05. marts 2019

Debatindlæg: Hvad vil vi egentlig med vores dagtilbud og skoler?

I Danmark har vi en klar arbejdsdeling på børne- og ungeområdet: Christiansborg laver lovene, og kommunerne sætter mål og retning. Men på det seneste har vi set forslag, som reelt underminerer det kommunale ansvar, skriver Thomas Gyldal. Han definerer her nogle fælles kerneværdier for kommunerne.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

I Danmark har vi en klar arbejdsdeling mellem Folketinget og kommunerne. På Christiansborg skal de lave lovene, og i kommunerne skal vi – naturligvis inden for lovens rammer – sætte mål og retning for børne- og ungeområdet. Vi har ansvaret for at skabe velfungerende kommunale indsatser, velfungerende institutioner og velfungerende skoler – det skal vi have rum til at gøre med afsæt i netop vores kommune. Så vores børn og unge udvikler sig, lærer, trives og dannes.

Det skal stå lysende klart for enhver, hvilket stort ansvar vi har i kommunerne, og hvorfor netop vi er de rette til at sikre, at alle børn og unge kommer godt på vej i livet.
Thomas Gyldal, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Men selvom arbejdsdelingen er klar, har vi den seneste tid alligevel set forslag, som trækker den kommunale sammenhæng fra hinanden. Det gælder fx forslaget om selvstyrende skoler, som var en del af regeringens folkeskoleudspil. Eller på dagtilbudsområdet, hvor politikerne på Christiansborg fx ifm. arbejdet med den pædagogiske læreplan havde et mål om at begrænse kommunalpolitikernes og forvaltningernes muligheder for at sætte mål og retning for udviklingen i det enkelte dagtilbud.

Forslagene tegner en bekymrende tendens. Bekymrende, fordi de udfordrer det kommunale ejerskab til børne- og ungeområdet. Vi har brug for, at den sammenhæng, som vi skaber i kommunerne, virker, hvis vi skal lykkes med at få alle børn med. Og vi har brug for sammenhæng i indsatserne, hvis vi skal lykkes med at få løftet alle børn derhen, hvor de kan vælge deres egen vej i livet.  

For det er netop i og på tværs af de kommunale tilbud, vi kan flytte børn og deres familier. Det arbejde, som sundhedsplejen har sat i gang, skal fortsættes i dagplejen eller i vuggestuen. Skolen skal tage over, der hvor børnehaven slipper, og indsatserne for udsatte børn i familieafdelingerne skal være tæt koordineret med de almene indsatser. 

Kommunerne skaber sammenhæng 

Det er kommunerne og de dygtige fagprofessionelle, der kan skabe de sammenhængende indsatser på tværs af områder og for alle de aspekter, det enkelte barn og den enkelte unge møder på sin vej i livet. Det kræver, at der gives rum til, at vi lokalt kan sætte rammerne, som lærere, pædagoger, ledere m.fl. kan udfolde deres faglighed inden for. Så vi sikrer, at vores børn og unge møder indsatser, der hænger sammen, og som udvikler dem.

Når man hører forslag fra politikerne på Christiansborg, som reelt underminerer det kommunale ansvar for vores børn og unge, skal vi selvfølgelig råbe op. Men jeg tror også, at vi skal se lidt indad. Jeg tror, at vi skal blive meget bedre til at kommunikere klart og tydeligt, hvad vi som kommuner vil på børne- og ungeområdet. Det skal stå lysende klart for enhver, hvilket stort ansvar vi har i kommunerne, og hvorfor netop vi er de rette til at sikre, at alle børn og unge kommer godt på vej i livet.

Det kræver, at vi sammen – både på tværs af kommuner og lokalt i kommunalbestyrelserne og med interessenterne på området – får sat ord på nogle fælles kerneværdier. Værdier, som er gyldige og fremmer stabilitet, uanset skiftende nationale dagsordener og forslag fra Christiansborg.

11 kommunale kerneværdier

For et par uger siden holdt vi i KL vores store årlige konference på børn- og ungeområdet, Børn & Unge Topmødet. Her præsenterede Jens Ive, næstformand i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Rudersdal, og jeg et første bud på 11 kommunale kerneværdier, som netop har til formål at cementere, hvad vi som kommunalpolitikere vil med vores dagtilbud og folkeskoler. De lyder sådan her: 

  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, der både danner og uddanner
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, der sætter børnene og de unge forrest og lægger vægt på inddragelse
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, som samarbejder med forældrene, og løfter opgaverne i samspil med kommunalbestyrelse og forvaltning
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, der er en central del af lokalmiljøet, og som spiller sammen med børnenes, de unges og deres familiers liv
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, der efterspørger forskning af høj kvalitet og relevans, som kan bruges i hverdagen
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, der baserer indsatser på data og viden for at lykkes bedre med at styrke alle børn og unges læring og trivsel
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler med en stærk faglig ledelse, der er understøttet af en forvaltning, der sætter rammen
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler med dygtige fagprofessionelle, der trives og udvikler egen praksis i dialog med kollegaer og ledelse
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, hvor det tværprofessionelle samarbejde er i centrum med henblik på at løfte og udfordre alle børn
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, hvor initiativer kan vokse nedefra, og hvor den lokale og nationale ramme gør det muligt at udvikle de lokale tilbud
  • Vi vil dagtilbud og folkeskoler, som skaber sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse

Vi tog den første debat på topmødet, og i den kommende tid vil jeg og KL komme rundt i landet for at forsætte dialogen og samle input og refleksioner. Målet er, at vi i fællesskab kan få formuleret kommunernes kerneværdier på børne- og ungeområdet.

Det kommunale ansvar er stort. Og vi skal i fællesskab blive endnu bedre end hidtil til at løfte det, så alle børn kommer med. 

*** 

Debatindlægget er bragt på Skoleliv.dk den 5. marts 2019