11. december 2020

Godt med afklaring om ressourceforløb

Ressourceforløb skal opleves meningsfulde og indholdsrige for borgerne. Derfor er det godt, at der nu tages fat på at ændre i en ordning, der ikke har virket godt nok, lyder det fra KL, der dog også ser problemer i aftalen.

Partierne bag reformen af førtidspension og fleksjob har fredag indgået en aftale om ressourceforløb, der bl.a. forkorter forløbene fra maksimalt 5 år til 3 år, og samtidig afskaffes forløbene for seniorer.

Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, kvitterer for, at forligskredsen har valgt at tage livtag med en ordning, der ikke har virket godt nok.

”Vi ser meget frem til, at ressourceforløbene bliver forbedret, og vi er enige i, at målet naturligvis skal være meningsfulde og indholdsrige forløb for borgerne og ikke forløb, der opleves som langtrukne og uoverskuelige. Derfor er det fornuftigt, at varigheden nedsættes fra maksimalt 5 år til nu 3 år, og at forløbene bliver målrettet de borgere, som har mest gavn af dem,” siger KL-udvalgsformanden.

Thomas Kastrup-Larsen påpeger dog også, at den nedsatte varighed af ressourceforløbene bør følges op af et fokus på at nedbringe ventetiderne i behandlingssystemet og i klinisk funktion, som ofte er med til at trække sagsbehandlingstiden ud i ressourceforløbene.

Borgeren i centrum

Aftalen indeholder også et fokus på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Det er et vigtigt fokus, mener Thomas Kastrup-Larsen, men ifølge ham er det også vigtigt at have for øje, at der kan være mange grunde til, at man ikke iværksætter en aktiv indsats for borgeren i den første del af forløbet, hvor de eksempelvis er i behandling i sygehusvæsenet eller psykiatrien. Derfor giver det ikke mening med en firkantet deadline for, hvornår en borger skal deltage i aktiviteter.

”Vi håber derfor, at der i udmøntningen af aftalen tages højde for de borgere, der ikke er i stand til at deltage i et tilbud allerede inden for de første seks måneder. Vi skal passe på ikke at presse borgerne til noget, de ikke er klar til,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

I forlængelse heraf mener KL heller ikke, at det er i borgerens interesse at skulle have sin sag genbehandlet allerede 6 måneder efter mødet i rehabiliteringsteamet.

”Det vil give øgede ventetider i rehabiliteringsteamet, og samtidig risikerer forslaget at forvirre den enkelte borger og skabe større utryghed end tryghed.”

Mere statslig styring

Der lægges desuden op til, at forligskredsen systematisk skal følge op på kommunerne og vurdere indsatsen i hver enkelt kommune. På den baggrund skal der tages stilling til eventuelle skærpede foranstaltninger for de kommuner, der ikke vurderes at præstere godt nok.

”Forslaget medfører endnu et lag af statslig styring af jobcentrenes arbejde. Det er mere bureaukrati, men jo ikke noget, der hjælper de borgere, der her handler om. Det er meget svært at se logikken i dét,” slutter udvalgsformanden.