27. august 2019

Nu må regeringen prioritere velfærden

”Et hul i statskassen ændrer ikke på, at kommunerne her og nu står med nogle store økonomiske udfordringer. Dels fordi vi bliver flere ældre og kronikere, dels fordi vi endnu ikke har løst sundhedsvæsenets udfordringer, og dels fordi flere lever med en fysisk eller psykisk lidelse og har brug for kommunernes hjælp. De udfordringer skal løses – og så må regeringen jo prioritere.”

Sådan lyder meldingen fra KL’s næstformand Martin Damm efter, at regeringen tirsdag har præsenteret et servicetjek af de offentlige budgetter samt Økonomisk Redegørelse. Ifølge finansministeren viser servicetjekket, at der mangler 3,5 mia. kr. i statskassen.

”Vi sidder netop nu og forhandler med regeringen om kommunernes økonomi for 2020. Udgangspunktet for de forhandlinger er bl.a. en valgkamp med meldinger om løft af velfærden, så vi kan følge med de udviklinger og udfordringer, vi står med i kommunerne. Og så vi kan levere den velfærd, som borgerne med rette forventer. Det udgangspunkt har ikke ændret sig med dagens melding fra finansministeren,” siger Martin Damm.

Nu handler det om, at regeringen må prioritere og finde de nødvendige midler til den kommunale velfærd
Martin Damm, KL's næstformand

KL og regeringen mødes igen til forhandlinger onsdag den 28. august kl. 10.30.

”Det er jo ikke nyt, at en ny regering som noget af det første kigger finanserne efter i sømmene. Og det er egentlig heller ikke nyt, at det eftersyn resulterer i meldinger om en slunken kassebeholdning. Nu handler det om, at regeringen må prioritere og finde de nødvendige midler til den kommunale velfærd,” siger KL’s næstformand.  

Behov for et løft af servicerammen

Frem mod 2025 forventes der at blive 75.000 flere af de ældste ældre over 80 år og dermed også flere med en kronisk sygdom som KOL eller diabetes type-2. Det betyder et øget pres på de kommunale pleje- og sundhedsopgaver og understreger behovet for en sundhedsreform, der klart definerer opgaver, kompetencer, kvalitet og økonomi i det nære sundhedsvæsen. Samtidig er udgifterne på det specialiserede socialområde – udgifter til borgere med et handicap eller psykiske lidelser – steget med 1,8 mia. kr. på kun 5 år, og stort set alle kommuner melder om udfordringer med at overholde budgetterne på det specialiserede socialområde.

Et centralt tema i forhandlingerne er derfor behovet for at løfte kommunernes serviceramme, så kommunerne kan bruge flere penge på ældre, borgere med et handicap, dagtilbud, sundhed, skoler mv.

Også kommunernes muligheder for at bygge og renovere står højt på listen over centrale temaer i forhandlingerne.

”Hvis vi skal kunne levere en moderne service til borgerne, der matcher de behov og forventninger, de har, kræver det, at vi kan bruge de nødvendige midler på vores bygninger og veje mv. Samtidig skaber den demografiske udvikling et øget behov for investeringer på grund af ændringer i befolkningssammensætningen – nogle steder bliver der flere borgere, nogle steder færre. Nogle steder flere ældre, andre steder flere børn. De forskelligartede behov skal kunne imødekommes på en tidssvarende måde. Derfor er det afgørende, at de kommunale anlægsmuligheder forbedres gennem en højere anlægsramme,” siger Martin Damm.