23. september 2019

Debatindlæg: Kommunerne skal involveres mere i grøn forskning

Det er positivt, at regeringen vil afsætte flere midler til grøn forskning. Men hvis det virkelig skal gøre en forskel, er det vigtigt, at forskningen hænger tæt sammen med praksis, skriver Jacob Bjerregaard i et debatindlæg på Altinget.dk.

Af: Jacob Bjerregaard, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.

KL bakker op om regeringens udspil om at afsætte flere penge til grøn forskning i den nye finanslov.

Det er dog vigtigt, at forskningsmidlerne i højere grad bliver anvendt i tæt kobling til praksis og med det formål at løse samfundsmæssige problemer.

Kommunerne er centrale aktører

Vi står over for enorme klima- og miljøudfordringer, og det kan i høj grad mærkes ude i kommunerne.

Kommunerne er centrale aktører i løsningen af mange af disse problemstillinger og kan sikre sammenhængende løsninger på tværs af sektorer til gavn for både borgerne og virksomhederne i kommunen – løsninger, som er gode lokalt og nationalt, og som kan eksporteres.

Kommuner har længe arbejdet med grønne løsninger inden for hele teknik- og miljøområdet, herunder veje, bygninger, byplanlægning, landbrug, industri til alle forsyningsområderne vand, energi, transport og affald.

Og med flere penge til forskning kan kommunerne være med til at finde de gode og fremtidssikrede løsninger, der gavner klimaet og samtidig skaber vækst og beskæftigelse i kommunerne.

Vi ser især tre områder, hvor mere forskning kan gøre stor gavn:

Klimatilpasning 

Højere vandstand og skybrud, der leder til oversvømmelse og erosion, er et stigende problem for både kommuner, borgere og virksomheder.

Den kommunale planlægning skal pege på løsninger på de problemer, både i forhold til den aktuelle situation, og når der byudvikles i nye områder.

Der er behov for at forske i innovative løsninger, nye teknologier og produkter, som kan udnyttes af både offentlige og private aktører.

Denne forskning vil også være til gavn for vandsektoren, hvor ny forskning kan skabe bedre rammer for partnerskaber. De kommunalt ejede vandselskaber vil være centrale partnere i udviklingen af de fremtidige grønne løsninger på området. 

Arealer med flere funktioner

Der er planer og ønsker, som ville lægge beslag på et område svarende til 140 procent af Danmarks areal.

Skovrejsning, landbrug, byudvikling, infrastruktur, friluftsliv og naturbeskyttelse støder hele tiden sammen i konflikter om arealerne.

Derfor har KL længe talt for multifunktionelle arealer og mere forskning og synergi i de projekter, der igangsættes, blandt andet hvordan landdistrikterne kan udvikles og samtidig spille en rolle i den grønne omstilling.

Forskningen skal være med til sikre, at vi bruger de knappe arealressourcer klogt. Vi skal skabe løsninger, der kan tilgodese flere formål og samtidig reducere udledning af næringsstoffer til vandløb, sikre binding af CO2 og skabe større biodiversitet med videre. 

Cirkulær økonomi 

Flere penge til grøn forskning vil også være med til at udvikle konkurrencedygtige miljøteknologier og bæredygtig ressourceudnyttelse på affaldsområdet, hvor kommunerne er centrale aktører.

Forskning og partnerskaber kan være med til at finde de bedste løsninger i forhold til ecodesign, så vi producerer mindre affald samt gode løsninger i forhold til indsamling, håndtering og behandling af affald/ressourcer, så vi får øget genanvendelsen. 

Kommunerne vil gerne gennem mere forskning og bedre vidensdeling være med til at finde yderligere svar på de rette fremtidige grønne løsninger og klimarelaterede problemer og indgå i offentlig-private partnerskaber, der medvirker til, at de danske virksomheder videreudvikler deres styrkeposition på grøn teknologi og produkter.

*Dette debatindlæg blev bragt på Altinget.dk den 23/9 2019