30. januar 2020

Debatindlæg: Stærke børnefællesskaber udvikles gennem viden og indsigt

Der er brug for at styrke samarbejdet og dialogerne om skoleudvikling. Her er indsigt gennem viden og data et vigtigt redskab. Ikke til at detailstyre, men til at understøtte ledelser og medarbejderes professionelle virke og dømmekraft, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

På få år er antallet af børn og unge, der ikke trives, steget markant, og imens er antallet af børn, der har fået en diagnose, fordoblet. Det er et faktum, og et rigtig ærgerligt et af slagsen.

Børn har krav på, at de voksne omkring dem gør deres ypperste for at sikre, at der er en plads til dem i fællesskabet – om det så er i børnehaven, folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne. Og børn har krav på, at de voksne omkring dem lægger sig i selen for, at de fællesskaber er et sted, hvor man trives og har det godt. Derfor er stærke fællesskaber og bedre trivsel hovedtemaerne, når KL i dag samler over 1.500 kommunalpolitikere, direktører, chefer og andre interessenter på hele børne- og ungeområdet til KL’s årlige Børn & Unge Topmøde.

Indsigt gennem viden og data er et vigtigt redskab. Ikke til at detailstyre, men til at understøtte ledelser og medarbejderes professionelle virke og dømmekraft.
Thomas Gyldal

Hver eneste dag yder pædagoger, lærere og ledere et kæmpe arbejde for at lykkes med opgaven at skabe bedre trivsel og læring i stærke børnefællesskaber i folkeskolen. 

Vi er godt på vej, men ikke i mål, og der er brug for, at vi styrker samarbejdet og dialogerne om skoleudvikling. Her er indsigt gennem viden og data et vigtigt redskab. Ikke til at detailstyre, men til at understøtte ledelser og medarbejderes professionelle virke og dømmekraft.

Data rummer også faldgrupper

Vær ikke et sekund i tvivl om, at vi i kommunerne prioriterer god ledelse og god dialog – til gavn for vores børn og unge. Det mål må vi aldrig miste af syne.

Data er et middel, som kan bidrage til at opnå det mål – hvis det vel at mærke er data, som bruges med omtanke, og hvis det er data, der giver mening. For anvendelse af data rummer også faldgruber. Især hvis vi bilder os ind, at data kan bruges til mere, end det i virkeligheden kan. Data fanger nemlig ikke alt det, der er vigtigt i arbejdet med børn og unges udvikling. Derfor skal det bruges nuanceret og tæt på praksis. Ellers risikerer data at skævvride fokus i det pædagogiske arbejde henimod det, man kan måle.

Derfor skal det bruges nuanceret og tæt på praksis. Ellers risikerer data at skævvride fokus i det pædagogiske arbejde henimod det, man kan måle.
Thomas Gyldal

Data skal bruges på en måde, der giver mening og værdi for undervisningen og for børns læring og dannelse. Det kræver, at man ikke kun bruger kvantitative data fra test og målinger. Der skal i mindst lige så høj grad kvalitative data, som de observationer og erfaringer, de fagprofessionelle gør sig. Det er sammenspillet mellem forskellige former for data og dialogerne om data, der er afgørende.

Erfaring fra London kalder på nysgerrighed

Andre gør det allerede med stor succes. I London er man med et gennemgribende skoleprogram – London Challenge – lykkedes med at løfte de svageste elever, så der i dag er minimal forskel på det faglige niveau blandt børn fra stærke og svage hjem. Og her har man i høj grad brugt data til at identificere udfordringer og skabe en positiv udvikling. Danmark er ikke London, og vi har et andet udgangspunkt. Men det kalder da på nysgerrighed.

Data i sig selv giver ingen svar – men det kan hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål og rette opmærksomheden de rigtige steder hen. Det er først i tillidsfulde dialoger mellem skolens medarbejdere, mellem medarbejdere og ledelser og mellem ledelser, forvaltninger og politikere, at kvantitative og kvalitative data om elevernes trivsel og udvikling bliver et relevant redskab til at løfte kvaliteten af den pædagogiske praksis. For det er her, at viden fra data kan være med til at informere og kvalificere medarbejdernes og ledelsernes vurdering af det enkelte barn og børnefællesskaberne.

Kommunalbestyrelser har brug for indsigt

Også på rådhuset og i forvaltningerne har vi brug for viden på kommune, skole- og klasseniveau. Kommunalbestyrelser skal have indsigt i, hvordan det går med det lokale skolevæsen. Den indsigt kommer både fra tal, men også – og ikke mindst – fra den dialog, man i kommunen har om, hvad tallene viser og hvorfor. Det er en vigtig hjælp, når man lokalt skal prioritere indsatser, som skal understøtte udviklingen af den lokale folkeskole.

Det kræver, at vi har relevante redskaber til at evaluere og forbedre vores måde at arbejde på. Det kræver, at forvaltninger, ledelser og medarbejdere udvikler deres kapacitet til at forstå og anvende data. Her har vi nationale parter også et ansvar for, at der bedrives forskning, som tager udgangspunkt i praksis, og som er med til at give svar på nogle af de spørgsmål, der stilles. Og vi har brug for uddannelser, som klæder fagprofessionelle, ledelser og forvaltninger på til at kunne bruge viden og indsigt til at udvikle praksis. Kun på den måde kan vi skabe stærkere fællesskaber og bedre trivsel.

Indlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 30. januar 2020.