09. januar 2020

KL: Budgetloven skal have et flerårigt sigte

Dansk økonomi ser anderledes ud nu, end da budgetloven kom til verden. Derfor ser KL frem til den kommende revision af budgetloven og peger på 5 justeringer, der kan give kommunerne mere fleksibilitet.

Raser sneen eller storme som Bodil over landet, kan det give ekstraordinære udgifter i kommunerne. Men pga. budgetloven kan kommunerne være tvunget til at skære på andre udgifter for ikke at komme til at bruge for mange penge i det enkelte år.

Pga. budgetloven kan det også være vanskeligt for en skole over en årrække at lægge penge til side for at kunne købe nye skolebøger eller spare op til en lejrtur.

Budgetlovens et-årige fokus kan desuden gøre det mindre attraktivt for kommunerne at investere i indsatser, hvor afkastet først kommer efter et par år.

Med andre ord står budgetloven i sin nuværende form i vejen for langsigtede prioriteringer i kommunerne.

 ”Budgetloven, som den ser ud nu, gør det meget vanskeligt for kommunerne at tilrettelægge servicen over for borgerne effektivt. Der skal naturligvis være styr på de offentlige finanser, men der er brug for justeringer af budgetloven, så den matcher den virkelighed, vi har i kommunerne i dag. Det er på tide, at politikerne tager stilling til, om kortsigtet og stram overholdelse af budgetterne skal trumfe alle andre hensyn,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Budgetloven skal afspejle virkeligheden

I forbindelse med konferencen Kommunaløkonomisk Forum 2020 (KØF) præsenterer KL 5 forslag til justeringer af budgetloven, som skal spille ind i regeringens bebudede revision af budgetloven. KL foreslår bl.a., at budgetloven gøres mere fleksibel og får et flerårigt perspektiv, samt at det bør afsøges med EU, at store investeringer af engangs- og midlertidig karakter som eksempelvis klimainvesteringer ikke skal begrænses af budgetlovens regler.

”Det nuværende et-årige fokus kolliderer med den praktiske virkelighed i kommunerne. Et barn skal naturligvis kunne anbringes i slutningen af december, også selvom det betyder, at vi overskrider budgettet. Og når der skal bygges eksempelvis en skole eller en daginstitution, er det jo byggeprojekter, der typisk strækker sig over flere år. Den fleksibilitet bør budgetloven indeholde,” siger KL-formanden og fortsætter:

”Samtidig bør der være plads til, at man som samfund kan tage en politisk beslutning om, at det fx er vigtigt med klimainvesteringer. Vi så det også i 2015/2016, da de store flygtningestrømme trak mod Danmark. Her opstod nogle økonomiske udfordringer og anlægsprojekter, som skulle klares inden for de nuværende rammer. Men med det nuværende system er der ikke plads til at foretage de politiske prioriteringer. Det dur ikke. Vi har jo et samfund, der skal udvikles.”

Brug for en åben debat

Med de 5 forslag til ændringer af budgetloven håber KL at blive inddraget tæt i processen om en revision af budgetloven.

”Der er brug for en åben debat. Tiden er en anden, end den var, da budgetloven kom til verden. Vi står over for store udfordringer i kommunerne med demografisk pres og en løbende glidning af opgaver ud fra sygehusene på de store kronikerområder. Det er ikke rart at forestille sig kombinationen af en fortsat rigid budgetlov og en presset økonomi med måske utilstrækkelig økonomisk kompensation for udgiftspresset,” siger Jacob Bundsgaard.

  • PDF

    KL's forslag til ændringer af budgetloven.pdf

 

5 forslag til ændringer af budgetloven

  • Større fleksibilitet i budgetloven mht. at overføre over-/underskud

 

  • Undtage ekstraordinære og store samfundsrelevante investeringer

 

  • Underskudsgrænse bør ændres fra -0,5 til -1,0 pct. af BNP

 

  • Udnytte EU-reglernes fleksibilitet

 

  • Budgetloven bør fremover evalueres med fast frekvens