17. december 2019

Nyt KL-udspil: Vi skal tage livtag med vores ungdoms­uddannelsessystem

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Skal vi lykkes med det mål, er der brug for, at vi grundlæggende ændrer på strukturerne i vores ungdomsuddannelsessystem, så det bliver de unge og samfundets behov, der bliver det styrende frem for markedskræfterne, lyder det fra KL i et nyt udspil.

”Langt de fleste unge vælger i dag at gå i gymnasiet, men det er ikke nødvendigvis dét, de unge eller samfundet har brug for. Derfor er vi nødt til med åbne øjne at se på, hvilket ungdomsuddannelsessystem vi har skruet sammen. Og med åbne øjne foretage grundlæggende ændringer, der sikrer, at flere unge kommer på rette vej i livet – og at flere unge får en uddannelse, der matcher samfundets behov.”

Sådan siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Med 6 anbefalinger peger KL på, hvad man bør tage fat på, hvis man vil skabe et ungdomsuddannelsessystem, der i højere grad end i dag leder de unge i retningen af en erhvervsuddannelse.

Anbefalingerne er:

  1. Der skal være én fælles indgang til ungdomsuddannelserne
  2. Der skal være lige adgang til uddannelse for alle unge i hele landet
  3. Taxametersystemet skal understøtte kvalitet og samarbejde til gavn for de unge
  4. Fleksible institutionstyper skal åbne flere døre for de unge
  5. Der skal skabes en stærk kommunal forankring med den unge i fokus
  6. Unge skal have bedre veje til velfærdsuddannelserne.

”De kommende år vil ungdomsårgangene blive mindre, end vi er vant til. Det skærper vigtigheden af, at de unge får reel mulighed for at træffe det rette valg første gang – både for deres egen og for samfundets skyld. Mindre ungdomsårgange vil betyde større konkurrence om de unge mellem de forskellige uddannelser. Det bliver de stærkeste, der vinder, dvs. de uddannelsesinstitutioner der har flest ressourcer, bedst beliggenhed og det bedste brand blandt de unge – og hverken de unge eller samfundet er tjent med, at markedskræfterne dikterer udvalget af ungdomsuddannelser,” siger Thomas Gyldal Petersen.

KL peger derfor bl.a. på, at der er brug for ændringer i taxametersystemet og en finansieringsmodel, der tager højde for de geografiske udfordringer, der følger af urbaniseringen og de mindre ungdomsårgange.

”Situationen kræver politisk lederskab. Det er nødvendigt, at regeringen sætter sig for bordenden sammen med alle parter i et arbejde, der endevender hele ungdomsuddannelsessystemet, så vi får skabt et system med mening og sammenhæng for de unge og samfundet generelt,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Én indgang til ungdomsuddannelserne

KL anbefaler samtidig, at man skabe én fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Det kan fx ske gennem et fælles grundforløb uanset retning.

”Vi skal være i stand til at klæde de unge meget bedre på til at træffe valget om uddannelse. Med én indgang til vores ungdomsuddannelser – uanset om du vil være industritekniker eller læse dansk – vil de unge blive introduceret til såvel de praktiske som de boglige fag. Det skulle gerne give dem et bedre fundament at stå på, når de så skal vælge uddannelsesvejen,” siger Thomas Gyldal Petersen.

KL foreslår også, at der arbejdes med mere fleksible institutionstyper og campusmiljøer, så der skabes nogle studiemiljøer, hvor de unge får mulighed for at arbejde både teoretisk og praktisk, og hvor man kan drage nytte af fx fælles underviserressourcer.

For yderligere informationer kontakt KL’s pressevagt på tlf. 3370 3333

  • PDF

    Ungdomsuddannelser - Nye veje til en sammenhængende struktur