01. februar 2019

Debatindlæg: Æblet må altså godt falde længere fra stammen

Det handler først og sidst om børnene og de unge. For at lykkes med dem alle kræver det en sammenhængende indsats på tværs af alt det, der møder dem, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

uanset herkomst, opvækst i villakvarteret eller det udsatte boligområde, så skal det gode børneliv give muligheder, der ligger ud over forældrenes baggrund og uddannelsesvalg.
Thomas Gyldal Petersen

I generationer har social mobilitet været et mål for vores velfærdssamfunds succes. Men vi må desværre konstatere, at det stadig i høj grad er forældrenes uddannelsesniveau og indtægter, der definerer, hvordan et barn klarer sig i sit voksenliv. En helt ny KL-analyse viser, at der er færre unge i dag end for 20 år siden, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, som selv gennemfører en ungdomsuddannelse. Og det selvom flere unge faktisk får en ungdomsuddannelse generelt.

Det er en stor politisk opgave og et stort ansvar at bryde med den sociale arv. For uanset herkomst, opvækst i villakvarteret eller det udsatte boligområde, så skal det gode børneliv give muligheder, der ligger ud over forældrenes baggrund og uddannelsesvalg. Her må æblet altså godt falde længere fra stammen. 

Og vi har nogle unikke muligheder for at sikre læring og udvikling til alle. Stort set alle børn møder vi i vores dagtilbud. Og 4 ud af 5 børn og unge går i den lokale folkeskole. Men på trods af det, så triller æblet ikke langt fra stammen for især de svageste elever. Jeg og KL’s Børne- og Undervisningsudvalg var i december på studietur i London, hvor vi besøgte nogle af Londons mest udsatte boligområder. Her lykkes de med at flytte nogle af de mest socialt udsatte børn og unge til et liv med uddannelse og fremtidstro. Det bemærkelsesværdige var, at man på skoler med store sociale udfordringer bevidst insisterede på at have høje forventninger til alle børn. Her skeles ikke til baggrund, når forventningerne stilles. Uanset din og dine forældres baggrund har du en rolle her. Du er vigtig for os, og vi har store forventninger til dig. Og store forventninger til eleverne forudsætter naturligvis store forventninger til skolen. Det var en tilgang, der prægede elevernes syn på sig selv og stolthed over deres skole. Det tror jeg, vi kan lade os inspirere af herhjemme.

Alt, der kan lykkes i London, bør kunne lykkes endnu bedre hos os. Men hvordan?

En tidlig indsats

Vi er først og fremmest nødt til at sætte langt tidligere ind. Det er for sent først at begynde at tale om social mobilitet på 1. skoledag. Alle børn skal møde ind med de bedst mulige forudsætninger. Er sproget ikke på plads, eller kniber det med motorikken, er man fra start bagud på point på den store uddannelses- og dannelsesrejse. Den rejse begynder i vores dagtilbud. Her skal børnene blive nysgerrige på hinanden og på verden. I samspil med familier, dygtige fagprofessionelle, gode ledere og organisationer skal vi blive endnu bedre til at sikre, at alle landets dagtilbud bidrager til et godt børneliv – og senere et godt skoleliv og gode livsmuligheder.

Og så er der folkeskolen. Folkeskolens styrke er den sociale balance, der giver børn med vidt forskellig baggrund mulighed for at spejle sig i hinanden og få vinduer til andre liv end dem, der leves derhjemme. Det giver mulighed for at flytte os med hinanden og løfte os sammen. Derfor skal vi også passe på med at splitte skolen op i A og B hold. Vi skal arbejde for at styrke folkeskolen, så den netop kan give eleverne det fællesskab, som er en afgørende motor for den sociale mobilitet.

Endelig spiller forældrene en nøglerolle, som vi skal blive langt bedre til at udnytte. Det kan gøres på mange måder. En af dem er med familieklasser. Sådan nogle har de bl.a. i Gladsaxe Kommune, hvor forældrene kan komme med på skolebænken, når deres børn bøvler med eller er kede af at gå i skole. Forældrene får mulighed for at dele ideer og erfaringer med andre forældre, de får indsigt i barnets skoleliv, og hvad det kræver at være skoleelev i dag. Og ikke mindst finder de ud af, hvad barnet har brug for for at trives bedre i skolen.

Vigtig og vanskelig opgave

Børns og unges baggrund og fortid må ikke definere deres fremtid. Jeg håber, at vi i fællesskab kan arbejde for at få æblerne til at falde et stykke væk fra stammen. Et godt børneliv og et lykkeligt skoleliv giver muligheder for et liv, hvor egne drømme og egne evner definerer, den vej hver enkelt vil gå. Vi har en høj kvalitet i vores tilbud og dygtige medarbejdere. Vi har et særligt ansvar for den institution eller kommune, vi selv arbejder i, men jeg ser gerne, at vi alle føler et ansvar for, at det, der fungerer godt hos os, kan blive en inspiration for naboinstitutionen eller i nabokommunen. 

Det handler først og sidst om børnene og de unge. For at lykkes med dem ALLE kræver det en sammenhængende indsats på tværs af alt det, der møder dem. I Danmark har vi samlet ansvaret for det, der skal spille sammen på tværs, i kommunerne. Derfor har kommunale politikere, ledere og ansatte et særligt ansvar, en særlig forpligtelse til at gøre det endnu bedre end i dag. Opgaven er vigtig og vanskelig, men skal løses, hvis velfærdssamfundet fortsat skal være en succes.

***

Debatindlægget er bragt på Politiken Skoleliv den 30. januar 2019.