Arbejdsgiver KL's Casebank: Rekrutteringsinitiativer på ældre- og sundhedsområdet

Aalborg Kommune: Mentorindsats forebygger frafald på SOSU-uddannelser

Aalborg Kommune indførte i 2020 en ny trivselsindsats – i form af en mentorordning kaldet ’læringsbuddy’ for at øge trivsel og forebygge frafald blandt elever med særlige udfordringer på SOSU-uddannelserne. Indsatsen har betydet, at flere elever er fastholdt i uddannelse.

Se video: Mentorindsats forebygger frafald

Kort om indsatsen

Aalborg Kommuner ønsker at fastholde flere elever. Herunder også elever, der er udfordret fagligt eller personligt og i risiko for at stoppe deres uddannelse, fx pga. højt fravær og vanskeligheder ved at finde sig til rette i uddannelsesforløbet.

Som en central del af indsatsen ansatte Aalborg Kommune en mentor/lærringsbudy, der tilbyder sparring og vejledning til elever, som er i risiko for at stoppe deres uddannelsesforløb. Mentoren er fuldtidsansat og samarbejder også med SOSU-skolen og andre samarbejdspartnere. Som led i trivselsindsatsen etablerede Aalborg Kommune tillige et netværk for daglige praktikvejledere mhp. at understøtte både ledere og de daglige vejledere i arbejdet med at forebygge frafald.

Slutteligt har Aalborg Kommune udarbejdet en visualisering af ’elevrejsen’ (se PDF-filer nedenfor). Visualiseringen skal give elevernes ledere og kolleger et indblik i elevens uddannelsesforløb og praktikmål. Initiativet skal sikre en god forventningsafstemning og grundlag for et godt praktikophold og en bedre fastholdelse af elever i praktikken

 

Effekter af indsatsen

14 elever med særlige udfordringer, har indtil videre været tilknyttet læringsbuddyen, og af dem er 12 stadig i uddannelse. Indsatsen vurderes at have sikret den høje fastholdelsesprocent.

 

Yderligere information

I de to PDF-filer kan du se de to oversigter over elevernes vej igennem hhv. SSA- og SSH-uddannelserne (’elevrejsen’), som man arbejder med i Aalborg Kommune.

  • PDF

    Planche over elevrejsen på SSA-uddannelsen

  • PDF

    Planche over elevrejsen på SSH-uddannelsen

Kontaktinformation

For yderligere information om Aalborg Kommunes projekt med en læringsbuddy, er du velkommen til at kontakte:

Cecilie Marie Lodal Vestergård
Teamleder
Mail: cmlv-aeh@aalborg.dk

×

Log ind