18. december 2019

Debatindlæg: Brug for gennemgribende ændringer af vores ungdomsuddannelser

Én indgang til ungdomsuddannelserne, fleksible institutionstyper og campusmiljøer og lige adgang til ungdomsuddannelser for alle unge i hele landet. Det er blandt anbefalingerne i et nyt udspil fra KL om bedre ungdomsuddannelser.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

HTX, STX, HHX, HF, 105 erhvervsuddannelser.

Valgmulighederne er mange, når man som 15-årig står på tærsklen til ungdomsuddannelsessystemet. Og selvom de gymnasiale uddannelser er i undertal 4:105, er det kun omkring hver femte unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Sådan har det været i mange år. Og trods gentagne oplysningskampagner, imagekampagner og politiske måltal, er det ikke for alvor lykkedes os at få flere til at gå den mere praktiske vej.

Forklaringerne kan være mange. Fx ved vi, at mange unge ser en erhvervsuddannelse som et specifikt karrierevalg, selvom der er masser af muligheder for at læse videre med en EUD i rygsækken. Vi ved også, at gymnasierne nyder langt højere prestige i befolkningen end erhvervsuddannelserne. Og så er gymnasiet nok også det nemme valg og samtidig en måde at udskyde valget og holde døre åbne.

Vi risikerer, at det i høj grad bliver markedskræfterne, der afgør, hvilken uddannelse vores unge får. Ikke de unges interesser. Ikke samfundets behov.
Thomas Gyldal Petersen

Men nu ser vi ind i en fremtid, hvor antallet af ældre stiger markant samtidig med, at vi føder flere børn. Det er jo en glædelig udvikling, men det stiller også en række krav til vores arbejdsstyrke. Særligt fordi vores arbejdsstyrke de kommende år er udfordret af, at vores ungdomsårgange bliver mindre. Det vil især gå ud over de områder, hvor søgningen til erhvervsuddannelser i dag er størst. Det betyder, at konkurrencen om de unges gunst og uddannelsesvalg skærpes yderligere i disse områder.

Fortiden må ikke styre fremtiden

De selvejende institutioner kæmper med rette for at opretholde deres eget eksistensgrundlag. Dermed risikerer vi, at det i høj grad bliver markedskræfterne, der afgør, hvilken uddannelse vores unge får. Ikke de unges interesser. Ikke samfundets behov. Men de eksisterende mursten. Med andre ord bliver det fortiden, der styrer vores fremtid. Og det kan ærlig talt ikke nytte noget, når fremtiden forandrer sig med den hast, vi ser. Det er hverken de unge eller vi som samfund tjent med.

Vi har i en årrække vidst, at udviklingen gik dén vej. Men det er ikke lykkedes os at skabe et ungdomsuddannelsessystem, der gør det let for de unge at finde deres rette plads i livet. Tværtimod har vi fået opbygget et system, der er så komplekst, at alt for mange farer vild, vælger forkert, må tage flere ungdomsuddannelser eller lider nederlag.

Dansk Metal foreslog for nyligt, at man sætter et loft over, hvor mange elever, der må gå den gymnasiale vej. Jeg tror ikke på, at løsningen er at presse de unge over i en uddannelse, som de hverken er motiverede eller har interesse for. Det handler i stedet om at skabe nogle attraktive studiemiljøer, der giver de unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.

Alle skal møde både praktiske og boglige fag

Det er derfor tid til at skabe et sammenhængende ungdomsuddannelsessystem, der skaber de bedste rammer for, at unge kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor foreslår KL i et nyt udspil, at vi opretter én indgang til ungdomsuddannelserne. Pigen, der vil læse til elektriker, og drengen, der har tænkt sig at gå på gymnasiet, skal starte på et fælles grundforløb på fx 6 måneder. Det skal give alle elever mulighed for at møde en bred vifte af praktiske og boglige fag, før de skal træffe et valg om deres fremtid.

Man kan også forestille sig, at vi arbejder med mere fleksible institutionstyper og campusmiljøer, så vi skaber nogle studiemiljøer, hvor de unge får mulighed for at arbejde både teoretisk og praktisk, og hvor man kan drage nytte af fx fælles lærerressourcer.

Samtidig mener vi, at der er brug for ændringer i taxametersystemet og en finansieringsmodel, der tager højde for de geografiske udfordringer, der følger af urbaniseringen og de mindre ungdomsårgange.

Vi er forpligtet til at skabe de bedste forudsætninger for, at de unge lykkes i livet. Det skylder vi det arbejdsmarked, der råber på faglært arbejdskraft, men ikke mindst skylder vi de unge de bedste muligheder for at skabe et godt liv.

Debatindlægget er bragt på Altinget Uddannelse den 18. december 2019