24. februar 2020

Det danske strukturfondsprogram skal ikke beskæres

De danske kommuner mener, at det er vigtigt, at forhandlingerne om EU’s næste budget ikke betyder, at der bliver færre midler til at gennemføre projekter for vækst- og beskæftigelse i alle dele af Danmark.

EU’s stats- og regeringschefer har torsdag og fredag den 20. og 21. februar forhandlet EU’s næste langvarige budget for 2021-2027. Forhandlingerne er afsluttede uden en aftale, og stats- og regeringscheferne mødes derfor igen på et senere tidspunkt i foråret 2020 for at forhandle en aftale på plads.

Forslag om en beskæring af strukturfondene Som optakt til topmødet var der forslag om, at Danmark skulle beskæres med minimum 20 pct. på de EU-midler, der går til vækst og beskæftigelse i kommunerne igennem EU’s strukturfonde.

”Det forslag er vi imod i kommunerne, da EU-midlerne bidrager til at skabe innovation, vækst og beskæftigelse i alle dele af Danmark,” siger Erik Flyvholm, formand for KL’s Internationale Udvalg.

Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at EU-midlerne i den sidste periode har skabt 13.000 private fuldtidsjobs og øget virksomhedernes omsætning med 22 mia. kr.

Vigtige for dansk erhvervsfremme

Ifølge Erik Flyvholm understøtter det behovet for, at der fortsat afsættes midler til, at strukturfondene kan investere på samme niveau som i dag.

”Tallene fra Erhvervsstyrelsen viser, at EU-midlerne har en vigtig rolle i den danske erhvervsfremmeindsats for de små og mellemstore virksomheder. En beskæring vil begrænse mulighederne for at levere erhvervsfremme,” fortsætter Erik Flyvholm.

De danske kommuner ser derfor frem til et nyt topmøde med spænding.

”Vi vil fra de danske kommuner klart opfordre EU-institutionerne og den danske regering til at arbejde for at sikre, at Danmark modtager strukturfondsmidler på samme niveau som i dag. Det er vigtigt for erhvervsfremmearbejdet i Danmark. Når stats- og regeringscheferne mødes næste gang, håber jeg derfor, at beskæringen af de danske strukturfonde tages af bordet,” uddyber Erik Flyvholm.

Langsigtet investeringshorisont

EU-budgettet afsætter midler for en syvårig periode, hvilket betyder, at der også skabes en ramme med en langsigtet investeringshorisont, forklarer Erik Flyvholm.

”Et af de gode elementer i EU-midlerne er det langsigtede perspektiv i at skabe vækst og beskæftigelse. Programmet afsætter midler for syv år, hvilket giver et solidt fundament for at arbejde med at skabe lokale resultater. Det giver mulighed for opfølgning, læring og forbedringer i løbet af programmet, sådan at effekten af programmet øges. En virksomhed kan fx deltage i flere forskellige projekter i løbet af en længere tidsperiode og dermed skabes der bedre muligheder for innovation, da der indgår et læringselement i et så langt program,” afslutter Erik Flyvholm.