07. januar 2020
Krav om aktivering i 37 timer om ugen risikerer at skabe nyt bureaukrati i kommunerne
Regeringen har fremsat et forslag om, at indvandrere og flygtninge på offentlig forsørgelse skal mødes med et krav om aktivering i 37 timer om ugen. Det skal ifølge regeringen styrke beskæftigelsen for indvandrere og flygtninge.
KL er enig i regeringens intention om, at flere indvandrere og flygtninge skal have en plads på arbejdsmarkedet. Men et rigidt krav om 37 timers aktivering er ikke den rette løsning, mener Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
”Hvis vi i kommunerne skal kunne lykkes med at få borgere i job – indvandrere og flygtninge såvel som etniske danskere – er der brug for, at vi kan tilrettelægge indsatsen efter den enkelte borgers behov. Og der er brug for fokus på resultatet frem for stramme proceskrav, der blot skaber mere bureaukrati,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
Aktivering for aktiveringens skyld
Han peger på, at Folketinget med den nye beskæftigelseslov, der netop er trådt i kraft ved årsskiftet, har fjernet en række proceskrav netop for at kunne skrue op for fokus på den enkelte ledige. Det nye forslag fra regeringen risikerer at gå den stik modsatte vej.
”Regeringen tager med forslaget fat på en vigtig samfundsudfordring, og intentionen er rigtig. Men vi skal have fokus på det, der virker. Et firkantet 37-timers krav kan komme til at medføre meningsløs aktivering for at leve op til proceskrav, og så risikerer vi at gøre mere skade end gavn,” siger Thomas Kastrup-Larsen og peger desuden på, at forslaget vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser i en tid, hvor der i forvejen er fokus på, hvad beskæftigelsesindsatsen koster.
Thomas Kastrup-Larsen understreger, at KL gerne indgår i en dialog med regeringen om de forhold, der bør tages højde for i det videre arbejde med ambitionen om af få flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet.
KL mener
- Intentionen er rigtig i regeringens forslag, men udmøntningen er afgørende for, om intentionen kan realiseres. En styrket aktiveringsindsats skal tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte lediges behov, helbredsmæssige forudsætninger og behovene på det lokale arbejdsmarked.
- Der skal måles på resultater frem for aktiveringstimer i tråd med den generelle forenklingsdagsorden på beskæftigelsesområdet. Hvis der indføres firkantede timekrav, risikerer man, at proceskrav bliver vigtigere end målet – at få flere i job – og man risikerer, at der sker aktivering for aktiveringens skyld.
- En kontinuerlig virksomhedsrettet indsats er krumtappen i en aktiveringsindsats, som skal være målrettet brancher og virksomheder med reelle beskæftigelsesperspektiver.
- Forpligtigende opbakning fra arbejdsmarkedets parter er afgørende, hvis kommunerne skal nå i mål med en aktiveringsindsats, der skaber resultater.
- Sproglig og faglig opkvalificering skal prioriteres sideløbende med den virksomhedsrettede indsats, hvis der skal skabes en holdbar tilknytning til arbejdsmarkedet.