01. november 2019

Debatindlæg: Sundhedssamarbejder kan skabe bedre sammenhæng for borgerne

I Norge har de lagt kimen til at fremtidssikre sundhedsvæsnet. Omdrejningspunktet er sundhedsfællesskaber, som sikrer klarhed om ansvaret for at skabe sammenhæng for borgerne. Vi skal gå samme vej i Danmark.

Af Jacob Bundsgaard, formand for KL, og Martin Damm, næstformand for KL

I sidste uge blev vi overhalet inden om af vores norske naboer. De har nemlig besluttet en reform, som indfører ”Helsefellesskaber” – en organisering, der minder utrolig meget om de sundhedsfællesskaber, vi har talt om så længe herhjemme.

I Norge har de mange af de samme udfordringer, som vi også kæmper med. Hvordan skaber vi sammenhæng for borgerne i et system, hvor hvert fagområde passer sit? Hvordan håndterer vi de mange flere ældre? Er vores sundhedsvæsen indrettet til at håndtere flere og flere borgere med kroniske sygdomme? 

Det er ikke nok at tage det i bidder. Det er på tide med en reform, som for alvor fremtidssikrer vores sundhedsvæsen.
Jacob Bundsgaard og Martin Damm

Løsningen i Norge er et strukturelt greb, der skaber bedre sammenhæng for borgerne. Dét har vi også brug for her i Danmark. Det betyder ikke, at vi har brug for præcis den samme model. Fx har vi jo regioner herhjemme. Men vi har brug for en reform, der lige som i Norge, ændrer på nogle grundlæggende strukturer og derigennem fremtidssikrer vores sundhedsvæsen.

Det er ikke nok med små justeringer. Det er ikke nok at tage det i bidder. Det er på tide med en reform, som for alvor fremtidssikrer vores sundhedsvæsen. En reform, som ser mange år frem, og som sikrer den ro omkring sundhedsvæsenet, som virkelig er tiltrængt. Ikke mindst af hensyn til borgere og medarbejdere.

Politisk ansvar for sammenhængen

Nogen skal have ansvaret for sammenhængen. Ansvar for at gøre borgernes rejse rundt i sundhedsvæsnet tryg og god. Derfor peger vi fra kommunernes side på, at man – lige som i Norge – indfører politisk forpligtende sundhedssamarbejder omkring de 21 akutsygehuse. Vi ønsker et stærkt politisk samarbejde mellem kommuner og regioner, som skal have det forpligtende ansvar for de patientforløb, som går på tværs af sundhedsvæsenet. Der kan lægges fælles finansiering ind i samarbejderne, når der er tale om nye penge til afgrænsede opgaver, fx til fordel for bedre forløb for ældre borgere.

Sundhedssamarbejderne skal også gennemføre nationalt aftalte omlægninger af behandlingen af borgere med kronisk sygdom og med lettere psykiske lidelser, tilpasset lokale forhold og med andre metoder end i dag. Det kan fx være med endnu mere fokus på træning, sygdomsmestring og recovery. Det vil frigøre tid på sygehusene til den specialiserede behandling.

Folketinget må træde i karakter

Vi har i dag mange gode samarbejder mellem kommuner og regioner, men det går lidt fra tue til tue. Samtidig glider flere og flere opgaver ud fra sygehusene til kommunerne, uden at aftaler og økonomi følger med. Det er ikke nok at lappe på den nuværende struktur med gaffatape. Politisk forpligtende samarbejder omkring akutsygehusene vil betyde, at vi får sat form på samarbejdet. Den form skal komme fra regeringen og Folketinget, som må træde i karakter, så vi får et sundhedsvæsen baseret på et bredt flertal, så det også er bæredygtig mange år ud i fremtiden.

***

Debatindlægget er bragt på Politiken Sundhed den 1. november 2019