Overenskomster og aftaler

Første vejledning om nye ferieregler er klar

KL og de faglige organisationer har udarbejdet en vejledning til, hvordan kommunerne skal tackle overgangen fra de gamle til de nye ferieregler. Parterne har også udarbejdet en pjece og et slide show.

Ændring af ferieloven

Ferieloven blev ændret af Folketinget i januar 2018. Herefter blev KL og Forhandlingsfællesskabet enige om to nye ferieaftaler, som implementerer loven. De træder i kraft 1. september 2020. 

For at alle ender kan gå op, har Folketinget besluttet, at der vil være en overgangsperiode fra 1. januar 2019 til den 31. august 2020.

I den forbindelse har KL og Forhandlingsfællesskabet udarbejdet en udførlig vejledning, som kan hjælpe kommunerne med reglerne i overgangsperioden.

Vejledning til overgang

Vejledningen forklarer principperne bag de nye regler for samtidighedsferie og forskudsferie. Og så redegør den for, hvordan overgangsordningen skal håndteres i praksis.

Kommunerne skal blandt andet være opmærksomme på, at en del af ferien, som optjenes i overgangsperioden, skal indefryses og først udbetales senere. Dette gælder dog ikke for den sjette ferieuge og forhøjet særlig feriegodtgørelse.

  • PDF

    Vejledning om overgangen til de nye ferieregler

Pjece og power point

Udover den detaljerede vejledning har parterne udarbejdet en pjece og en række plancher, som kan være nyttige at tage i brug lokalt.

Der vil på et senere tidspunkt blive udsendt endnu en vejledning, som skal bistå med at håndtere de to nye ferieaftaler, der træder i kraft 1. september 2020. 

  • PDF

    Pjece om overgangen til nye ferieregler

  • PPTX

    Slide show om overgangen til nye ferieregler

Nedenfor kan du finde generel information om de nye ferieregler til baggrund. Du kan også finde de nye og de gældende ferieaftaler.