01. december 2020

Debatindlæg: Ja tak til nytænkende regelforenkling! Nej tak til besparelser!

Herfra skal der lyde et stort og velvilligt ja tak til nytænkning og regelforenkling på beskæftigelsesområdet! Vi skal have saneret i regeljunglen og holde knivskarpt fokus på den enkelte borger. Men det gøres ikke ved at fjerne et vilkårligt beløb fra den aktive beskæftigelsesindsats. Slet ikke i en tid, hvor ledigheden stiger.

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Logikken i at spare på jobcentrene i en tid, hvor ledighedskøen bare vokser, er til at overse. Mantraet har længe været, at der skal investeres i jobindsatsen. Og der skal investeres i opkvalificering af de ledige. Helt med rette. Vi har brug for arbejdsmarkedspolitik af den gode solide slags for at navigere de ledige gennem krisen og tilbage i job. 

Beskæftigelsesministeren har lanceret et mål om, at alle ledige skal have en værdig sagsbehandling. Det har han blandt andet koblet sammen med en opfordring til, at kommunerne investerer i området og ansætter flere sagsbehandlere. Lige meget hvordan man vender og drejer spareøvelsen fra aftalen om den nye ret til tidlig pension, vil den ikke resultere i flere sagsbehandlere. Det er simpelthen ikke et regnestykke, der går op.

Når alt det er sagt, så er vi rørende enige i, at der skal ske noget på beskæftigelsesområdet. Helt i tråd med regeringens tanker fra nærhedsreformen. Vi glæder os derfor over betragtningerne i aftalen om, at jobcentrene er ramt af for meget bureaukrati, og at indsatsen skal nytænkes, så ressourcerne bruges der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. Amen!

Tid til at tænke nyt

Der er behov for reel nytænkning, hvis vi skal bureaukratiet til livs. Både i kommunerne og på Christiansborg.

Vi kommer ikke regeljunglen til livs ved at snitte lidt i en lian. Eller ved at tage en tur med grønthøsteren. Måske er det på tide at tage en mere grundlæggende diskussion om, hvad det er vi vil med beskæftigelsesindsatsen.

Som statsministeren sagde om nærhedsreformen i sin åbningstale ”…hvis det skal virke, så skal vi turde gå hele vejen. Vi må også fjerne regler, som vores partier har kæmpet for at få indført”.

Vi har behov for et grundlæggende opgør med en alt for centralt styret og regeldomineret indsats. Der er brug for mere plads til faglighed og tillid til det, der burde være kernen: At kommunerne altid tager udgangspunkt i borgernes behov og forudsætninger.

Tre bud

Her er tre konkrete bud på, hvor vi kan tage fat:

  1. Overlad det til dialogen med borgeren og det lokale skøn, hvordan, hvornår og med hvilket indhold en samtale bedst afholdes. Selvfølgelig skal borgeren altid have ret til at få en fysisk samtale. Men erfaringerne fra corona-nedlukningen har vist, at en samtale over telefon eller Skype kan være lige så god eller bedre i mange tilfælde.
  2. Vi skal udnytte de digitale muligheder til at skabe større fleksibilitet målrettet den enkelte borger. Og så skal vi prioritere at bruge ressourcerne dér, hvor de har allerstørst effekt og flest ledige borgere kan få gavn af dem. 
  3. Mål kommunerne på resultaterne frem for processerne. Det nye skærpede tilsyn har bremset opgøret med statsligt tælleri, som ellers var udgangspunktet for den forenklede beskæftigelseslov. Selvfølgelig skal der følges op, og ingen ledige borgere må overlades til sig selv. Men udgangspunktet bør være lokal ledelse, faglige skøn og tæt dialog med borgerne om deres behov og forudsætninger.

Vi har talt om det er her i mange år. Statsministeren har slået tonen an med nærhedsreformen. Borgere og virksomheder har længe efterlyst det. Kommunerne er helt klar. Nu skal vi lykkes. Fordi det giver mening – ikke fordi vi skal spare penge.

 

Debatindlægget blev bragt på Altinget Arbejdsmarked den 30. november 2020.