25. april 2019

KL anbefaler ny honoreringsmodel til plejefamilier

Efter at have afdækket kommunernes erfaringer med forskellige honoreringsmodeller for plejefamilier, kan KL nu vejledende anbefale den såkaldte gennemsnitsmodel.

Med et fælles ønske om at styrke samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier og skabe mere ro omkring de anbragte børn, besluttede KL og regeringen ifm. økonomiaftalen for 2019 at undersøge kommunernes praksis og erfaringer med forskellige honoreringsmodeller for plejefamilier.

Undersøgelsen er nu afsluttet, og erfaringer fra de kommuner, der har benyttet den såkaldte gennemsnitsmodel, viser, at den har været en god ramme for samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen, fordi den giver større sikkerhed om indkomsten. Derudover vurderes modellen til at være medvirkende til, at der opstår færre konflikter mellem plejefamilie og kommune. Gennemsnitsmodellen har også vist sig med nogen usikkerhed at være stort set udgiftsneutral sammenlignet med KL’s nuværende honoreringsmodel.

Derfor kan KL nu vejledende anbefale kommunerne at bruge modellen.

”Som plejefamilie tager man et stort og vigtigt ansvar for et barn, der har brug for rigtig meget støtte og omsorg. Derfor er det vigtigt at skabe sikkerhed om plejefamiliernes indkomst, så de kan fokusere på barnets progression uden at skulle bekymre sig om at blive sat ned i honorering,” siger Jacob Bundsgaard, formand for KL.

”Vi er først og fremmest glade for, at der med en gennemsnitsmodel er taget et vigtigt skridt i forhold til at skabe ro og tryghed omkring arbejdsvilkårene for de mennesker, der løfter et stort og vigtigt arbejde for udsatte børn. Vi er ikke i mål endnu, og vi arbejder videre med at få en forpligtende aftale med KL om familieplejernes vilkår generelt,” siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.

Model kan bidrage til flere plejefamilier

Det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vil overgå til en ny honoreringsmodel, ligesom de kommuner, der vælger at skifte til gennemsnitsmodellen, har mulighed for at tilpasse honoreringsniveauer til den lokale praksis.

I KL håber Jacob Bundsgaard, at en udbredelse af gennemsnitsmodellen også kan have en positiv effekt på fastholdelse og rekruttering af nye plejefamilier.

”Andelen af anbragte børn og unge, der placeres i plejefamilier er steget markant de seneste år. Samtidig ved vi, at plejefamilierne gennemsnitsalder er 55 år, hvilket betyder, at kommunerne inden længe skal ud og rekruttere flere, nye plejefamilier. Derfor håber jeg, at gennemsnitsmodellen også kan medvirke til at fastholde gamle og rekruttere nye, kompetente familier, så vi kan skabe gode og trygge rammer for de mange børn, der har brug for en familie,” siger Jacob Bundsgaard.

Ud over undersøgelsen af honoreringsmodeller blev det i økonomiaftalen også besluttet, at KL skulle udarbejde en række principper for god forhandlingsadfærd, der kan understøtte det gode samarbejde mellem plejefamilier og kommuner og skabe den nødvendige ro om barnet.

Principperne, der er udarbejdet i samarbejde med Børne- og Socialministeriet, Socialpædagogerne, Plejefamiliernes Landsforening og en række kommunale repræsentanter og plejefamilier, ligger nu klar.

Fakta: Gennemsnitsmodellen

Gennemsnitsmodellen er også kendt som Aarhus-modellen. Modellen er kendetegnet ved, at plejefamiliens honorering for hele plejeforholdet som udgangspunkt fastsættes ved plejeforholdets opstart. Med denne model genforhandles honoreringen kun, hvis barnet udvikler sig markant dårligere end forventet og dermed i mere støttekrævende retning.

Aarhus har siden 2010 brugt denne model for nye plejefamilier. De seneste ca. to år er flere kommuner skiftet til denne model, sådan at anslået ca. 10-15 kommuner helt eller delvist benytter denne honoreringsmodel.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Afrapportering på undersøgelse om honorering af familieplejere