07. oktober 2019

Debatindlæg: GDPR – gør vi det for borgeren eller juristen?

GDPR er blevet er bureaukratisk monster. Der er brug for en politisk drøftelse af, hvordan vi kan passe godt på borgernes data og fastholde et samfund, hvor rigide arbejdsgange ikke trumfer enhver form for sund fornuft, skriver Thomas Kastrup-Larsen i et debatindlæg.

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

”Må vi hænge billeder af vores børnehavebørn op i børnehaven?”, ”Må forældre tage fotos af Luciaoptoget på skolen?”, ”Må vi modtage underskriftsindsamlinger fra vores borgere?”, ”Må vi ikke sende sms’er til hjemløse om, at de skal møde til møde i jobcenteret?”

Spørgsmålene lyder måske helt banale – og svarene ligeså. Men for kommunerne er det helt almindelige arbejdsgange, som er gået hen og er blevet mistænkeliggjorte. Hvorfor? Fordi vi har fået en lovgivning, som fordrer en rigid fortolkning af reglerne og en ”cover-my-ass”-kultur pga. frygt for politianmeldelser og bøder i millionklassen. Frem for et blik for borgerne og den sunde fornuft. Det er en urimelig og uhensigtsmæssig måde at drive kommune på. Og ikke mindst står det i vejen for kerneopgaven: god velfærd til borgerne.

Vi skal lægge os utrolig meget i selen for at passe på borgernes data. Og det gør vi også hver dag. Data skal behandles ordentligt og respektfuldt. Men der er også ting i den danske implementering af databeskyttelsesforordningen, som ikke er fornuftige.

Vi skal finde balancen

GDPR er fx grunden til, at vi ikke længere må sende sms’er til hjemløse for at minde dem om, at de har en lægeaftale eller en aftale på jobcenteret. Ifølge reglerne er sms-beskeder ikke sikker kommunikation, men oftest er det dén kommunikationskanal, vi har til borgerne. De tjekker jo ikke deres e-boks regelmæssigt. Her trumfer rigide regler helt almindelig sund fornuft – og borgernes ve og vel.

Kommunerne oplever alt for mange grænsetilfælde, hvor god og nyttig kommunikation med borgerne ikke længere kan lade sig gøre.
Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

GDPR er fx også grunden til, at nogle kommuner ikke længere tager imod underskriftsindsamlinger, fordi de ofte indeholder personlige oplysninger om navn, adresser og indimellem også et cpr-nummer. Underskriftsindsamlinger er en essentiel del af den demokratisk proces, som frygten for dataansvar nu sætter en stopper for.

GDPR er også grunden til, at mange kommuner helt overvejer at slette deres Facebook-sider, fordi det er umuligt at få lavet en databehandleraftale med en stor tech-gigant som Facebook. Sociale platforme er en del af den almindelige informationsstrøm, og derfor er det for let at sige, at man bare kan lade være med at være på de sociale platforme. Her er danskerne – og her skal vi også kunne kommunikere med vores borgere.

Vi skal finde en balance mellem at passe rigtig godt på borgernes data og samtidig sikre, at vi kan levere den velfærd til borgerne, som de forventer. Lige nu peger alt dog i retning af, at vi lader sikkerhed og frygt fylde alt alt for meget. GDPR er blevet et bureaukratisk monster. Vi skal spørge os selv: gør vi det her for borgerne? Eller gør vi det for at tilfredsstille nogle jurister?

Brug for en politisk diskussion af GDPR

Vi har brug for, at der bliver taget en åben politisk drøftelse af den måde, som GDPR påvirker vores samfund. Kommunerne oplever alt for mange grænsetilfælde, hvor god og nyttig kommunikation med borgerne ikke længere kan lade sig gøre. Og hvor der ikke er hjælp at hente til at få problemerne håndteret.

Derfor vil vi rigtig gerne drøfte udviklingen med regeringen. De er nødt til at komme på banen i stedet for blot at overlade det til Datatilsynet – som trods alt er sat i verden for at sikre, at reglerne bliver overholdt, ikke for at sikre, om reglerne er de rigtige.

Vi er nødt til at drøfte, hvad vi i fællesskab kan gøre for, at reglerne ikke kommer til at betyde en indretning af et samfund, hvor rigide arbejdsgange trumfer enhver form for sund fornuft. Dét er en politisk diskussion. Og dét er en dansk diskussion. Vi skal ikke lade os drive rundt i manegen af EU. Eller af jurister og it-folk.

Debatindlægget er bragt på Altinget Digital den 7. oktober 2019