21. november 2019

Debatindlæg: Lad os gøre det til en folkesport at fortælle de gode historier om folkeskolen

Det går bedre i folkeskolen, end rygtet lyder. Men de positive historier kan få meget mere luft under vingerne, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

”Færre lærere forlader folkeskolen.”

Den gode nyhed kunne man forleden læse i KL’s nyhedsbrev Momentum. Jeg er glad for, at både lærerne, lederne og en forsker udtalte sig positivt om, at det går den rigtige vej. Jovist, vi er ikke i mål. Vi skal længere ned – især blandt de unge lærere. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at endnu flere lærere lykkes med deres job og trives med det, og her kan vi helt sikkert stadig gøre meget. Men Momentums historie ér en god nyhed. Og dem har folkeskolen brug for mange flere af. 

For som Skoleledernes formand Claus Hjortdal også er citeret for at sige i Momentums artikel, så har det været en ”folkesport at kritisere folkeskolen. Og det er rigtig kedeligt.” Folkeskolen leverer nemlig langt bedre end det, man får indtryk af i medierne. Børnene trives, 9 ud af 10 forældre er tilfredse, og nu altså også de nyeste tal, der viser, at andelen af lærere, der forlader folkeskolen, er faldet tre år i træk.

Vi skal i fællesskab løfte folkeskolen. Det handler om at tage hånd om de udfordringer, der er. Men også om med stolthed at stå på mål for det vigtige formål og alle de gode ting, der sker i skolen hver dag.
Thomas Gyldal, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Samtidig viser Momentums artikel, at rekrutteringsproblemerne er dalet. Hvor der i 2017 til 2018 var mangel på arbejdskraft til lærerstillinger i hele landet, så er det i år afløst af en situation, hvor rekrutteringsproblemer primært rammer to landsdele. Og de rekrutteringsudfordringer, vi har set tidligere, skyldtes især en periode med stigende elevtal, fald i antallet af nyuddannede lærere og ikke mindst, at rigtig mange lærere har været væk fra lærergerningen på efter- og videreuddannelse på grund af stigende krav til linjefagskompetence. 

Mange positive fakta om skolen

I sommerferien viste en undersøgelse i Ugebrevet A4 desuden, at lærere er blandt de danskere, som har den største arbejdsglæde. Og jeg tillader mig at fortsætte lidt med de kølige fakta. Den omfattende internationale undersøgelse TALIS viste nemlig også for nyligt, at de danske lærere ligger i top iblandt OECD-lande, når det handler om følelsen af at kunne kontrollere forstyrrende elever, udøve klasseledelse og styrke elevernes engagement og skabe god og varieret undervisning, der kan rykke eleverne.

De danske lærere skiller sig altså særskilt positivt ud på en række parametre af det, man i fagtermer kalder self-efficacy. De føler sig godt tilpas i lærerrollen. Det bekræfter mit og mine borgmesterkollegers billede af, at vi har nogle rigtig dygtige lærere, som hver dag gør en kæmpe forskel for vores børn og unge i folkeskolen. Hvis folkeskolen skal lykkes med den vigtige opgave at danne og uddanne vores børn og unge til livet, er lærernes professionelle trivsel og tro på sig selv afgørende.

Mere dialog, samarbejde og fællesskab

Som formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg har jeg de seneste år været rundt i alle dele af Danmark. Besøgt skoler og talt med lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltninger. Både dem, der arbejder på skolerne hver dag, og dem i organisationerne. Det er utvivlsomt en kompleks, vanskelig og travl opgave at videreudvikle en af verdens bedste folkeskoler. Derfor er det også opmuntrende at møde fagprofessionelle, der med høje ambitioner på egne og elevernes vegne sætter en ramme for læring, udvikling og trivsel, som motiverer og skaber gode resultater. Den danske folkeskole er fuld af medarbejdere og ledere, der vil og kan, og det er dem, fremtidens skole skal bygge på og bygges af.

Skal vi i mål med endnu bedre rammer om folkeskolen, er dialog, samarbejde og fællesskab om opgaven helt essentiel. Et vigtigt element i det fællesskab er et fælles fokus på styrkerne og succeserne. På at folkeskolen faktisk – trods alt den har været igennem de senere år – holder et højt niveau. Og at folkeskolen er værd at kæmpe for. Folkeskolen er vital for samfundets udvikling og sammenhængskraft, og den er uundværlig, hvis børn og unge skal dannes og uddannes på tværs af alt det, der ellers kan skille os ad.

Stolthed over skolen

Vi skal i fællesskab løfte folkeskolen, og i endnu højere grad end i dag gøre den til forældrenes naturlige førstevalg. Det handler om at tage hånd om de udfordringer, der er. Men også om med stolthed at stå på mål for det vigtige formål og alle de gode ting, der sker i skolen hver dag. Som to forældre til kommende elever i folkeskolen skrev her på portalen i sidste uge: ”Positive historier fjerner ikke de ildelugtende toiletter, og de ventilerer ikke iltgælden i klasselokalerne. Men det tror vi heller ikke, at de mange negative dundertaler fyldt med katastrofebilleder gør. Lad os også tale om folkeskolen som det gode sted, det er. For taler vi om dét, værner vi også om folkets skole.”

Jeg håber og tror, at det er den fremtid, vi ser ind i. Og jeg synes allerede, vi har taget flere skridt i den rigtige retning i forhold til at få skabt en positiv fælles udvikling af folkeskolen. Her tænker jeg især på samarbejdet mellem KL og Danmarks Lærerforening om Ny Start. Det samarbejde er en god mulighed for, at vi som parter kan danne os nye og positive erfaringer, som vi i fællesskab kan bygge videre på. Det har folkeskolen brug for.

Debatindlægget er bragt på Politiken Skoleliv den 21. november 2019