27. januar 2020

Debatindlæg: Påstand om jobcentre er langt over stregen

”Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord”. Sådan lød overskriften på en kronik bragt i Altinget d. 23. januar. På vegne af landets jobcentre og de mange dygtige og passionerede medarbejdere, der hver dag gør deres ypperste for at hjælpe ledige borgere tilbage i arbejdsfællesskabet, vil jeg gerne på det kraftigste tage afstand fra den påstand, der bringes i kronikken.

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg

”Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord”. Sådan lød overskriften på en kronik bragt i Altinget d. 23. januar. På vegne af landets jobcentre og de mange dygtige og passionerede medarbejdere, der hver dag gør deres ypperste for at hjælpe ledige borgere tilbage i arbejdsfællesskabet, vil jeg gerne på det kraftigste tage afstand fra den påstand, der bringes i kronikken: at man i landets jobcentre fremmer selvmord.

Det er et voldsomt udsagn fremsagt uden dokumentation. Forfatterne bag indrømmer det også selv: ”Det vil i mange tilfælde ikke være muligt at fastslå, om selvmord for eksempel skyldes en depression i sig selv, eller om jobcentrets behandling af en syg borger har uddybet en depression”.

Vi er i landets jobcentre om nogen bevidste om den meget store opgave og det meget store ansvar, vi har i mødet med ledige borgere. Særligt de, som ud over ledighed kæmper med sociale eller psykiske problemer, og som har brug for hjælp og støtte, der rækker langt ud over en beskæftigelsesindsats.

Kompleksiteten af disse borgeres sager er ofte meget stor, og derfor er der altid en tæt koordinering mellem forskellige forvaltninger i kommunen og med andre sektorer, fx sygehusvæsenet, for at sikre en helhedsorienteret indsats, som giver hver enkelt den bedst mulige hjælp og støtte.

Ingen skal føle sig klemt

For ingen må opleve at blive klemt i beskæftigelsessystemet – eller endda helt at blive skubbet ud. Det er fuldstændig afgørende, at borgere føler sig hørt og forstået i deres møde med jobcenteret. Selvom det sker for langt hovedparten af dem, vi møder hver dag i jobcenteret, skal jeg være den første til at anerkende, at der også er mange borgere, som oplever det anderledes. Som føler sig klemt og glemt i et stort og uigennemskueligt beskæftigelsessystem. Som føler, at de ikke har en stemme og noget at skulle have sagt i deres egen sag. Hvor deres sociale eller psykiske udfordringer fylder så meget, at mødet med jobcenteret er meget svært at overskue. Det er vores ansvar. Og det tager vi til en hver tid på os. Vi har en vigtig opgave i at blive endnu bedre til at lytte til den enkelte og tage udgangspunkt i den enkelte. Hvis vi ikke spørger de borgere, det handler om, så lykkes vi ikke. Det er ikke nyt for os – men der er ingen tvivl om, at vi kan blive endnu bedre til det.

Men at gå så langt som til at sige, at jobcentre i nogle tilfælde skubber syge borgere ud i selvmord, er langt over stregen.

Vi er i landets jobcentre om nogen bevidste om den meget store opgave og det meget store ansvar, vi har i mødet med ledige borgere.
Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg

I kronikken peger de to forfattere på en løsning, hvorefter der gives en lovfastsat forrang for lægefaglige vurderinger i syge borgeres sag i jobcenteret. Det er naturligvis op til Folketinget, hvordan lovgivningen skal se ud, men jeg synes, at man skal tage et par ting med i betragtning her. For det første tillægges lægeerklæringer og -vurderinger allerede en meget stor betydning og vægt i sager om førtidspension. For at beskrive borgerens helbredssituation indhentes attester og erklæringer fra både egen læge, speciallæger og andre sundhedsfagligt professionelle. For det andet vil en forrang betyde, at læger, som ikke har indsigt i de mange muligheder, der er for borgere med nedsat arbejdsevne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på særlige vilkår og med forskellige former for støtte og kompensering, skal afgøre sagerne uden om denne ekspertise. Det vil ikke være til borgerens bedste, hvis ikke alle relevante forhold indgår i grundlaget for den afgørelse, der træffes.

Når det er sagt, indgår vi fra KL og kommunernes side meget gerne i en dialog om, hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer om behandlingen af sager om førtidspension. En oplagt anledning er det kritiske gennemsyn af førtidspensions- og fleksjobreformen, som beskæftigelsesministeren har lagt op til. Der er god grund til blandt andet at se på, om reglerne for ressourceforløb i højere grad kan understøtte, at vi i kommunerne får givet forløbene det rigtige indhold, som også opleves meningsfuld for borgerne. Og tiden er måske i det hele taget til, at vi mere grundlæggende får set på, om vi har ramt de rigtige balancer med de nuværende regler. De drøftelser ser vi frem til.

Indlægget er bragt på altinget.dk d. 27. januar 2020