20. november 2019

Debatindlæg: Regeringens tiårsplan for psykiatrien skal styrke borgernes samlede forløb

Når regeringen om kort tid går i gang med at udarbejde den lovede tiårsplan for psykiatrien, er det afgørende, at både den regionale behandlingspsykiatri og den nære psykiatri i kommunerne styrkes, skriver formand for KL’s Socialudvalg, Thomas Adelskov, i et debatindlæg.

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Socialudvalg

Når regeringen om kort tid går i gang med at udarbejde den lovede tiårsplan for psykiatrien, er det afgørende, at både den regionale behandlingspsykiatri og den nære psykiatri i kommunerne styrkes. For hvis det samlede psykiatriforløb for den enkelte borger skal løftes, er det ikke nok at give til enten den ene eller den anden sektor. Det er også afgørende, at planen har fokus på at hjælpe de mest udsatte mennesker med svære psykiske lidelser med omfattende behandlings- og støttebehov. Og der skal sikres et politisk ophæng for det tværsektorielle samarbejde i nye sundhedssamarbejder, som kan tage initiativer med afsæt i borgerens samlede forløb. Kun på den måde får vi for alvor løftet psykiatrien.

Hvis det samlede psykiatriforløb for den enkelte borger skal løftes, er det ikke nok at give til enten den ene eller den anden sektor.
Thomas Adelskov

De seneste år er der sket store fremskridt på psykiatriområdet i Danmark. I dag er vi mere bevidste om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Og der er i befolkningen en langt bedre forståelse for, at psykisk sygdom er noget, man skal tale åbent om, og at jo tidligere, man opsøger hjælpen, desto bedre. Derudover er der i dag skabt bedre behandlingsmuligheder i psykiatrien, og i kommunerne har vi siden kommunalreformen i 2007 arbejdet på at samle og udvikle den kommunale socialpsykiatri med afsæt i mål om recovery og rehabilitering. Langt mere behandling sker med udgangspunkt i borgerens hjem og hverdagsliv frem for under psykiatriske indlæggelser.

Udviklingen har betydet, at der i dag er langt flere end tidligere, der søger støtte og hjælp som følge af psykiske problemstillinger. I kommunerne har det vist sig ved, at der de senere år er sket en markant stigning i antallet af mennesker med psykiske problemstillinger, der får bostøtte og botilbud i den kommunale socialpsykiatri – ca. 5.000 på bare tre år.

Sammenhængen udfordres

Med de senere års udvikling af den kommunale socialpsykiatri er der i kommunerne skabt bedre vilkår for, at mennesker, der modtager indsatser i socialpsykiatrien kan have en hverdag med nærhed til familie, netværk, arbejde og fritidsliv. Der er også skabt større grad af sammenhæng til en række kommunale indsatser - alt sammen tiltag, som skal gøre det muligt at leve et liv så tæt på det normale som muligt. Det er den helt rigtige udvikling, og mennesker med psykiske funktionsnedsættelser skal tilbydes en indsats af høj kvalitet med udgangspunkt i deres hjem og deres lokalsamfund.

Når sammenhængen i dag alligevel udfordres for mennesker med psykisk sygdom, er det udtryk for forskellige bevægelser. En er udviklingen i sundhedsvæsnet, hvor behandling er blevet centraliseret og forløb accelereret for alle grupper uden tilstrækkeligt blik for forskelle i problemstillinger og behov. En anden er udvidelsen af målgruppen for psykiatrien, uden at der er sket en tilstrækkelig økonomisk udbygning, og som har betydet, at de mest udsatte borgere med psykotiske sygdomme er i risiko for ikke at modtage den behandling og støtte, som de har brug for. En analyse foretaget i KL i 2017 viste, at mennesker med skizofreni modtager langt mindre behandling end tidligere. Og en analyse af mentalerklæringer offentliggjort i 2019 viste med al tydelighed samme billede – nemlig at mennesker, der har svær psykisk sygdom og begår alvorlig kriminalitet, ikke har modtaget tilstrækkelig behandling og støtte.

Kommunerne er klar til at videreudvikle den nære psykiatri, socialpsykiatrien, med afsæt i, at borgerens håb, drømme og ressourcer skal være bærende.
Thomas Adelskov

Derfor er det også afgørende, at regeringens kommende tiårsplan prioriterer et løft, så der bliver råd til at give mennesker med behov for såvel behandling i den regionale psykiatri som indsatser i den kommunale socialpsykiatri den indsats, de har brug for. Kommunerne er klar til at videreudvikle den nære psykiatri, socialpsykiatrien, med afsæt i, at borgerens håb, drømme og ressourcer skal være bærende. Med afsæt i vidensbaserede indsatser. Med fokus på, at hjælpen skal gøre, at borgeren får bedre forudsætninger for at komme sig. Med en tættere tilknytning til det hverdagsliv, som borgeren skal have mulighed for at leve, og i tæt samarbejde med samarbejdspartnere i den regionale psykiatri og hos almen praksis, som er en forudsætning for, at borgeren oplever at være hjulpet og ikke tabt mellem hjælpeinstanser. Vi er ikke i mål, men vi er godt på vej. Med tiårsplanen skal ressourcerne prioriteres til, at de gode intentioner kan realiseres.

Brug for løsning på de 150 særlige pladser

Med planen venter også nogle hængepartier. Der er brug for en snarlig løsning på de 150 særlige pladser i psykiatrien. Pladserne bør konverteres til ordinære sengepladser, der som udgangspunkt reserveres til samme målgruppe og til længerevarende behandlingsforløb. Det vil kræve finansiering fra statens side, men til gengæld kan det bidrage til at løse psykiatriens problem med manglende sengepladser. Samtidig skal ansvarsdelingen for misbrugsbehandling af borgere med svær psykisk sygdom og misbrug afklares – en ansvarsdeling, som i KL’s optik bør lande på, at en lille gruppe af borgere med størst belastningsgrad fremadrettet tilbydes en samlet psykiatrisk- og misbrugsbehandling i den regionale psykiatri. Endelig er det regeringens hensigt, at planen skal sikre gratis psykologhjælp for børn og unge. I KL mener vi, at en udvidet ordning bør indtænkes i det eksisterende system i primærsektoren og fungere som supplement og før-tilbud til de visiterede tilbud i kommunalt og regionalt regi. På den måde kan det for alvor blive et add-on til den eksisterende struktur for hjælp og støtte til børn og unge i psykiske problemstillinger.

I kommunerne har vi store forhåbninger til rækkevidden af den kommende tiårsplan og glæder os til for alvor at se et løft af den samlede psykiatri til glæde for børn, unge og voksne, der enten selv har psykiske problemstillinger eller er pårørende til mennesker med psykiske problemstillinger.

Indlægget blev bragt i Politiken Sundhed d. 20. november 2019.