05. november 2019

Debatindlæg: Jobcentrene fortjener Folketingets opbakning

Siden 2010 er antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldet med ca. 115.000 fuldtidspersoner, og den virkelige gode nyhed er, at vi i samtlige 98 kommuner nu har en lavere andel på forsørgelse end i 2015. Den udvikling har jobcentrene sin del af æren for. Det skriver Thomas Kastrup-Larsen og Jacob Bundsgaard i et fælles debatindlæg.

Af Jacob Bundsgaard, formand for KL, og Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Buster Holm blev, efter mange år på kontanthjælp, ansat 5 timer om ugen på Aalborg Portland ifm en indsats kaldet ”småjob med mening”.

Da han blev spurgt, hvad der var vigtigst for ham ved jobbet, svarede han: Det er dejligt at få en lønseddel efter 6 år på kontanthjælp – men det vigtigste er, at min 9-årige datter nu kan sige i skolen: "Min far arbejder på Aalborg Portland".

Buster Holm er en af de tusindvis af danskere, der oplever at gå fra passiv forsørgelse til at blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads og til at blive en vigtig bidragyder til det danske velfærdssamfund.

Det er han, fordi der stod et jobcenter klar til at hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet. Og han er ikke den eneste.

Kritik trods gode resultater

Siden 2010 er antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldet med ca. 115.000 fuldtidspersoner, og den virkelige gode nyhed er, at vi i samtlige 98 kommuner nu har en lavere andel på forsørgelse end i 2015. Den udvikling har jobcentrene sin del af æren for.

Alligevel oplever vi, at både tænketanke, fagbevægelsen og folketingspolitikere står i kø for at hælde jobcentrene ned ad brættet og underminere den aktive beskæftigelsesindsats, som Christiansborg har besluttet, og som vi i kommunerne hver dag knokler for at virkeliggøre.

Det gør vi, fordi vi er enige i, at den aktive beskæftigelsespolitik er en hjørnesten i den danske model, som et bredt flertal i Folketinget i øvrigt står bag. Det vil sige økonomisk sikkerhed ved arbejdsløshed kombineret med en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor alle skal stå til rådighed i det omfang, de kan.

Høj tilfredshed hos borgere og virksomheder

Det mest paradoksale er, at mens alle andre er ved at falde over hinanden i deres iver for at kritisere kommunernes beskæftigelsesindsats, så er langt størstedelen af de mennesker, som det hele handler om, glade for den hjælp og støtte de får i landets jobcentre.

I omegnen af 1 million borgere er i kontakt med jobcentrene hvert år. Tal fra en række kommuner viser, at når borgerne bliver spurgt, siger 9 ud af 10, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samtalerne i jobcenteret. Omkring 75 procent mener også, at samtalerne har bidraget til at bringe dem tættere på et job.

Målet er, at vi hele tiden skal blive bedre og hele tiden bestræbe os på at levere det bedste til de mange borgere og virksomheder, som vi møder hver dag i landets jobcentre.
Jacob Bundsgaard og Thomas Kastrup-Larsen

Det samme gælder de virksomheder, vi samarbejder med. I KL har vi spurgt 1.864 af dem, og 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, mens kun fire procent af virksomhederne er decideret utilfredse.

Vi anerkender fuldt ud, at landets jobcentre ikke er fejlfrie, og at der er forløb, som kunne være bedre. Det er netop derfor, vi løbende spørger både borgere og virksomheder, hvordan de vurderer vores indsats, og om de kan bruge den service, vi leverer. Målet er, at vi hele tiden skal blive bedre og hele tiden bestræbe os på at levere det bedste til de mange borgere og virksomheder, som vi møder hver dag i landets jobcentre.

Jobcentre er ikke vikarbureauer

Hos Cepos går kritikken på, at ledige kun i begrænset omfang får job med hjælp fra jobcenteret. KL har sagt det før, men det tåler sagtens gentagelse: Jobcentrene er ikke vikarbureauer. 

Mange ledige kan – og skal – selv. Det er ikke et problem, det er en styrke. I 2018 udgjorde de velfungerende ledige på vej mod job i gennemsnit blot 28 procent af borgerne i jobcenteret. De resterende 72 procent er unge uden uddannelse, sygemeldte som har et job, borgere med nedsat arbejdsevne, flygtninge og udsatte grupper med sociale problemer.

