27. januar 2020

KL: GDPR spænder ben for velfærden

Hver eneste dag slås landets kommuner nærmest helt bogstaveligt med implementeringen af den nye databeskyttelsesforordning, i daglig tale blot kaldet GDPR. KL har samlet et udsnit af eksempler på, hvordan GDPR spænder ben for kommunernes arbejde

Må der være navneskilt på døren på plejehjemmet? Skal elever, der har skiftet skole, klippes ud af gamle skolefotos? Må der stå allergier på kagelisten?

Det kan virke som banale spørgsmål, men ikke desto mindre, så er det spørgsmål, som landets kommuner hver dag er nødt til at tage hensyn til. Årsagen er den nye databeskyttelsesforordning, som kommuner, virksomheder og andre har skullet efterleve siden maj 2018.

Den stiller store krav til behandling af data, som potentielt kan være følsomme, og det har efterladt kommunerne i et vildnis af uvished og frygt for sanktioner. Samtidig kan det være meget svært for kommunerne at få hjælp, hvis der opstår tvivl.

”Kataloget er egentlig en smule skræmmende, idet det viser mange af de eksempler på, hvad kommunerne hver dag må slås med i forhold til implementeringen og anvendelsen af GDPR i hverdagen. Nogle af eksemplerne er jo direkte groteske, men kommunerne risikerer store sanktioner, hvis der findes fejl, så derfor går man med livrem og seler,” siger Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Går ud over velfærden

Af andre eksempler kan nævnes, at ansatte i hjemmeplejen ikke længere kan få vist navn og adresse på de borgere, som de skal besøge i, deres Outlook-kalender på deres smartphone. I stedet skal de hver gang hen og åbne en bærbar computer for at få det vist i deres fagsystem.

Det er langt mere tidskrævende, og det går i sidste ende fra den tid, som medarbejderne ellers kunne have brugt hos borgerne.

”Der findes mange eksempler på, at GDPR i mange tilfælde ender som et benspænd på det kommunale personale. Vi skal gøre vores ypperste for at beskytte borgernes data, og vores opråb her er på ingen måde et ønske om at gå på kompromis med det. Men i sidste ende, så går GPDR i sin nuværende form ud over kommunernes kerneopgave, nemlig at levere god velfærd til borgerne,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Katalog skal være dialogværktøj

Med det nye benspændskatalog i hånden vil KL tage sagen op med regeringen og EU. Kataloget understreger behovet for handling, og det sætter en tyk streg under, at GDPR har udviklet sig til et administrativt monster.

”Var det her det, vi ville, dengang vi begyndte at arbejde med implementeringen af GDPR? Det er vi nødt til at tage en seriøs snak om, og det er også nødvendigt at se på, om ikke sanktionerne skal hæves eller helt fjernes, så kommunerne ikke har en konstant trussel hængende over hovedet,” siger Thomas Kastrup-Larsen.