Debatindlæg: En ambitiøs børneplan er meget mere end blot et normeringsløft

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

I kommunerne kan vi være stolte af det arbejde, som vi hver dag udfører i dagtilbuddene. Kompetente pædagogiske medarbejdere og ledere skaber trygge og pædagogiske læringsmiljøer, som styrker alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Der er dog også hår i suppen. Undersøgelser peger på, at ikke alle dagtilbud har en kvalitet, der skaber gode børneliv med plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig. Der er flere og flere børn i Danmark, som mistrives psykisk og socialt. Derudover starter alt for mange børn i skole uden tilstrækkelige sproglige forudsætninger.

Vi ved, at det er udfordringer, som påvirker børnenes skolegang og videre liv med uddannelse og job. Det kan vi ikke være tilfredse med, og det er vi heller ikke. Hvis vi skal løse den udfordring, så skal vi løfte kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbuddene med stærke, inkluderende børnefællesskaber.

Bedre normeringer gør det ikke alene

Lad det være sagt med det samme: Normeringer har betydning for kvaliteten. Der er afsat midler til bedre normeringer, og det vil vi gerne kvittere for. Det er vigtigt, at de penge skal bruges, så de løfter kvaliteten og børnene får mest muligt ud af dem. 

Men vi må ikke tro, at hvis vi blot indfører et normeringsløft i hele landet, så er udfordringen løst. Høj kvalitet i dagtilbuddene handler om meget mere end normeringer. Det handler om ledelse og organisering. Det handler om uddannelse. Og så handler det om, hvordan man forbedrer og evaluerer egen praksis og hvilken viden, man der står på. Vi har brug for en nuanceret debat om kvalitet. Det vil KL gerne arbejde for og drøfte sammen med parterne omkring dagtilbud.  

Kommunerne skal være med helt nede i maskinrummet

Der er bred enighed om, at det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan danner et unikt dansk og klogt udgangspunkt for den kvalitet, som vi gerne vil have i vores dagtilbud. Det er fuldstændig essentielt, at vi tager fat på en debat, som skal lede til, at vi på tværs af hele landet, og på tværs af både folketings- og lokalpolitikere, får en fælles forståelse af, hvad der kendetegner god kvalitet og hvilke indsatser, der er behov for, når kvaliteten skal løftes. Vi skal være på samme side. Kun sådan kan vi i fællesskab gøre dagtilbuddene endnu bedre – til glæde for vores børn og for personalet.

 Vi er også nødt til at se på, hvordan vi løbende forbedrer og evaluerer vores dagtilbud. Evalueringskulturen lokalt skal styrkes, så ledere, personale og politikere har et klart billede af, hvilken retning vi bevæger os i, og hvad vi eventuelt skal ændre eller forbedre. Samtidig kan en målrettet og konstruktiv evaluering også pege på, hvilke tiltag vi bør gøre for at løfte vores medarbejderes kompetencer. Vi skal løbende opdatere den faglige værktøjskasse hos personalet og give de bedste forudsætninger for den professionelle dømmekraft. Det er vigtigt, at kommunerne kan bruge statslige midler til kompetenceudvikling, så det giver mening lokalt. Det handler om den pædagogiske praksis, så lad kommunerne selv bestemme form og indhold for den.

 Og lad os da bare blive ved uddannelse. For i KL ser vi gerne, at der sættes ind med et kvalitetsløft af de pædagogiske uddannelser, så de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og som skal tage sig af vores børn i fremtiden, også har de rette værktøjer og den rette grundviden med i bagagen.

Så, kære Folketing, tag os i kommunerne med på råd, når I går i gang med at udforme en langsigtet børneplan. Fra kommunernes side har vi mange konkrete bud på, hvad en plan for at styrke kvaliteten på dagtilbudsområdet skal indeholde, og vi deler dem meget gerne med jer.

Debatindlægget er bragt i Altinget Børn den 27. februar 2020