08. november 2019

Sundhedsvæsenet er spændt til det yderste – der er brug for en reform

Hvis vores sundhedsvæsen skal kunne håndtere stadig flere ældre, kronikere og borgere med psykiske lidelser, er der brug for en reform, der ændrer grundlæggende på den måde, vi har indrettet os på.

”Sundhedsvæsenet er spændt til det yderste – og det kan ikke løses uden en reform. Vi løser ikke udfordringerne med småjusteringer. Der er behov for en gennemgribende reform med udgangspunkt i borgernes behov.”

Sådan lyder det fra KL’s formand Jacob Bundsgaard.

KL anbefaler, at der snarest muligt indledes forhandlinger om en sundhedsreform, som bygger på to grundpiller:

  • En ny struktur med politisk forankrede sundhedssamarbejder omkring de 21 akutsygehuse
  • Grundlæggende omlægning af behandlingen af kronisk sygdom og lettere psykiske lidelser, der frigør kapacitet på sygehusene

Kommuner og regioner skal forpligtes på topniveau

De politisk forankrede sundhedssamarbejder skal forpligte regioner og kommunerne til at sikre en tryg og samlet vej for borgerne gennem systemet.

”Den ene hånd skal vide, hvad den anden laver. Ellers er der ikke sammenhæng i indsatserne. Samtidig skal regioner og kommuner levere de tilbud, der er brug for. Det kræver prioritering og politisk forankring på topniveau i både kommuner og regioner,” siger Jacob Bundsgaard.

Under det politiske niveau skal der være et fagligt samarbejde mellem repræsentanter fra almen praksis, sygehusledelsen og ledelser fra kommunerne omkring akutsygehuset. De har til opgave at sikre den konkrete udmøntning af de politiske aftaler i regi af sundhedssamarbejdet.

Nationalt aftalte planer

Samtidig er der brug for, at man nationalt indgår klare aftaler om, hvilke opgaver der skal flyttes fra sygehusene og ud i almen praksis og kommunerne. Det skal frigøre tid på sygehusene til den specialiserede udredning og behandling, samtidig med at det skal give borgerne nogle mere helhedsorienterede tilbud.

For hver af de store kroniske sygdomme og lettere psykiske lidelser skal det konkret aftales, hvordan og hvornår opgaverne kan lægges ud til kommuner og almen praksis. Det kræver bl.a. klare investeringer i kommunale sundhedshuse, så de har kompetencerne og rammerne, der matcher opgaverne. Det er sundhedssamarbejdernes opgave at sikre, at det sker på en måde, der passer til de lokale forhold.

”Kommunerne har indtil nu overtaget sundhedsopgaver, uden at rammerne og finansieringen er fulgt med. Dermed er det nære sundhedsvæsen blevet finansieret ved at tage penge fra de andre velfærdsområder. Det kan simpelthen ikke fortsætte,” siger KL’s næstformand Martin Damm og fortsætter:

”Vi er grundlæggende nødt til at se på, om vi kan tilbyde borgerne en helt anden form for behandling end i dag. Vi skal gentænke indsatsen og fokus skal være på helheden og sammenhængen til borgerens hverdag.”

  • PDF

    KL's forslag til en sundhedsreform.pdf