Gyldal: ”Spørgsmålet er, om vi har de rette tilbud på hylden på almenområdet”

”Hvis vores almentilbud ikke kan give langt de fleste børn mulighed for at lære og trives, er det blevet for snævert. Vores opgave er at få øje på børn og familier, som har behov for særlig hjælp, så tidligt som overhovedet muligt.

Hvis vores almentilbud ikke kan give langt de fleste børn mulighed for at lære og trives, er det blevet for snævert.

Det er for sent at træde til, når børnene starter i 0. klasse. Det skal allerede ske i et tæt samarbejde mellem sundhedsplejerske, dagtilbud og PPR. Og den indsats skal så vidt muligt ske sammen med børnene, forældrene og selvfølgelig i samarbejde med pædagoger og lærere. Måske lidt mindre i mødelokalerne på rådhuset.”

Sådan lyder budskabet fra Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, til de over 1.500 kommunalpolitikere, direktører, chefer og andre interessenter på hele børne- og ungeområdet, der i dag mødes til KL’s årlige Børn & Unge Topmøde.

Få elever fra specialtilbud tager en ungdomsuddannelse

I sin velkomst til de mange deltagere i Aalborg Kongres og Kulturcenter sætter Thomas Gyldal Petersen derfor fokus på kommunernes ansvar for at skabe fællesskaber, som kan rumme forskellighed og rumme børn og unge, der har det svært. Alle børn skal have et tilbud, de profiterer af, og det kræver udvikling af såvel almen- og specialtilbuddene som nye mellemformer. Men opgaven er svær, påpeger han.

”Vi har en intention om at skabe inkluderende rammer og stærke børnefællesskaber. Det er ikke nyt. Den intention har vi haft hele tiden. Og vi har løbende lavet styringsmæssige greb for at komme i mål med den intention. Men vi må desværre konstatere, at det endnu ikke er lykkes,” siger Thomas Gyldal Petersen og henviser blandt andet til nye tal fra Momentum, der viser, at over halvdelen af elever fra specialtilbud hverken har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse fire år efter, de er gået ud af 9. klasse.

Brug for nuanceret debat om kvalitet

Skal udviklingen vendes, er der blandt andet brug for en offensiv kvalitetsdiskussion på hele børne- og ungeområdet, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen. Og den diskussion skal handle om meget mere end normeringer.

Kommunerne skal i langt højere grad være dagsordensættende i forhold til at definere, hvad kvalitet er på børne- og ungeområdet.

”Kommunerne skal i langt højere grad være dagsordensættende i forhold til at definere, hvad kvalitet er på børne- og ungeområdet. Det kræver, at vi har relevante redskaber til at evaluere og forbedre vores måde at arbejde på. Høj kvalitet i dagtilbud handler om meget mere end normeringer. Det handler om ledelse og organisering. Og det handler om, hvordan man forbedrer og evaluerer egen praksis. Vi har brug for en nuanceret debat om kvalitet. Det vil KL gerne arbejde for,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Kommunerne skal være med i maskinrummet

Også undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har takket ja til at lægge vejen forbi Topmødet – blandt andet for at drøfte, hvordan vi kan gøre Danmark til det bedste land at være barn i. Fra talerstolen sender Thomas Gyldal Petersen også en klar besked til ministeren og hendes kolleger på Christiansborg:

”Vi har ikke har brug for flere målfaste krav og regler på børne- og ungeområdet fra Christiansborg. Vi skal som kommuner kunne sætte retning for de tilbud, vores borgere bliver mødt af. Vi står på mål for kvaliteten af dagplejen, børnehaven og folkeskolen. Derfor er det afgørende, at vi er med i maskinrummet. Vi skal give alle børn og unge oplevelsen af at være en del af det fælles ”vi”, som vi kommuner har ansvar for at skabe i dagplejen, vuggestuen, børnehaven, folkeskolen, fritidstilbuddene og fritidslivet. Det skal ske med afsæt i det enkelte barn og den enkelte unge. Ikke med afsæt i politiske standarder eller ultimatummer.”