25. september 2019

Debatindlæg: Skoledagens længde er ikke udfordringen

Skoledagen er blevet længere, men eleverne ser ikke på uret. For tiden er ikke problemet, men indholdet. Det kan vi heldigvis planlægge os ud af, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg 

"En enkelt time kan forekomme én at være en evighed, mens den andre gange kan flyve af sted, som om den kun var et øjeblik - det afhænger udelukkende af, hvad man oplever i løbet af denne time."

Sætningen kan man læse i Michael Endes eventyrroman ’Momo’, og når jeg læser den, kommer jeg til at tænke på folkeskolen.

For klokken ringer godt nok ind klokken 8 og ud igen klokken 13, 14 eller 15. Og ofte hører vi kritik af de længere skoledage, som folkeskolereformen førte med sig. Men det er ikke længden, der er udfordringen, som vi også har hørt fra skoleelevernes egen organisation utallige gange. Udfordringen er at få skabt de bedst mulige rammer for, at alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig i de timer, de er i skole.

Netop det knokler lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltninger for hver dag i landets 98 kommuner. Og evalueringen af reformen viser, at det betaler sig at arbejde fokuseret med det. Skoler når rent faktisk i mål med spændende undervisningsforløb i naturen, på museer og i klasseværelset, når de lægger en strategi for indsatsen. På samme måde bliver bevægelse brugt til at skabe en varieret skoledag uden for mange stillesiddende perioder, når der er fælles fokus på det blandt skoleledelse og medarbejdere.

Skolerne er godt i gang

Det er alt sammen elementer, der giver en skoledag, som er længere end tidligere – når man kigger på uret. Men eleverne kigger ikke på uret. Ikke når skoledagen består af at besøge stadsarkivet og grave skæve historier frem om de mennesker, der tidligere har boet i ens lokalsamfund. Når den går ud på at tage i skoven og spille naturstratego. Eller når den handler om at fordybe sig i Jakob Martin Strids finurlige univers med bøger, teatertur og leg med kontrastfarver.

Mange skoler arbejder fokuseret med at udnytte de muligheder, som reformen førte med sig. Muligheder, som justeringen af folkeskoleloven i foråret satte to tykke streger under, skal udnyttes endnu bedre og på alle skoler. I justeringen står det tydeligt beskrevet, at kvaliteten af den understøttende undervisning skal hæves, og at den understøttende undervisning skal tænkes sammen med de enkelte fag.

Formålet med den understøttende undervisning er nemlig ikke at give plads til to legetimer fra klokken 12-14 om onsdagen. Formålet med den understøttende undervisning er at frigive tid og ressourcer til, at en 9. klasse kan have et engelskforløb, der varer en hel dag. Et forløb, hvor eleverne eksempelvis skal agere britiske politikere, der fremsætter argumenter for og imod Brexit på engelsk, inden en stor afstemning i klassen sætter punktum for en anderledes skoledag.

Væk fra kassetænkning

Den slags skoledage forudsætter, at man går væk fra den traditionelle skematænkning. Og det bør vi gå væk fra. Den form for tids- og kassetækning giver ikke mening i år 2019. Vores børn og unge skal lære at forholde sig refleksivt og samarbejdende til faglige problemstillinger. Det lærer de ikke nødvendigvis, hvis matematikbogen per automatik bliver slået op klokken 10 og lukket igen klokken 10.45, fordi den næste lektion er dansk.

Vores børn og unge skal lære at forholde sig refleksivt og samarbejdende til faglige problemstillinger. Det lærer de ikke nødvendigvis, hvis matematikbogen per automatik bliver slået op klokken 10 og lukket igen klokken 10.45, fordi den næste lektion er dansk.
Thomas Gyldal Petersen

En afvekslende skoledag forudsætter en fleksibel tilgang til planlægning af undervisningen. Det kan gøres på mange måder, og der er ikke én rigtig model. Nogle kommuner og skoler har gode erfaringer med at arbejde med fleksibel skemalægning. Andre med faste innovations- eller temadage. Andre igen med fagblokke. Pointen er, at det kræver strategisk fokus og gerne en forvaltning, der efterspørger en mere fleksibel tilgang, hvis vi skal lykkes med at skabe en varieret skoledag.

Dermed ikke sagt, at lærerteams skal opfinde den dybe tallerken hver mandag morgen. Det giver hverken mening for medarbejdere eller elever. Tværtimod kræver fleksibilitet langsigtet planlægning. Nogle kommuner laver en plan for, hvilke samarbejder og åben skole-forløb lærere og pædagoger skal gennemføre på de enkelte klassetrin. Aftalerne er indgået og forløbene tilrettelagt, så det er nemt at kaste sig over som medarbejderteam. Det kan være en vej frem. Der kan også være andre.

Fokus på rammer frem for længde

Vores børn og unge har fortjent en skoledag, som inspirerer til nysgerrighed. Den længere og mere varierede skoledag kan lykkes, når børn og unge er omgivet af professionelle voksne, der har noget på hjerte. Og der er vi så heldige, at den danske folkeskole har nogle af verdens dygtigste medarbejdere.

Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at vi når i mål med intentionerne i folkeskolereformen. Men det kræver hårdt arbejde og samarbejde. Derfor er jeg glad for, at vores nye børne- og undervisningsminister er enig i, at vi skal bruge mindre energi på skoledagens længde og mere energi på at skabe optimale rammer for den varierede og motiverende skoledag.

KL vil meget gerne være med til at tage både de politiske og praktiske drøftelser af, hvordan åben skole, bevægelse og praksisfaglighed kan være med til at skabe en mere varieret og motiverende skoledag på alle landets skoler. Derfor lander der i øjeblikket invitationer hos kommuner, organisationer og ministeriet til at starte en tæt dialog. Vi håber, de vil blive taget godt imod, så vi kan være sammen om at give alle børn og unge en skoledag, hvor de trives og udvikler sig.

Indlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 25. september 2019.