Det er her, hvor vi for alvor knokler i landets jobcentre. Det er disse borgere, der for alvor har brug for en intensiv og langvarig indsats. Og det får de. Indtil de, som Buster Holm fra Aalborg, har fået opbygget de kompetencer og den personlige ballast, der skal til for at varetage et arbejde.

Indsatsen tilpasses den enkelte borger

I fagbevægelsen – og med opbakning fra adskillige beskæftigelsesordførere – beklager man sig over, at der er forskelle i de tilbud, kommunerne giver ledige.

Og ja – selvfølgelig er der det! For der er en verden til forskel på de mennesker, vi møder hver dag i jobcentrene. Der er også forskel på de lokale virksomheder, som kommunerne samarbejder med. Når alle ledige ikke får tilbudt præcis det samme, er det netop et tegn på, at kommunerne tager udgangspunkt i de lokale forhold og tilpasser indsatsen til den enkelte borger. Helt som loven foreskriver!

Alternativet er at lave fuldstændigt standardiserede forløb: ”Goddag, Peter Hansen. Velkommen til jobcenteret. Her får du vores standardpakke.” Nej vel?  

Selvfølgelig er der plads til forbedringer. Især er der borgere i ressourceforløb, som ikke altid oplever mening med den indsats de får. Det er en vigtig, men også vanskelig opgave at hjælpe personer, som ofte har et hav af udfordringer – fysiske, psykiske og sociale. Her er et område, hvor vi i fællesskab skal udvikle og forbedre rammerne og indsatsen.

Der er hverken brug for at afvikle den aktive beskæftigelsesindsats eller for mere unødig og fejlbehæftet kritik af jobcentrene. Tværtimod er der brug for fuld opmærksomhed på at udvikle en endnu bedre, mere individuel og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats. Det er lige præcis det, vi i kommunerne er i gang med.
Jacob Bundsgaard og Thomas Kastrup-Larsen

Der er hverken brug for at afvikle den aktive beskæftigelsesindsats eller for mere unødig og fejlbehæftet kritik af jobcentrene.

Tværtimod er der brug for fuld opmærksomhed på at udvikle en endnu bedre, mere individuel og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats. Det er lige præcis det, vi i kommunerne er i gang med.

I Jobcentrene har vi en dobbelt opgavevaretagelse, hvor vi både understøtter ledige med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig understøtter private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering og matchning. I en tid, hvor der har været stor efterspørgsel på arbejdskraft, har jobcentrene netop investeret i opkvalificering af ufaglærte til mangelområder – både lokalt og i samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Det har vi haft stor succes med. Mange ledige ufaglærte er allerede kommet i job og har fået nye kompetencer, der stiller dem stærkere nu og i fremtiden. Og mange virksomheder har fået den arbejdskraft, de ellers havde haft svært ved at rekruttere.

Kommunerne er ambitiøse på alle borgeres vegne

Danmark er i det store udland – med rette – kendt for vores flexicurity-model. Og vi er med afstand det land i EU, hvor flest ledige kommer hurtigt i arbejde. En ny opgørelse viser, at hver tredje af de personer, der var ledig i fjerde kvartal 2018 havde fundet sig et job i løbet af første kvartal i 2019.

Det vil være godt, hvis det brede flertal i Folketinget, der står bag den aktive beskæftigelsespolitik, bakker op om jobcentrene, som et centralt bidrag til det velfungerende fleksible danske arbejdsmarked.

I KL ser vi frem til den nye og mere enkle beskæftigelseslov, som giver større frihed til at iværksætte en meningsfuld og målrettet indsats med borgerne forrest. Og vi glæder os over, at den nye regering har tænkt sig at tage et opgør med kortsigtet styring og bureaukrati i den offentlige sektor. Vi håber, det bliver med udgangspunkt i statsministerens ord ved Folketingets åbning: Lad os skrue ned for detailstyringen oppefra. Lad os skrue op for faglighed og lokal ledelse. Ikke for at gå på kompromis med resultaterne, men fordi vi tror på, at det er den bedste vej til at hjælpe endnu flere i job og ind i fællesskabet.

Det bliver positivt for beskæftigelsesindsatsen – og især de borgere og virksomheder, vi skal gøre en forskel for – hvis medarbejderne i landets jobcentre oplever større og fornyet tillid fra Christiansborg og får mere tid til kerneopgaven fremfor dokumentation, kontrol og mistillid. 

Debatindlægget er bragt i Berlingske d. 5. november 2019.