07. oktober 2019

Debatindlæg: Behovet for en ambitiøs sundhedsreform vokser

Vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen gennem en sundhedsreform med politisk forankrede samarbejder mellem kommuner, regioner og læger, planer for udflytning af opgaver til det nære sundhedsvæsen – og pengene skal følge med, skriver KL's formand Jacob Bundsgaard i Politiken Sundhed.

Af Jacob Bundsgaard, formand for KL

Når regeringen om kort tid sætter sig sammen med Folketingets politiske partier til forhandlinger om en sundhedsaftale, bør styrkelsen af det nære sundhedsvæsen som led i en sundhedsreform stå allerøverst på dagsordenen.

En sundhedsreform bør blandt andet indeholde et formaliseret samarbejde omkring akutsygehusene, som involverer kommunerne, regionerne og de praktiserende læger, og har én entydig politisk forankring. Der bør være konkrete planer for udflytning af opgaver til det nære sundhedsvæsen, herunder plejeområdet – og pengene skal følge med. Og så er det nødvendigt med faglige standarder, som giver grundlag for mere ensartede tilbud på tværs af almen praksis og kommunerne.

Vi bliver flere ældre og flere kronikere

Dag for dag bliver vi flere ældre danskere og flere danskere med kronisk sygdom. Om 6 år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år. Og om blot 11 år 161.000 flere. Det betyder, at flere danskere har og får behov for behandling og pleje på sygehuset, hos lægen og i kommunen.

Det er vores sundhedsvæsen ganske enkelt ikke gearet til at klare på nuværende tidspunkt. Overskriften for sundhedsreformen er fremtidssikring, og behovet er mindst lige så aktuelt, som det var før folketingsvalget i juni.

Kridt banen op

Rigtig meget fungerer godt lokalt. Men lokale løsninger sikrer ikke altid den ensartethed, som man fra centralt hold har travlt med at kritisere kommuner og regioner for ikke at levere på.

Der er brug for, at regeringen i en kommende sundhedsreform med de politiske partier rammer opgaven ind, sikrer de nødvendige strukturelle rammer med politisk ejerskab i både kommuner og regioner, og beslutter at lægge en plan for opgaveflytning. Det vil frigøre ressourcer på sygehusene og give kommunerne mulighed for at arbejde mere ensartet – simpelthen fordi vi kender den bane, vi spiller på.

Der er brug for, at regeringen i en kommende sundhedsreform med de politiske partier rammer opgaven ind, sikrer de nødvendige strukturelle rammer med politisk ejerskab i både kommuner og regioner, og beslutter at lægge en plan for opgaveflytning
Jacob Bundsgaard, formand for KL

Det gør vi ikke i dag. Og der er selvfølgelig kommunale forskelle, fordi de enkelte kommuner efter bedste vis har grebet de opgaver, som vedvarende effektiviseringer på sygehusene kaster af sig, og som gør, at flere og mere komplekse opgaver skal løses af kommunalt plejepersonale.

Det er sket uden en samlet og aftalt plan – og uden at den nødvendige finansiering er fulgt med opgaverne ud i kommunerne.

Der skal følge midler med nye opgaver i kommunerne. Ellers skal pengene jo i sidste ende tages fra andre velfærdsområder. 

Formaliserede samarbejder og faglig plan som del af en samlet sundhedsreform

En kommende sundhedsreform skal gennem nødvendige strukturelle ændringer sikre, at sammenhængen på lokalt plan styrkes. Konkret ved at der etableres politisk forankrede samarbejder omkring hver af de 21 akutsygehuse.

En plan for udflytning af opgaver skal give konkrete svar på, hvilke opgaver der skal løses hvor og af hvem. Den skal være rettesnoren for den planlagte udflytning af opgaver fra sygehuse til kommuner og almen praksis og udgangspunktet for, at finansieringen fremadrettet følger med.

Dermed kan der frigives ressourcer på sygehusene til den specialiserede behandling på en måde, der sikrer, at der alene flyttes opgaver fra sygehusene, som det fagligt – ud fra et hensyn til den bedst mulige behandling af patienterne – og økonomisk giver mening at varetage i kommuner eller almen praksis.

Bolden ligger hos regeringen

Det vigtigste svar på sundhedsvæsenets udfordringer er at skabe stærke decentrale tilbud tæt på borgerne gennem en målrettet investering i de nære sundhedstilbud. Hvis vi kan forebygge indlæggelser, vil borgerne blive bedre hjulpet, og sygehusene vil blive aflastet.

Det vigtigste svar på sundhedsvæsenets udfordringer er at skabe stærke decentrale tilbud tæt på borgerne gennem en målrettet investering i de nære sundhedstilbud
Jacob Bundsgaard, formand for KL

En del af opgaven vil kunne forankres i udbyggede sundhedshuse, og en del af opgaven vil ligge i plejesektoren og i almen praksis. Det nære sundhedsvæsen skal bibringes de nødvendige kompetencer, kapacitet og økonomi. Og vi skal anvende ny teknologi til at understøtte borgernes mestring af egen sundhed og sygdom.

I kommunerne står vi klar til at løfte vores del af opgaven.

Det budskab må regeringen gerne tage med til forhandlingerne med Folketingets politiske partier om en ambitiøs reform af sundhedsvæsenet. Uret tikker.

Debatindlægget er bragt i Politiken Sundhed den 7. oktober 2019.