11. december 2019

Debatindlæg: Erhvervsfremmeindsatsen skal have ro –næste skridt er bedre sammenhæng

Det nye erhvervsfremmesystem er kommet rigtig godt fra start og nyder bred opbakning. Det næste skridt for erhvervsfremmesystemet skal derfor ikke være baglæns, men forlæns, skriver KL og FH i et debatindlæg.

Af Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, og Ejner K. Holst, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Med det nye erhvervsfremmesystem er der skabt et solidt grundlag for en enklere, sammenhængende og billigere offentlig erhvervsfremmeindsats med høj kvalitet i tilbuddene til virksomhederne. Systemet støttes da også af både erhvervslivets organisationer, fagbevægelsen og kommunerne.

Vores erhvervsliv er afhængig af stabilitet, og derfor opfordrer vi i FH og KL til, at regeringen lader erhvervsfremmesystemet få ro til at udvikle sig. En ny periode med usikkerhed og omlægninger, hvor de offentlige tilbud om hjælp til forretningsudvikling står i stampe, og hvor erhvervsfremmemidlerne ikke kommer ud at arbejde, vil koste vækst og job. Politiske ønsker om et større lokalt aftryk kan godt sikres inden for de nye rammer.

Alle forudsætninger for at understøtte virksomhedernes forretningsudvikling og jobskabelse i hele landet er altså på plads.
Leon Sebbelin og Ejner K. Holst

I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner, staten, regioner og kommuner alle er repræsenteret, sættes de overordnede strategiske rammer for den decentrale erhvervsfremmeindsats efter input fra og dialog med aktørerne i erhvervsfremmesystemet.

Fundamentet er på plads

Dermed er fundamentet på plads til ikke alene et bedre og simplere erhvervsfremmesystem, men også at udvikle bedre sammenhæng og fælles indsatser mellem erhvervsfremme, beskæftigelse, uddannelse og innovation.

Samtidig er erhvervsfremmeindsatsen nu forankret hos staten og kommunerne, der i forvejen har den direkte virksomhedskontakt på en lang række områder. Og som noget nyt tilbyder erhvervshusene nu specialiseret vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere og er med deres lokalisering 12 forskellige steder i landet rykket tættere på virksomhederne. Erhvervshusenes lokale og regionale forankring er også sikret ved, at de årlige resultatkontrakter, som fastlægger målsætninger for erhvervshusenes aktiviteter, bliver aftalt mellem Kommunekontraktrådene (KKR) og erhvervshusenes bestyrelser, der er sammensat af repræsentanter fra virksomheder, vidensinstitutioner (uddannelser), arbejdstagerorganisationer, regioner og kommuner. Altså bredt sammensat af medlemmer med kendskab til relevante forhold i det område, det enkelte erhvervshus dækker.

Alle forudsætninger for at understøtte virksomhedernes forretningsudvikling og jobskabelse i hele landet er altså på plads.

Det næste skridt for erhvervsfremmesystemet skal derfor ikke være baglæns, men forlæns. Derfor opfordrer vi til, at man holder fokus på at videreudvikle det system, der er politisk besluttet, og som fungerer og nyder opbakning nu, og at vi dernæst ser på, hvordan vi kan sikre en sømløs sammenhæng til de andre virksomhedsrettede tilbud i regi af beskæftigelses-, uddannelses- og innovationssystemet.

Debatindlægget er bragt på PolicyWatch den 10. december 2019