19. september 2019

Debatindlæg: Kære regering. Tænk stort frem for at lave småjusteringer af ydelsessystemet

"Vi er nødt til at komme tilbage til kernen i vores ydelsessystem nemlig at sikre et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Vi skal have fokus på enkle, overskuelige regler." Sådan skriver Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg i et debatindlæg.

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Den danske model bliver tit fremhævet som en af grundene til den økonomiske succes i Danmark. Og ofte er den aktive arbejdsmarkedspolitik fremhævet som det vigtigste ben i modellen.

Men et andet og helt afgørende ben er det danske ydelsessystem, som de fleste er enige om skal sikre, at alle har et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Hvis man holder SU ude af ligningen, blev der i 2018 udbetalt omkring 106 mia. kr. i forsørgelsesydelser til borgere i den arbejdsdygtige alder. Det svarer til næsten 20 pct. af det samlede offentlige forbrug. Det er ydelser, der i vidt omfang varetages af kommunerne, og derfor har vi kommunerne og KL en meget klar interesse i, at vi har et godt og velfungerende ydelsessystem.

Det eksisterende ydelsessystem er for kompliceret

I KL har vi ikke en holdning til, hvor høje ydelser skal være – det er et anliggende for Folketinget. Til gengæld har vi en klar holdning til, hvordan det danske ydelsessystem skal skrues sammen, og det eksisterende er simpelthen blevet alt for kompliceret.

når selv de embedsmænd, som skriver lovene, gang på gang må bede Folketinget rette op på utilsigtede konsekvenser af de nye regler, simpelthen fordi de ikke kan overskue alle de nuværende regler, så har vi altså et problem!
Thomas Kastrup-Larsen

Ingen mennesker i dette land kan påstå at kende alle ydelsesregler – hverken sagsbehandlere eller specialiserede jurister. Men når selv de embedsmænd, som skriver lovene, gang på gang må bede Folketinget rette op på utilsigtede konsekvenser af de nye regler, simpelthen fordi de ikke kan overskue alle de nuværende regler, så har vi altså et problem! Og det er bestemt ikke fordi, de er udygtige. Hvem forstår f.eks. følgende uddrag fra lov om aktiv socialpolitik, som beskriver konsekvenserne ved at være berørt af både 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet:

"Stk. 6. I beregningen af den samlede hjælp indgår

1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,"

De mange regler betyder, at det er svært for borgerne at få et overblik over, hvilke ydelser man har ret til. Samtidig bliver de økonomiske incitamenter til at tage job, som faktisk er til stede, stadigt mere uklare.

Borgeren skal tilbage i fokus

Vi er nødt til at komme tilbage til kernen i vores ydelsessystem nemlig at sikre et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Vi skal have fokus på enkle, overskuelige regler. I stedet tvinges borgerne til at udfylde alenlange formularer, og derefter tæppebombarderes de med lange og uforståelige breve, som ofte mest synes at have til formål at leve op til et utal af paragraffer – som ingen rigtig forstår. Det sker af retssikkerhedsmæssige hensyn, men er det reelt retssikkerhed at modtage breve, man ikke forstår? Det mener vi ikke i KL.

Vi opfordrer derfor regeringen til bede den kommende ydelseskommission komme med et bud på et nyt, sammenhængende ydelsessystem, som er langt mere enkelt og gennemskueligt. Et godt eksempel på, at det rent faktisk kan lade sig gøre, er aftalen om enklere sanktionsregler. Her bliver over 80 sanktionssatser i kontanthjælpssystemet skåret ned til kun 4.

Til sammenligning er der i dag 12 forskellige forsørgelsesydelser fordelt på over 50 ydelseskategorier og mere end 200 satser. Lad os få dem reduceret til er overskueligt antal, så de borgere, der skal modtage ydelserne, har en reel chance for overskue, hvor mange penge de har at leve for hver måned i den periode, hvor de ikke er i stand til at forsøge sig selv. På den måde sikrer vi også, at de økonomiske incitamenter til at tage arbejde bliver synlige, så borgerne kan agere på dem.

Så kære regering og Folketing. Det er godt, at der nu bliver set på ydelsesreglerne. Lad os tænke stort og ikke blot forfalde til småjusteringer eller i værste fald tilføjelse af flere nye regler, når Ydelseskommissionen skal i gang med arbejdet.

KL trækker gerne i arbejdstøjet og bidrager til udformningen af et nyt og mere enkelt ydelsessystem med borgeren i centrum.

Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 19. september 2019.