forsyning den 19. juni 2020