23. august 2019

Debatindlæg: Velfærden skal styrkes med uddannelse og forskning

Velfærdsuddannelserne skal have et kvalitetsløft, der sikrer, at de studerende forlader uddannelserne med de rette kompetencer. Desuden skal vi sørge for, at forskningen på områderne understøtter den kommunale virkelighed, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL

Tillykke til Ane Halsboe-Jørgensen med hvervet som ny uddannelses- og forskningsminister, og velkommen til en af samfundets vigtigste opgaver.

En god uddannelse er helt afgørende for, hvordan vores børn og unge kommer til at klare sig i livet. Lige fra de træder betuttede ind i vuggestuen den første dag, til de måske 25 år senere står med et uddannelsesbevis i hånden, er de på en lang rejse. En rejse, der skal ruste dem til at blive en del af det velfærdssamfund, vi har bygget op.

Fra at have nydt godt af velfærden, skal de nu selv bidrage til den. Uddannelse og forskning er grundsten i, at vi i et lille land som Danmark kan bevare og udvikle den gode velfærd. Det er også uddannelse og forskning, der skal sikre, at vi har tilstrækkelig med arbejdskraft i hele landet og dermed, at det er attraktivt at bosætte sig både i Brønderslev, Middelfart og København.

Derfor er det en virkelig vigtig opgave, den nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har fået.

I KL deler vi regeringens ambition om at finde nye, langsigtede og ansvarlige løsninger for at sikre en positiv udvikling af velfærdssamfundet. Vi vil gerne sikre os, at de lærere og pædagoger, som her i starten af august har budt eleverne velkommen til et nyt skoleår, også i fremtiden får nyuddannede kolleger, der er rustet til at klare både undervisningen i klasserne, de svære forældresamtaler og samtidig løfte den enkelte elevs faglige niveau.

Medarbejderne har krav på de rigtige kvalifikationer

For at sikre at vi i fremtiden også har kompetente lærere og pædagoger til at løfte opgaverne i den nære velfærd som vores dagtilbud og folkeskoler, så har KL en række ønsker til, hvad Ane Halsboe-Jørgensen skal sætte øverst på to-do-listen på sit nye ministerkontor. 

Der er behov for at hæve kvaliteten af læreruddannelsen med endnu større fokus på praksis. Det har vist sig, at mange nyuddannede lærere har svært ved at håndtere det at komme direkte fra seminariet og pludselig skulle forholde sig til en hel klasse elever og deres forældre. Flere undersøgelser viser, at de mangler erfaring med den direkte kontakt.

Vi skylder vores kommende lærere at give dem kompetencerne til at undervise i matematikkens regler. Men vi skal også ruste dem til både forældresamarbejde og klasserumsledelse. Uddannelsen skal derfor både rumme høj faglighed, studieintensitet og en meget tættere kobling til praksis.

Pædagoguddannelsen skal bruge et kvalitetsløft

KL er også helt enig med regeringen i, at vores daginstitutioner skal have en høj faglig kvalitet. Derfor skal vi også have kigget pædagoguddannelsen efter i sømmene. Uddannelsen er absolut en af de vigtigste i Danmark, men det afspejles desværre ikke i hverken studieintensiteten eller kvaliteten af uddannelsen.

Det skal der gøres noget ved. Det skylder vi både børn, forældre og ikke mindst det pædagogiske personale.

Derfor er det positivt, at Ane Halsboe-Jørgensen også har kvalitetsløft af pædagoguddannelsen på sin to-do-liste. Det er trods alt i institutionerne, at vi skal kunne give børnene de bedste muligheder og den bedste start på livet.

Forskningen skal virke i praksis

Ud over behovet for at se på kvaliteten af uddannelserne til de store velfærdsområder er der også behov for at se på, hvordan forskning kan understøtte områderne. Det gælder både i forhold til, hvordan forskning kan gøre uddannelserne bedre, men vi mener også, at forskningsmidlerne bør prioriteres i tættere samarbejde med kommunerne.

Det er trods alt de 98 kommunalbestyrelser, der for eksempel driver folkeskolerne og kender den lokale virkelighed, og som derfor ved, hvor det vil være gavnligt at støtte op om læreruddannelsen. Her kan forskning være relevant for at finde nye og bedre måder at forberede de lærerstuderende på den komplekse opgave, det er at begå sig i et læringsmiljø.

Men det betyder også, at forskningen skal gøres mere relevant og brugbar for kommunerne. Med andre ord er vi nødt til at vide mere om, hvad der fungerer, hvordan det kan bruges i praksis, og hvor vi skal investere.

Forskningen skal rettes mod børnene

Hvis vi skal kunne leve op til regeringens ambition om, at Danmarks skal være det bedste land at være barn i, så bør forskningen i højere grad rettes mod vores mindste børn. Hvis vi skal styrke de små børns dagligdag i blandt andet dagtilbuddene, er der behov for, at forskningen bidrager til at finde nye løsninger. 

Hvordan påvirker kvaliteten af vores dagtilbud egentlig børnene, hvad skal vi vide mere om, og hvad skal vi satse på, hvis flere børn skal have en god start på livet. Et bidrag hertil kunne være at etablere et ph.d.-råd på dagtilbudsområdet, ligesom vi for eksempel har det på skoleområdet. 

Vi forventer os meget af samarbejdet med den nye minister og glæder os over, at regeringen har fokus på velfærdsområderne. Hvis vi skal kunne blive ved med at levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, er det afgørende, at det også afspejles i kvaliteten af uddannelserne.

Debatindlægget blev bragt i Altinget d. 22. august 2019