Januar

Ny analyse viser massivt pres på plejeområdet de kommende år

Når antallet af ældre de kommende år vokser markant, er det især det kommunale plejeområde, der vil opleve et pres. Det viser en ny analyse fra KL. KL’s formand Jacob Bundsgaard efterlyser et løft af de kommunale servicelofter.

Der er brug for, at vi får en diskussion om, hvordan vi fremover skal indrette og finansiere vores velfærd, når der kommer markant flere ældre.
Jacob Bundsgaard, KL's formand

Markant flere ældre og flere af de mindste småborgere sætter i de kommende år hele den offentlige sektor, men især den kommunale sektor under pres. En ny analyse fra KL ser nu for første gang på, hvor stort presset bliver på det kommunale plejeområde, som tidligere er blevet set under både social- og sundhedsområdet. 

Det såkaldte demografiske træk – dvs. presset fra befolkningsudviklingen – fra 2019 til 2030 vil på plejeområdet være 2,4 procent om året. Til sammenligning er det demografiske træk på sundhedsområdet blot 0,7 procent om året.

"Det kan ikke komme bag på nogen, at vi står over for en gevaldig udfordring for vores velfærdssystem, når der kommer markant flere af vores ældste medborgere. De senere år er det generelle sundhedsområde kommet til at fylde mere og mere af det offentlige forbrug, men analysen her viser jo klart, at det er på det kommunale plejeområde, at vi for alvor skal sætte ind i nu. Vi oplever udfordringer med at finde hænder nok til at klare plejeopgaverne på ældreområdet, hvor borgerne skal kunne nyde godt af en kommunal ældrepleje med tid til omsorg og nærvær,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Behov for at øge udgifterne til plejeområdet

Analysen viser samtidig, at der er brug for at øge udgifterne til plejeområdet med hele 30 pct. frem mod 2030, hvis udgiften per borger skal opretholdes uændret på plejeområdet.

”Det vil altså sige, at hvis vi i fremtiden skal kunne levere den samme gode service til borgerne på plejeområdet, så har kommunerne brug for i hvert fald 13 mia. kr. mere frem mod 2030. Og alene frem mod 2025 er der tale om 6,3 mia. kr. mere,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

"Vi kan naturligvis komme et stykke af vejen med effektiviseringer, nye teknologiske løsninger o.lign. Men det løser det ikke alene. Det store spørgsmål er jo også, hvilken offentlig sektor vi ønsker politisk. Om der eksempelvis skal være en grænse for, i hvor høj grad man vil erstatte medarbejdere med robotter.” 

Udvikling kalder på fælles løsninger

Analysen er lavet i forbindelse med KL’s konference Kommunaløkonomisk Forum, hvor et af de helt store temaer er befolkningsudviklingen. Budskabet fra KL’s formand til finansministeren og Folketinget er i den forbindelse klart:

”Der er brug for, at vi får en diskussion om, hvordan vi fremover skal indrette og finansiere vores velfærd, når der kommer markant flere ældre. Og fra kommunernes side vil vi fastholde, at befolkningsudviklingen nødvendiggør et løft af udgiftslofterne.” 

Fakta: Det demografiske træk

Det demografiske udgiftstræk er et teknisk beregnet udtryk for, hvor mange flere penge det offentlige på grund af ændringerne i befolkningssammensætningen, skal bruge for at kunne levere den samme service som året før.

Derved ses der bort fra effektiviseringsgevinster, men nok så vigtigt ses der også bort fra, at forventninger til den offentlige service stiger i takt med den generelle velstand i samfundet.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Massivt demografisk pres på plejeområdet