24. juni 2019

Debatindlæg: Sundhedsvæsenet overlever ikke endnu en regeringsperiode uden handling

Sundhedsområdet har fyldt foruroligende lidt i valgkampen. Det må for alt i verden ikke blive kendetegnende for den valgperiode, vi nu går ind i. For vi har brug for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen – og hellere i dag end i morgen, skriver KL's formand og næstformand i et debatindlæg.

Af Jacob Bundsgaard, KL’s formand, og Martin Damm, KL’s næstformand

Vi har talt om behovet for at styrke det nære sundhedsvæsen i mange år. Talt meget, men handlet alt for lidt. I rigtig mange år. Alle er sådan set enige om, at der skal ske noget. Men gang på gang er de nødvendige beslutninger skudt til hjørne i et udvalgsarbejde. Og alt imens har kommunerne helt af sig selv omstillet sig til nye opgaver og roller – dog uden de rette rammer og den rette finansiering.

En 4 uger lang valgkamp er netop slut, og her har sundhedsområdet fyldt foruroligende lidt. Det må for alt i verden ikke blive kendetegnende for den valgperiode, vi nu går ind i. For vi har brug for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen – og hellere i dag end i morgen.

Om bare 6 år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år. Og om blot 11 år er der 161.000 flere. Det er herligt, at vi lever længere. Men vi ved også, at sundheds- og plejeudgifterne stiger, jo ældre vi bliver. For vi bliver oftere indlagt, når vi kommer op i årene, og vi får brug for mere hjælp til både pleje, omsorg, rengøring mv. Det udfordrer den offentlige økonomi – og i særdeleshed kommunernes. Vi er i fuld gang med at udvikle området i kommunerne med bl.a. flere medarbejdere, sundhedshuse og forebyggelsestilbud, men det kan ikke fortsætte af sig selv.

Flere opgaver skal ud i det nære

Og de flere ældre er ikke den eneste udvikling, vi ser ind i. Flere og flere borgere lever også med en kronisk sygdom. 60.000 flere borgere forventes i 2030 at have lungesygdommen KOL og 200.000 flere type-2 diabetes. Det er borgere, som alle har behov for en forebyggende indsats, for pleje, kontrol og behandling. De kan ikke rummes i sygehusvæsenet alene, men har brug for tilbud tæt på deres hjem. Det er bedre for borgerne. Og det aflaster sygehusene.

De mange flere ældre, kronikerne, patienterne på sygehusene, vores dygtige sundhedspersonale, regioner, alment praktiserende læger og kommuner kan ikke vente endnu en regeringsperiode med at få sat en retning for sundhedsvæsenet. Alene antallet af indlæggelser for borgere med type-2 diabetes forventes at blive næsten fordoblet fra 2015 til 2030. Det er derfor helt nødvendigt, at vi får flyttet opgaverne ud i det nære, så sygehusene kan tage sig af den specialiserede behandling, som de er eksperter i. Alternativet er, at de sander til – og at borgerne dermed ikke får den hjælp, de har brug for.

At få hjælp i sit nærmiljø giver ekstra værdi for rigtig mange og gør, at flere benytter tilbuddene. Ved at investere i indsatser i nærmiljøet kan vi forebygge indlæggelser for den ældre medicinske patient. Den erhvervsaktive borger kan blive tilbudt kontroller og forebyggelse i nærmiljøet, så hun undgår at skulle holde fri fra jobbet for at køre langt til sygehuset. Og den udsatte borger kan få gavn af en nær sundhedsindsats, som er tænkt sammen med andre indsatser på fx børne-, beskæftigelses- og socialområdet.

Potentialet er stort

Potentialet for borgerne er stort. Hvis vi skal indfri det potentiale, kræver det en udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Derfor skal vi skærpe fokus på forebyggelse og rehabilitering frem for ensidigt at have fokus på at behandle. Vi skal sikre, at flere borgere kan få behandling i nærmiljøet – af hensyn til borgerne og for at aflaste sygehusene. Vi skal anvende ny teknologi, så borgerne nemmere kan leve med deres sygdom, og så vi binder sygehuset sammen med almen praksis og de kommunale tilbud. Og vi skal sikre de rette rammer og økonomi – især i kommunerne – til, at alt det kan lade sig gøre.

Der skal handles – og der skal handles nu.

*** 

Debatindlægget er bragt i avisen Danmark/Jysk Fynske Medier 8. juni 2019