19. februar 2020

Debatindlæg: Det er på tide at gøre op med budgetloven

Hvis vi skal udvikle den velfærd, vi alle sammen er så stolte af og sikre borgernes fortsatte tillid til velfærdssamfundets kerneydelser, er det helt nødvendigt at løsne nogle af de stramme bånd, som budgetloven i dag lægger ned over dem, skriver regioner, kommuner og toporganisationer i et debatindlæg.

Af  Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, Mona Striib, formand for FOA, Elisa Rimpler, formand for BUPL, Lene Roed, formand for HK Kommunal, Jacob Bundsgaard, formand for KL, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Tiden er kommet til et opgør med budgetloven, der siden 2014 har lagt en stram styring ned over den offentlige velfærd i Danmark. Vi oplever på nærmeste hold, hvordan budgetloven har store konsekvenser for velfærden i borgernes hverdag, for de ansatte og for arbejdsgiverne.

Hvis vi skal udvikle den velfærd, vi alle sammen er så stolte af og sikre borgernes fortsatte tillid til velfærdssamfundets kerneydelser, er det helt nødvendigt at løsne nogle af de stramme bånd, som budgetloven i dag lægger ned over dem.

Der er brug for, at vi kan tænke i mere langsigtede investeringer uden at blive ramt af krav om sanktioner. Den nuværende lovgivning er årsag til alt for mange kortsigtede beslutninger, da alt måles i det enkelte år og ikke over flere år. Frygten for at blive modregnet betyder, at de enkelte institutioner i mange år har brugt færre penge, end der egentlig var råderum til, med serviceforringelser til følge. Samlet set er serviceudgifterne faldet med 8,5 mia. kroner fra 2009 til 2018 alene i kommunerne. Derfor er der behov for at ændre Budgetloven, så den kan tage bedre højde for virkeligheden i kommuner og regioner og give bedre muligheder for de rette langsigtede løsninger.

Danmark har en stærk økonomi og solide offentlige finans. Der er ingen grund til, at den offentlige sektor lægger unødige bånd på sig selv. Vi overfortolker EU-reglerne og tillader kun os selv et underskud på en 0,5 procent af BNP, selvom EU giver lov til et underskud på 1,0 procent. Hvis vi fulgte EU, ville det give større fleksibilitet i den overordnede økonomi, herunder i forhold til den økonomi, der aftales med kommuner og regioner.. Og det er der brug for at håndtere presset på grund af befolkningsaldringen og for at kunne møde borgernes forventninger om en tidssvarende offentlig service.

Derfor foreslår vi, at regeringen gør op med budgetloven på fire centrale parametre:

  1. Grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent, som EU-reglerne og finanspagten giver Danmark mulighed for.
  2. Vi foreslår, at budgetloven ændres i retning af mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet med større mulighed for overførsel mellem de enkelte budgetår.
  3. De nuværende sanktioner, der er ved at overskride servicerammerne lempes, så kommuner og regioner kan se økonomien i et flerårigt sigte ikke behøver at overstyre i det enkelte år.
  4. Regeringen bør afsøge mulighederne med EU for at særligt store og væsentlige investeringer, fx klimainvesteringer, af engangs- eller midlertidig karakter kan holdes ude af opgørelsen af den strukturelle saldo. Det vil sikre, at prioritering af sådanne store investeringer kan ske, uden at man risikerer at skulle gøre indhug i velfærdsservicen for at overholde saldogrænsen.

Debatindlægget er bragt på Altinget den 19. februar 2020