17. marts 2019

Debatindlæg: Sundhedsfællesskaberne må ikke blive en ekstra myndighed

Sundhedsfællesskaberne skal være et samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis. Sundhedsfællesskaberne skal ikke fyldes med sekretariater og myndighedsansvar, der tilsidesætter det demokratisk folkevalgte niveau, skriver KL's formand og næstformand i et debatindlæg på Altinget.

Af KL’s formand Jacob Bundsgaard og KL’s næstformand Martin Damm

Sundhedsfællesskaberne skal ikke være et ekstra myndighedsniveau. Vi har ikke brug for endnu et tungt administrativt led i sundhedsvæsnet uden direkte folkevalgt forankring.
Jacob Bundsgaard og Martin Damm

Der er fuld gang i forhandlingerne om fremtidens sundhedsvæsen, og det er næppe gået nogens næse forbi, at meningerne mildest talt er delte. Især på spørgsmålet om, hvordan sygehusene skal styres. Men der hersker ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget. Og enigheden er markant større, når det kommer til, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, hvis ikke sygehusene skal risikere at sande til. Med 87.000 flere af de ældste ældre bare frem mod 2025 år, er der brug for, at vi fremtidssikrer vores sundhedsvæsen.

Vi skal blive langt bedre til at tale sammen og koordinere opgaver. Til at sikre, at borgerne får den sammenhæng og nærhed i indsatsen, som de retteligt forventer. Og til at sikre, at vi får aflastet sygehusene ved at styrke de tilbud, der ligger udenfor – i kommunerne og i almen praksis.

De 21 sundhedsfællesskaber kan være den ramme, der er brug for – dét forum, hvor vi forpligter hinanden på at samarbejde. 

Men det kræver, at vi indretter os klogt og respekterer den folkelige forankring, som er en forudsætning for legitime og bæredygtige beslutninger.

Ansvaret for de 21 sundhedsfællesskaber skal ligge hos sygehusene, kommunerne og almen praksis i en stærk samarbejdskonstruktion. Sundhedsfællesskaberne skal ikke være et ekstra myndighedsniveau. Vi har ikke brug for endnu et tungt administrativt led i sundhedsvæsnet uden direkte folkevalgt forankring.

Et samarbejdsforum

Derfor bør regeringen holdes fast på, at de 21 sundhedsfællesskaber er et samarbejdsforum, hvor vi hver især ansvarliggør hinanden ind i samarbejdet, så borgerne får den nødvendige sammenhæng i indsatsen. Det kan fx være i forhold til at sikre den lægefaglige rådgivning fra sygehusene og fra almen praksis til kommunerne, og i forhold til at kommunerne etablerer mere forpligtende samarbejder med hinanden i det område, sundhedsfællesskabet dækker.

Hvis man i stedet i folketingsforhandlingerne giver sundhedsfællesskaberne formelle kompetencer, skaber man et nyt myndighedsniveau. Det er ikke den rette vej at gå. Det vil ikke sikre patienten bedre sammenhæng i behandlingsforløbet eller for den sags skyld sikre bedre og mere smidige beslutninger. Presset for at finde løsninger skal komme fra de deltagende aktørers engagement i opgaven – et engagement, som eksisterer, fordi man lokalt skal finde de rette løsninger, og fordi man politisk står til ansvar for det til kommunalvalget. Og engagementet skal være bakket op af økonomiaftaler, faglige retningslinjer og ned gennem ledelsessystemet i sygehusene.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget den 18. marts 2019.