10. maj 2019

Vi skal genopfinde socialpolitikken

Vi skal bringe socialpolitikken højere op på den nationale dagsorden og igangsætte en debat om socialpolitikkens rolle i Danmark, lød det fra Joy Mogensen på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019.

Socialpolitikken har brug for mere drive.

Så enkel var meldingen fra Joy Mogensen, formand for KL’s Socialudvalg, da hun torsdag åbnede KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 sammen med kollegaen Jette Skive, der er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Også netop det drive har KL’s Socialudvalg sat sig for at få gang i. Udvalget har nemlig valgt at bruge denne valgperiode på at genopfinde socialpolitikken.

”Vi skal bringe socialpolitikken højere op på den nationale dagsorden og igangsætte en debat om socialpolitikkens rolle i Danmark. Den dialog vil vi tage rundt i landet og tage med lokalpolitikerne, men vi vil også bringe socialpolitikken ind på Christiansborg,” siger Joy Mogensen og fortsætter:

”Socialpolitikken er splittet. Splittet mellem på den ene side at skulle give borgerne muligheder og mod på livet og på den anden side at skulle fastholde kommunens ansvar for fagligheden og give mulighed for at styre økonomien og sikre retssikkerheden. Men de elementer er altså ikke hinandens modsætninger. Det er vi nødt til at tydeliggøre.”

Sæt fokus på de gode indsatser

Hun peger på, at kommunerne ofte kritiseres for at fokusere på økonomien frem for mennesket.

”Jeg bliver rigtig ærgerlig, når det synspunkt bringes op. For helt ærligt; vi kommunalpolitikere er borgernes repræsentanter. Vi skal og vil hjælpe vores borgere – også de udsatte, som for alvor har brug for os. Men man er samtidig også nødt til at forholde sig til, at vi ikke har uanede midler i kommunerne. Det er derfor ikke rimeligt, når man fra landspolitikernes side griber fat i enkeltsager og hænger kommunerne ud på den baggrund.”

Hun kommer derfor med en klar opfordring til sine kommunalpolitiske kollegaer:

”Vi skal igangsætte en debat om socialpolitikkens rolle. Den debat kræver, at vi fortæller om alle de rigtig gode indsatser, vi laver i kommunerne, og tydeliggør, at vi vil socialområdet i kommunerne.”

Sundhedstilbud til de mest udsatte

På KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 var der desuden fokus på, hvordan vi kan sikre sundhedstilbud, der også favner de socialt mest udsatte borgere. Langt de fleste udsatte er ikke i job, men står uden for arbejdsmarkedet, og størstedelen af de udsatte har et alkohol- eller stofmisbrug, en sindslidelse, står uden et fast hjem eller er ramt af fattigdom. Mange af de socialt udsatte kæmper ikke med et, men flere problemer samtidig. Og endelig har socialt udsatte et markant dårligere helbred end andre. Udsatte mænd dør i gennemsnit 19 år tidligere end andre mænd. Kvinder 17 år tidligere.

På konferencen var der bl.a. konkrete eksempler på udsatte borgeres oplevelser med mødet med systemet og fokus på samarbejdet på tværs af sundheds- og socialområdet.

”Det er kommunerne, der har den daglige og tætte kontakt til de mest udsatte borgere. Så vi har et væsentligt ansvar for at medvirke til at sikre gode tilbud. Det handler bl.a. om at agere brobygger ind til hospitalerne, almen praksis og de mere specialiserede tilbud. De her borgere har ikke altid selv ressourcerne til at klare at finde vej i systemerne, så nogle gange er der brug for en mere håndholdt hjælp,” siger Joy Mogensen.

Mere fleksible indsatser

Det handler derfor bl.a. om, at kommunerne og andre aktører omkring borgerne bliver bedre til at tage højde for udsatte borgeres komplekse problemstillinger og er mere fleksible i indsatsen over for borgerne

”Man kunne fx overveje, om der skal afsattes mere tid til nogle borgere frem for andre. Fx i almen praksis, hvor der i dag oftest afsættes samme tid til patienterne uanset behov.”

Også medarbejdernes kompetencer og tilgang til borgerne er væsentlig, mener Joy Mogensen:

”Dér, hvor vi møder borgerne, skal vi have de rette kompetencer. Vi er forpligtet til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, og det skal vi gøre for denne gruppe borgere, uanset hvor vi møder dem. Det kræver de rette kompetencer og klare handlevejledninger til, hvad man skal gøre.”